Jernbanegade 7
22/10 2003 kl. 13.09

Jernbanegade 7

forretningsareal og 3 lejligheder, opført i sidste halvdel af 1906 af tømrermester, entreprenør Carl Jensen der juni samme år købte grunden af sagfører Hovmann-Hansen og straks gik i gang. Frontispicen havde opr. fladt tag med barok-balustrade, men forenkledes før 1950.

November 1906 begyndte Biografteatret, senere bare Bio her. Det var kun to år efter hovedstadens første biograf, men også efter at de fleste andre større købstæder havde fået billedteater. Kosmorama i København stod bag og lovede at anstrenge sig til det yderste for at holde Biografteatret i Næstved på samme høje stade som i hovedstaden. Der var plads til 100 tilskuere, enhedspris 25 øre for voksne, 10 øre for børn. Næstved Tidende anmeldte:

Salen gør et tiltalende indtryk og er forsynet med både gasbelysning og elektrisk lys. I salen findes endvidere et fortepiano, hvorpå frk. Bryde leverer den musik, der ledsager billederne. Ved præsentationen vistes billeder fra Japan og Italien samt en rørende familiehistorie. Billederne fremstod klare og tydelige, men nogen flimren vil levende billeder altid have. Kun kunne man ønske at blive forskånet for tysk tekst og i stedet få den på dansk.

Men måtte ugen efter også beklage:

Biografteatret lider under børnesygdomme. Et par gange har forestillingerne måttet aflyses på grund af brud på maskineriet, og mange mennesker har måttet gå forgæves til de levende billeder.

Hvor Bio fik el fra ved jeg ikke, byen fik først elværk 1909. Men børnesygsdommene blev overvundet. Året efter (1907) blev Bio overtaget af et lokalt konsortium af bankdir. Carl Christensen (2 sider frem), Haandværkerbanken (1 side frem), boghandler Carl Hinding og urmager August Joost. Nogle år senere, vist ca. 1923, flyttede den to numre op ad Jernbanegade (2 sider frem). Siden 1951 har den ligget på Kattebjerg 5.

To enlige kvinder boede og drev forretning her

Derefter

I erhvervslejligheden på 1. sal

På 2. sal

Jernbanegade 7
26/6 2003 kl. 19.49

21/7 2010