13/3 2007 kl. 17.24
i folkemunde Kobberpaladset, Jernbanegade 8, hjørnet af Teatergade(t.h.), opført 2005-07.
Kvickly (nedenfor) lukkede her 8/10 2004 og flyttede til det nye Kvægtorvscentret. En plan om biografcenter blev opgivet på grund af parkeringsproblemer. I stedet blev skrumlet ombygget ved arkitekt Bay Jørgensen CO, Ringkøbing og København, for Danton A/S: et markant, stejlt og lidet handikapvenligt trappeparti, bibeholdelse af parkeringsdækket ovenpå, påbygning af 3 etager med 40 lejligheder (28 andels- og 12 ejer-, heraf 9 penthouselejligheder) og ny facader i glas og kobber. Det er forfriskende anderledes, men også noget voldsomt med 5 etager og en højde på 16 m. Naboen, den hidtil så statelige Teknisk Skole (i baggrunden t.v. og 1 side tilbage), synes reduceret til et udhus.
Nederst detailhandel med bl.a. det ligeledes Coop-ejede Fakta (helt t.v.)
Kun 2 af Jernbanegades oprindelige huse fra omkring 1900 er erstattet af nyere. Her endda to gange. Under modstanden mod opførelsen af Kobberhjørnet var der forslag om at genopføre Bygningen. En særpræget idé! I hvilken version ...
Industribygningen, opført 1876-77 ved arkitekt Fr. Vilhelm Tvede for Næstved Industriforening.
Industriforeningen stiftedes 20/12 1861 med afsæt i klubben Den Bestandig Borgerlige. Forslagsstiller og første formand var malermester H. Bischoff (død 1880). Foreningen arrangerede foredrag og udstillinger, især med teknisk og erhvervsmæssigt indhold. 1868 overtog den driften af Tegne- og Skriveskolen, hvor Bischoff var forstander. Den blev 1886 til Teknisk Skole (1 side tilbage).
På foreningens genralforsamling 22/12 1871 meddeelte Bestyrelsens Formand, at efterat en iaar paatænkt Bazars Afholdelse var strandet paa den Omstændighed, at man ikke kunde faae Ridehuset overladt til Afbenyttelse, og det i det Hele taget havde viist sig, at man ikke med Sikkerhed kunde paaregne Afholdelsen af de for Foreningen saa vigtige Udstillinger og Bazarer, saalænge man ikke til enhver Tid kunde disponere over et dertil passende Lokale, var der hos Bestyrelsen opstaaet den Tanke, at Foreningen burde anskaffe sig en egen Bygning til nævnte Brug. Forinden Bestyrelsen imidlertid foretog videre i denne Sag, ønskede den at erfare Medlemmernes Mening, og navnlig at høre en Udtalelse af Forsamlingen, om den deelte Bestyrelsens anskuelse af, at der var Trang til en saadan Bygning. Under den i denne Anledning reiste Diskussion fremkom der ikke en eneste Udtalelse imod den af Bestyrelsen fremsatte Anskuelse, hvorimod samtlige Talere vare vel stemte for Forslaget, idet de Fleste dog meente, at naar der skulde opføres en Bygning, burde den ikke alene kunne afgive Lokale til udstillinger, Bazarer, større Forsamlinger og Baller, men den burde ogsaa afhjælpe den Trang, der er forhaanden, til et bedre og rummeligere Theater. Paa Forslag af et tilstedeværende Medlem bevilgede Forsamlingen derefter Bestyrelsen et Beløb af 100 Rd. til Anskaffelse af Planer, Tegninger og Overslag til en Bygning (NA 27/12 1871).
Ting ta'r tid. 4/7 1872 stillede byrådet, hvor også Bischoff sad, et lokale på rådhuset, med Skabe, til rådighed for foreningen. Man valgte grunden her på hjørnet af den sti og grusgrav der 1897 blev Teatergade i forventning om at få den billigt. Så gik det stærkt:
Også 20/2 1877 åbnede restauration, drevet af en forpagter:
der begge boede i huset med famile og personale på fire
4/3 1877 blev teatret, endnu ikke færdigmonteret, indviet med en Dilettant-Forestilling. Fint for Næstved. Men ikke for konditor Petersen på Axeltorv der ikke kun konkurere med et nyt, kommunalt støttet foretagende og opgav forretningen - en historie der kom til at gentage sig.
Huset lagde lokaler til mange arrangementer: basarer, koncerter, fester, udstillinger, møder.
Bischoff efterfulgtes som Industriforeningens formand af malermester Chr. Petersen (d. 1894) der efterfulgtes af urmager Edvard Ahrentzen (død 1911).
Tvedes ret enkle, klassicistiske hus blev 1897 ombygget og udvidet i begge ender:
Industribygningen blev ombygget og udvidet 1897 ved arkitekt Georg Emilius Andersen, forstander for Teknisk skole 1890-1928, for Industriforeningen; fra klassicisme til nybarok.
Restaurationen fortsatte
der begge boede her med personale. En særlig attraktion var haven. Et lysthus derfra er genopført i tilnærmelsesvis kopi på Axeltorv. Juni 1931 skrev Næstved Tidende lyrisk: Industribygningens have fremtræder så smukt i disse sommeraftener, når de elektriske pærer bliver tændt under de gamle kastanietræers kroner og tonerne fra Sauer-Kvartetten fra pavillonen lyder romantisk og idyllisk over haven, hvor mange mennsker samler sig omkring de små borde.
Næstveds 2. biograf, Industri-Kinografen, indgik december 1912 aftale om lejemål mod Teatergade (t.h.) og åbnede her senest 1915. 1918 flyttede den skråt over Jernbanegade til nr. 21.
Juli 1908 var her håndværkerudstilling. Foran Industribygningen er rejst en portal, der bevogtes af et par store løver, modelleret af Hr. Hansen-Reistrup og støbt i cement hos købmand Thanings cementvarefabrik (NT). Udstilllingkomiteen med glarmester J.A. Pedersen som formand købte dem efter udstillingen af Thaning for ca. 400 kr. for at forære dem til Industriforeningen. Planen var at de skulle flankere indgangen her. Men formanden Edvard Ahrentzen betakkede sig. Dyrenes konger krøb i skjul i Thanings have indtil det 30/10 samme år lykkedes at afsætte dem til Teknisk Skole (1 side tilbage).
Efteråret 1934 købte Arbejdernes Fællesorganisation huset der nu bare kaldtes Bygningen, til overtagelse 1/1 1935. Det varslede nye tider. Vist under indtryk af festlighederne i de lyse sommernætter under jubilæums- og landsudstillingen 1935 søgte Bygningens restauratør, siden 1935 Charles Hansen, sammen med Vinhuset og Axelhus udvidet bevilling til dansant og variete, også på hverdage - og fik den. Casanova åbnede, et af de hotteste steder i besættelsestidens hektiske forlystelsesliv. 1951 blev den til Landsbyen. Samme år kom der minigolf i haven.
I de mindre hektiske 50'ere kunne Fællesorganisationen ikke holde økonomi i Bygningen. 1955 prøvede man forgæves at inddrage Næstved Kommune i driften med henvisning til at man lagde hus til byens teater, 1956 satte man Sydsjællands største forlystelsesetablissement til salg. Bygningen blev solgt til dir. Egon Petersen (død 1962). 1962 købte FDB den, snart efter også den gamle brandstation bagved, nedrev det hele 1965 og byggede nyt:
opført 1967, 2005 dels nedrevet delvs gennemgribende ombygget. 1962 købte FDB Bygningen, snart efter også den gamle brandstation bagved, nedrev det hele 1965 og byggede dette ved FDB's Arkitektkontor, Albertslund.
Supermarkedet HB COMUS, senere Kvickly, åbnede 27/10 1967. Kvickly lukkede her 8/10 2004 og flyttede til det nye Kvægtorvscentret.
Efter at fotografen har stået samme sted i henved 130 år, er han nu gået om i Teatergade foran Rådhuset.
Parkeringsdæk med rampe er bibeholdt fra Kvicklys hus.