Riddergade 6

Riddergade 6
12/5 2006 kl. 11.29

Ombygget flere gange. 1918-31 var den daværende gård fredet, 1931 blev den gennemgribende ombygget for sadelmagermester H.P.Holm. Porthammeren blev indsat i den nye facade. Renoveret 2003-04 for brødrene Søren og Christian Winther.

Omkring 1910-55 drev sadelmagermester H.P.Holm virksomhed her. Han var også kurvemager og solgte både møbler og barnevogne. Forretningen videreførtes som Møbelgaarden A/S til ca. 1960.

I den store butik t.v. har der siden været WINTHERS GARDINER OG BOLIGMONTERING 1/10 1963 - 1/3 1986, indtil 15/4 1982 ved Søren H. Winther hvis sønner arvede og istandsatte gården, sammen med B. Henriksen, derefter ved Dennis Andersen. Forretningen forstsatte som Jack's Boligtextiler mindst til udgangen af 1988. Så fulgte Bildillen fra 1990 indtil den flyttede til Østergade 12. Siden februar 1998 har her været THAI MARKET.

T.h. var der krambod omkring 1810 ved købmand Henningsen, slagterforretning med røgeri fra senest 1845 til 1972, omkring 1845-60 ved Andreas Carstensen, indtil 1971 ved August Krygell der flyttede hen i nr. 8, 1901 - mindst 1904 ved Emil Andersen, o. 1935-60 ved Kay Nielsen. Oktober 2004, efter istandsættelsen, åbnede den ene af brødrene, Christian Winther, kunstbutikken Keramix.

Nå ja - den unge pige fik jeg i fokus mens hun brugte et print af min byvandring. Dejligt at den bliver brugt!

Porthammer

porthammer
20/11 2001 kl. 14.07

15. juni 1589, bomærker, initialer og motto

Tærskelsten

tærskelsten
28/10 2003 kl. 15.19

Tærskelsten foran butkken t.h.: Kød Flæsk & Paalæg.

Indehaveren var omkring 1845-60 Andreas Carstensen, indtil 1971 August Krygell, 1901 - mindst 1904 Emil Andersen, o. 1935-60 Kay Nielsen. 1985 ombyggedes et "pølsemagasin" til lejlighed.

15/5 2009