Brogade 2-6, Møllegade, Rådmandshaven

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Karréen har nu kun to ejendomme: Wittusens, senere Birksteds, store købmandsgård fra 1840'erne og det ret anonyme forretningshus på hjørnet fra 1992. Men i gamle dage var den et stort kvarter langs Suså.

(Store) Brogade blev ca. 1820 udvidet til Brotorv, et navn der aldrig er blevet officielt, på bekostning af Hattings købmandsgård overfor. Ad denne vigtige trafikåre kom man til Storebro, hvor Storebro Port, vel kun en bom, markerede købstadens grænse, også med opkrævning af konsumptionsafgift indtil 1850/51. På den anden side af Suså var landsbyen Lille Næstved og landevejene mod Slagelse og Karrebæksminde / Skelskør.

Møllegade førte ud til Magle Mølle, vandmøllen ved Suså, og havde også sin byport. Mølleport var nok af mere lokal betydning, men havde alligevel sin konsumptionsbetjent. Fra Møllegade førte et par stræder ned til Suså.

Alt dette ændrede sig med de store trafikanlæg i midten af 1900-tallet. I forbindelse med anlægget af havnen 1835-38 blev Susåen overdækket og Lille Næstved landfast med købstaden. Det berørte ikke direkte karréen her, men betød alligevel at den mistede sin direkte kajplads. Anlæggelsen af (Kindhestegades) Parallelvej, senere Maglemøllevej, nu Rådmandshaven, 1953-54 skar et hjørne af købmand Lorenzens grund, afskar Birksted fra en del af firmaets lagerplads og skar Møllegade og dens husrække midt over. Udvidelsen af denne Centerring og af Fønix-krydset 1971-73 betød nedrivning af Lorenzens ejendom og af de sidste småhuse i Møllegade. Den tiloversblevne tomt efter Lorenzens ejendom blev til et lille grønt anlæg på hjørnet Rådmandshaven Brogade. De erhversdrivende i Brogade 4 klagede senere over at det blev brugt som varmestue for byens tørstige sjæle. Måske derfor fik det nye Brogade 6, opført 1992, lov til at optage en del af arealet, mens resten blev tilplantet med tæt buskads.

Brotorv ca. 1900

Brotorv ca. 1900
ca. 1900, E. Arnholtz, original i Næstvedegnens Arkiv

Nr. 6 havde 2 forhuse. Det t.v. er ikke med på billedet. Det lå med gavl og sidehus helt op til Suså, ved siden af Storebro. De ældre forhuse i bindingsværk blev erstattet af grundmurede 1871 for avlsbruger og kollektør C. Hansen. Det t.h. ses delvis t.v. på billedet.

Gården t.v., lige inden for Storebro, var velbeliggende til købmandsvirksomhed:

Gården t.h. var slagteri:

Så gik der brændevinsbrænding i ejendommene - også her:

Brændevinsbrændere holdt kvæg og svin for at udnytte bærmen. Fra senest 1860 kalder C. Hansen sig avlsbruger. Beskrivelsen fra 1867 minder da også om en landbrugsejendom med lo, lade og svinehus, heste- og kostald foruden en masse brænderiudstyr og egen brønd med to pumper. I sidehuset til Vinhusgade 2 drev han svineri. Senest 1870 blev han også lotterikollektør, idet han overtog klasselotteriet efter enkefru Knæckenborg. Sønnen Carl O. Hansen (f. 1857) var købmand, 1906 fhv. købmand og bestyrer af kollektionen for sin mor, enkefru Petrine Hansen.

Gården t.h. udlejede Hansen til købmandsforretning:

1878 overtog Niels Hansen (f. 1851) forretningen overfor. 1912 optog han søstersønnen Christian F. Lorenzen i firmaet, nu Niels Hansen & Co., der senest 1916 også havde forretning her, overfor med støbegods, kul, korn og foderstoffer, her med kolonial. Lorenzen boede her fra senest 1916; 1925 med fuldmægtig, kpommis, lærlig og chauffør i en lejlighed for sig. Lorenzen ejede gården senest 1918. 1931-32 erstattede han de gamle forhuse med en stor forretningsejendom i 2½ etager med mansardtag, Brogade 6-10, tegnet af arkitekt Jørgen Otbo. Kolonialhandelen videreførtes fra 1/1 1944 af andre:

Andre forretninger i ejendommen:

Et side-/baghus blev revet ned 1954 ved anlæggelsen af Parallelvejen, forhuset 1972 ved udvidelse af Centerring Rådmandshaven og Fønix-krydset. En del af tomten blev til nuværende Brogade 6.

Nr. 4 med hvidtet facade og port i midten blev i det væsentlige stående i bindingsværk, kun fik forhuset grundmuret facade til gaden mellem 1810 og 1818 ved om- eller nybyggeri for bager Christian Lindholm eller hans enke. Sidehusene i bindingsværk kan følges tilbage til 1682, men har været ombygget flere gange.

Der var bageri omkring 1736-1840:

Så var der købmænd o. 1845-1949:

Senere:

Brogadehuset eller Slagtergården blev revet ned 1991 og afløst af nuværende Brogade 6. Der var en del indsigelser mod nedrivningen. Jeg synes ikke tabet er stort. Gårdmiljøet var malerisk, men ejendommen var i dårlig stand, og forhuset var ingen pryd. Miseren, hvis der en, er mange års dårlig vedligeholdelse snarere end kondemneringen.

Nr. 2, hjørnet af Møllegade, står endnu. Wittusens forhus er fra 1849, så vi har ingen billeder af den tidligere bebyggelse: to gårde, bindingsværk med forhuse i to etager, t.v. 16 fag, t.h. (hjørnet) 11 fag med murede tavl, så at det samlede omfang nok har lignet det nuværende. I en af dem boede købmand og rådmand Hans Pope (d. 1692) , postmester fra 1682. Sønnen Jørgen Pope (d. 1723) overtog gården, forretningen og postembedet, så at her var posthus 1682-1723.

T.v. (nærmest):

T.h., hjørnet af Brogade (bagest):

1842 byggede Wittusen nyt pakhus mod Brogade, 1845 købte han også gården t.v. så at han 1849 kunne bygge nyt forhus.

ydre Møllegade ca. 1960

ydre Møllegade ca. 1960
ca. 1960, ukendt fotograf, original i Næstved Museum

Fotografen har stået med ryggen mod Parallelvejen, få skridt fra hjørnet. Forrest nr. 5-7 med to gadedøre, så en passage ind til Birksteds tømmerplads, så nr. nr. 9-11: den lange længe med knæk og tre gadedøre. I baggrunden en af Maglemølle Papirfabriks nyere fabrikshaller. Papirfabrikken begyndte 1875, og Møllegade blev papirarbejdergade.

Nr. 5-7, grundmur på naturstensfundament, er opført 1884 ved arkitekt Frederik Wilsbech og 1900 for Næstved Kommune som fattighus. Men også tidligere, fra senest 1827, var her kommunalt fattighus. Her boede ca. 10 familier, efter 1900 ca. 16, mange med børn. Fra o. 1910 ser det ud til at have været almindelige kommunale udlejningsboliger, mange beboere var pairarbejdere. Engang mellem 1925 og 1938 overtog Birksted A/S huset. 1938 installeredes wc'er. Huset blev revet ned o. 1970 i forbindelse med udvidelsen af Maglemøllevej, nu Rådmandshaven, til Centerring.

Nr. 9-11: 1682 var her 6 boliger, givet af Christen jensen til de fattige. 1867 var her en gadelænge på 25 fag med murede gavle, ejet af Wittusen der brugte den til stald og foderlo. 1872-74 lod han den ombygge til boliger. Ejeren var Wittusens arvinger indtil mindst 1925, o. 1901-06 dog papirfabrikken. Her boede 4-6 arbejderfamilier, især ansatte hos Birksted og ved papirfabrikken. 1938-40 indlagde tre fælles-wc'er. Huset blev revet ned 1967.

Yderst, hvor billedet har fabrikshallen, lå endnu et hus, 1736 uden mølle port, fra senest 1753 consumptionsbod. Omkring 1736-53 var ejeren rådmand Mathias Hansteen. Han lejede det ud. her boede konsumptionsbetjenten med familie, o. 1753 Knud Hagelund, o. 1834-50 Frederik Joakim Lorentzen. Dog ser konsumptionshuset ud til o. 1834 midlertidigt at at have været hvor Wittusen 1842 byggede sit nye pakhus. Omkring 1860-80 var ejeren pottemager Kähler der brugte huset som personalebolig, fx. boede her 1860 2 pottemagersvende med koner og børn og en arbejdsmand med husholderske. Omkring 1901-25 var ejeren papirfabrikken der brugte huset til bolig for to ufaglærte fabriksarbejdersker. Huset blev revet ned engang mellem 1925 og 1956.

fattighuse

Foruden fattighuset her havde kommunen 2 andre:

begge nu revet ned. Det ser ud til at byens egentlige fattiggård ikke dækkede behovet, hverken den gamle eller den nye fra 1883; men også at der var forskellig visitation således at børnefamilier og delvis selvhjulpne fik anvist bolig uden for den egentlige fattigård.

10/2 2010