Ringstedgade 25
Forhuset her er væsentligst bygget mellem 1791 og 1801 for kaptajn og købmand Martin Henrich Stenecke, men først bygget færdigt mellem 1809 og 1812 for købmand H. Flindt. Den brede fronton (facadegavl) mistede sin tympanon (trekantet gavlfelt) engang mellem 1867 og 1880. I 1900-årene forfaldt huset tiltagende og var i 1980'erne i overhængende fare for nedrivning. En lokalplan 1990 og følgende restaurering 1991-92 reddede det som en del af et moderne byggeri med 10 andelsboliger plus erhverv. Men baghusene forsvandt 1991-2001.
Her var i 1700-tallet af Ringstedgades toldbod eller accisebod, op til 1791 et bindingsværkshus på 7 fag. Accise var indenlandske vareafgifter, især consumption, afgift på varer der førtes ind i en købstad. Beliggenheden var velegnet: Grunden var den yderste ved købstadens grænse og Ringstedport. Opkrævningen varetoges o. 1787 af consumptionsbetjent Jochum Detlev Strøh (1730 - 1815), der boede i huset med familie og tjenestepige. Vi møder ham endnu i 1801, da han 72 år gammel nyder sin pension på 16 rigsdaler der vel sætter ham i stand til at underholde sin unge kone på 23, hans tredje, og en tjenestepige på 18.
Her boede 1801 den 26-årige ugifte købmand Johan Christian Stenecke. Han grundlagde vel Bryggergårdens tradition for våde varer, om ikke før, så da han senest 1806 slog sig på brændevinsbrænding som var et udbredt erhverv i byerne. 1806 opregnes blandt flere baghuse en sidelænge, 12 fag til brændevinsbrænding, brygning, maltgøring og 6 fag, 12 alen til tørvehus, desuden 2 fag halvhus til svinehus og locum. Produktion og salg klarede han med tre ansatte, en gårdskarl, en krambodssvend og en boddreng, foruden to tjenestepiger og en husjomfru, alle tyende der boede hos principalen. Desuden en dreng på 8, opføden her som fattigbarn. Der var nu butik i forhuset.
Da Flindt 1809 har overtaget gården, opregnes blandt husene en sidelænge: 18 fag bindingsværk teglhængt, er indrettet til brændevins værk og maltgøreri, deri en brygge kedel, et maltkar og baghus: 14 fag med port igennem; pakhus, stald, korn- og tørvehus, 1810 brændevinsværk og maltgøreri [...] en indmuret brændevinskedel med svalemaskine, en bryggerkedel, 6 store kar, og stadig svinestald. Bærmen, restproduktet fra gæring, brugtes som foder; kombinationen var udbredt, fra København findes endda beretninger om kvæg på både 1. og 2. sal, evt. følger for flæske- og mælkekvalitet er vist ikke beskrevet.
Ølbrygning var mere specialiseret og mindre udbredt end brændevinsbrænding. 1827 benævnes gården bryghus, o. 1830 overtager købmand og ølbrygger Carsten Friis* den. I hans tid vokser produktion og omsætning. Antallet af udenomshuse og ansatte vokser. Antallet at ansatte med bopæl på gården vokser fra 4 til 17 (1860). Der er gennemgående en handelsbetjent, op til syv tjenestekarle, et par lærlinge og fire tjenestepiger. De er alle enlige, oftest ugifte, også deres alder tyder på at det sjældent var en livslang skæbne at være tyende. De vekslede da også løbende. Vel især mændene har haft logi i baghuse hvor der nævnes både borgestue og karlekamre. Der var locum sammen med svinestalden og brønd med pumpe i gården.
Bryggeren giftede sig o. 1836 med Regine, født Hansen. Også ægteskabet var fremgangsrigt, det resulterede i otte børn, født ca. 1837-55, hvoraf kun to døde som små. Da bryggeren dør 1867/68 overtager enkefru Regine Friis (d. 1887) gård og virksomhed, nu som C. Friis's Enke. Brænderi og Gjærfabrik, Bryggeri. Derefter ejer yngste søn brygger Mouritz Trap Friis* virksomheden. Han var også grosserer og sad i byrådet til sin død 1904. Hans død som 48-årig efterlader enkefru Emilie Trap Friis med bedriften og de mange børn, heraf fem ukonfirmerede. Året efter rammes bryghuset af en alvorlig brand. 1916 sælger enkefru Friis gård og bryggeri Severinsen, der året efter sælger bryggeri, men ikke gård og inventar, til Bryggeriet Føniks.
Den brede fronton (facadegavl) mistede sin tympanon (trekantet gavlfelt) mellem 1867 og 1880