Farvergade nævnes første gang 1381 som (del af) Brogade. Så blev den Lille Brogade, efterhånden i daglig tale Farvargade, er navn der blev officielt ved byrådsbeslutning 17/3 1881. Det en kort, stejl gade fra Sct. Peders Kirkeplads ned til
Brogade, uofficielt Brotorv, der igen førte til Lille Næstved og landevejen mod Slagelse, over Suså ad Store Bro. Siden 1935-38, da Suså blev lagt i underjordisk beton og
Havnegade anlagt, fornemmes den ikke længere som en bro. Krydset Brogade/Havnegade fik i 1959 byens første lysregulering. Omkring 1972 anlagdes det store Fønix-kryds, opkaldt efter den biograf, "flodbiffen", der sammen med flere andre bygninger blev nedrevet for at give plads til byens trafikinferno.
Mod sydøst lukkerSuså karréen siden sin frilægning 1999-2001, sammen med en parkeringsplads og en trappe op til Kirkepladsen.
Her er ingen gamle huse tilbage. Farvergade 1-5 blev revet ned 1963-64 samtidig med Bredstræderne som forberedelse til Bredstædeparkeringen, opført 1967-68, nedrevet 2000. Siden da har her været en uordentlig tomt med betonbarrierer lige op til Boderne og Sct. Peders Kirke. - projekt Pottemagergaarden fra 2003 med andelsboliger er foreløbig ikke gået i gang. Nr. 7 blev fornyet ca. 1920, nr. 9-11, Brogade 9 1987-88.
Karréen var i gamle dage hjemsted for farverier, der udnyttede Susåens vand. Vi kan følge dem ubrudt fra 1682, da vi møder Niels Farfuer i nr. 7. Samtidig finder vi beslægtede erhverv der også udnyttede vandet, måske også et fagligt fællesskab: I nr. 7 og 9 Christen Ledertoer, der også gav navn til et stræde mellem Farvergade og Suså, i brug ca. 1375-1680, i nr. 9 Jørgen Skinder og Johannes Walchekvinde.
Denne tradition gjorde karreen til et industrielt tyngdepunkt i Næstved med to ud af de syv industrivirksomheder der opregnes i en erhvervstælling 1871: Hansen i nr. 5 og Jacobsen i nr. 9-11.
Det er interessante eksempler på håndværk der bliver til industri. Det gælder i mindre omfang også Gottliebs Bryggeri i nr. 7, det ene af byens to større bryghuse. Det særlige produktionsmiljø her ned mod Suså, næppe særlig miljøvenligt i moderne forstand, er nu helt forsvundet.
I nr. 3 var der Næstved Dampvaskeri o. 1910-44, fra senest 1920 ved H. Kaalund (1864-1934). Under besættelsen vaskede det for værnemagten og blev 17/10 1944 ramt af en mindre sabotage: afbrænding af 400-500 tyske håndklæder.
I nr. 5 finder vi fra 1845 farver Adolf Vilhelm Hansen . 1856 etablerer han A.V. Hansens Klædefabrik med farveri og blegeri, udvidet 1864. 1871 brugte virksomheden dampmaskine og beskæftige 50 mand fast. Senere i 1870'erne gik den fallit.