19/10 2003 kl. 10.27 © pelo
Ostenfeldtsvej 7, bygget 1840 for Den Ostenfeldtske Stiftelse som bolig for 12 Enker eller Døttre af Embedsmænd eller Borgere. En istandsættelse 2015 fjernede for en tid pudslaget og viste at huset er bygget af munkesten, rimeligvis genbrugt fra klosteret (nedenfor); nyklassicismen foretrak ellers de små flensborg
Malermester Christian Ostenfeldt* kom fra Sæby i Nordjylland. 1802 oprettede han ved testamente sin stiftelse dér, men 1816 flyttede han den til Næstved. 1823 købte stiftelsen Sortebrødregård som den nedrev 1840 for at opføre stiftelsens nye bygning. Vejviserne 1904 og 1920 giver et sammendrag af fundatsen:
Lehnsgreve Danneskjold-Samsøe, Byfogeden, Sognepræsten og 3 af Byraadets Medlemmer.) Stiftelsen yder Fribolig for 11 trængende, over 50 Aar gamle, Enker efter hæderlige Borgere i Næstved (endvidere fri Brændsel, Læge, Medicin og en aarlig Pengesum.
Borgerskabets kvinder skulle så vidt muligt holdes fri af det hårde fattigvæsen med dets ydmygende bivirkninger. Selv om her gennemgående var (og er) 12 små lejligheder, boede her ofte flere enlige kvinder.
Christian Ostenfeldt så aldrig stiftelsens hus. Han døde i 1818 og blev begravet på Sct. Peders Kirkegård. Men da den kort efter blev sløjfet, overførtes hans jordiske rester 1850 til Sortebrødreanlægget, og der blev 1855 rejst et mindesmærke over graven.
Her lå Sortebrødreklostret. De sorte brødre, dominikanerne, kom til Næstved før 1277 og byggede deres kloster her. 1531 plyndrede borgere klostret, 1536 blev det nationaliseret og kort efter omdannet til den lille herregård Sortebrødregård, hvis bygninger væsentligt var en ombygning.
Nyklassicismen var ikke så kedelig som den siden fik ry for. En af dens narrestreger var egyptisk-hellenistiske trapezformede portaler. Arkitekt Gottlieb Bindesbøllintroducerede dem i Danmark med Thorvaldsens Museum (1839-48). Allerede 1840-41 dukkede de op her.
