Parkvej 2-30, hjørnet af Vordingborgvej, bygget 1963-64 ved arkitekterne Jørgen og Kaj Schmidt for Component Byg (lrs. Jørgen H. Nielsen, baron Axel Reedtz Thott, dir. Bøje Nielsen), siden renoveret med udvendig gavlisolering. Bebyggelsen består af 3 boligblokke på hhv. 10, 8 og 4 etager, desuden et lille lavt servicehus. Her er det det højeste af husene, Blok A, Parkvej 2-10.
Det er konstrueret med fleksibel rumopdeling. Derfor kunne Teknisk Skole i fra begyndelsen have undervisningslokaler i 6 etager. Den havde skolehjem i nr. 10 indtil 1996. Nu er det kun lejligheder.
2005 blev bebyggelsen gjort handikapvenlig med nye udvendige elevatorer (ikke vist).
Beboelsen var fra starten indrettet til 60'ernes familier hvor både far og mor var udearbejdende: Der var ikke kun børneinstitutioner og automatvaskeri, men også cafeteria - der fulgte 20 spisebilletter med lejekontrakten.