Wittusens købmandsgård, Brogade 2, kontor- og boligfløj, opført 1849
Januar 1833 købte købmand Christian Martin Wittusen (1804-82) den daværende gård på hjørnet, forhus, 11 fag, 2 etager i bindingsværk med murede tavl. 1845 købte Wittusen også naboejendommen t.v. med et forhus i bindingsværk på 16 fag, 2 etager. Tilkøbet gjorde det muligt at erstatte de to forhuse med denne statelige nybygning i grundmur fra 1849. Jeg ville svært gerne se Georg Kretz som arkitekten. Det er ikke usandsynligt, Wittusen må have kendt Kretz fra planlægningen i Karrebæksminde 1938, men der er desværre intet belæg for det.
Brandtaksationen 1867 beskriver huset: indrettet til Værelser og Kammere, Kjøkken, Trappegang og Port med 5 Skorstene, 25 Kakkelovne 3 Confurer - ærgerligt at skorstenspiberne ikke er bevaret! Det takseres til 18.600 rd., sidefløjen mod Møllegade indrettet til Værelser, Kammere, Pakhus og Port, med 2 Skorstene 8 Kakkelovne til yderlige 5.040 rd. Af udenhus bevemmeligheder nævnes Locummer og En Post med Jernpumperedskab.
Da Hans Olsen Birksted A/S 1928 havde købt gården satte selskabet sit Konsul Olsen Birksted A/S, senere "HANS OLSEN BIRKSTED A/S" midt på facaden under dekorationsbåndet.
Wittusens husstand i det gamle forhus:
og i det nye:
Flere af Wittusens folk blev selvstændige købmand og kom til at spille en betydelig rolle:
1850 fylder Wittusens husstand hele det nye forhus. 1860 er her 3 andre husstande, 1870 2, 1880 1, 1890 3 - gennemgående officerer og bedre borgerskab.
Hans Olsen (1849-1927, fra 1908 Hans Olsen Birksted) boede her ikke selv. Det gjorde hans forvalter eller gårdskarl, dertil ofte en eller flere kommiser. Yderligere personale boede i Møllegade 3-11.
Som forgængeren havde han lejere:
Da Næstved Kommune havde overtaget huset, erstattedes "HANS OLSEN BIRKSTED A/S" midt på facaden af byvåbnet over porten, i Kählers udførelse. Se mere om Næstveds byvåben!
Brogade 2, hjørnet af Møllegade (t.h.), forhus med sidehus. I baggrunden pakhuset fra 1842
I sidefløjen her boede sagfører Christian Fester o. 1890. Han var i mange år medlem af byrådet og i oppositionens øjne borgmesterens grå eminence. Borgmesteren var dengang kongelig embedsmand, kom ofte udefra og kunne derfor savne lokalkendskab og lokalt netværk.
port mod Møllegade. Konstruktionen er godtnok grundmur, men i porten er der bindingsværk
gård, bolig- og kontorfløj