Helligåndshuset

Helligåndshuset
7/8 2004 kl. 16.24 © pelo

Ringstedgade 4, bygget i 1400- og de første årtier af 1500-tallet. Den østlige endes stueetage (bagest, t.h.) er resten af en række stenboder fra 1400-tallet. I de første årtier af 1500-tallet blev huset forlænget eller snarere ombygget mod gaden og forhøjet med overetage, og Vor Frue Kirke blev indrettet i den vestlige ende (forrest, t.v.). 1804 efter kirkens nedlæggelse mistede det hvælvinger og spir.

Helliggejst var i middelalderen en gejstlig stiftelse for hittebørn, gamle, syge og svage. Helligåndshuse var ikke klostre, men lægmandsinstitutioner. I Næstved omtales Helligåndshuset første gang 1398. Under reformationen overdrages Helligåndshuset 1532 til købstaden som hospital og fattighus.

Helligåndsboder

Helligåndshuset
7/8 2004 kl. 16.25 © pelo

En række på sandsynligvis 4 boder opførtes i 1400-årene med indgang fra kirkegården. Bod betyder på gammelt dansk lejebolig. En af de tidligere boder der blev genskabt ved restaureringen 1926-27.

Vor Frue Kirke

Helligåndshuset
7/8 2004 kl. 16.27 © pelo

Efter brand 1514 blev huset forlænget eller snarere ombygget mod gaden og forhøjet med overetage, og Vor Frue Kirke blev indrettet i den vestlige ende.

I århundrederne efter reformationen var det ikke fattigforsorgens formål at bekæmpe fattigdom. Den var et grundvilkår. Formålet var at bekæmpe dens værste følger for samfundet og ordentlige folk: tiggeri, omstrejfen, løsgængeri. Statsmagten skelnede mellem værdigt og uværdigt trængende. Værdigt trængende skulle have nødtørftig forsørgelse, organiseret af sognepræsten og købstædernes fattigforstandere, finansieret af frivillige bidrag til kirkernes fattigkister. Uværdigt trængende skulle tvinges i arbejde, først ved kongelige fæstninger, siden ved statslige manufakturer, værksteder der mestendels kun eksisterede som planer, siden i lokale arbejdsanstalter.

I folketællingerne her ses ingen skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende. Også børn blev anbragt her, ægtefæller blev skilt ad. 1787 var her 8 almisselemmer i alderen 54-90, et af dem med en datter på 10. 1801 er her også 8 voksne, 44-80 år, deriblandt 1 ægtepar. Personale ses ikke. Akut syge må antages at være udskilt da det nye amtssygehus åbnede 1817. 1827 indrettes klædefabrik der fungerer indtil 1850'erne.

Fattiglemmerne, fx. 1/2 1845: 32 personer i alderen 2-84 år; 27 voksne, 5 børn; de voksne 20-84 år, 12 over 60 år, vel derfor 20 kvinder og 7 mænd; et enkelt ægtepar, 3 var gift men boede her alene, resten ugifte og især enker/enkemænd. Børnene var 2-10 år, 3 boede her med deres mødre, 1 med sin far, 1 alene.

Hen ved midten af 1800-årene ændredes synet på fattigdom. Man talte nu om fattigdomsproblemet eller pauperismen. Junigrundloven 1849 sikrede den der ikke kunne forsørge sig og sin familie, ret til offentlig støtte, dog mod tab af borgerlige rettigheder og til en vis grad personlig frihed.

Fattigvæsnets formål var stadig at beskytte ordentlige folk mod at blive forulempet. Men det var også i stigende grad at holde flere fri af det hårde fattigvæsen. 1856 kom der en lov om De Fattiges Kasse som fik indtægter fra kirkebøsser o.a. Midlerne var små og skulle bruges til at holde folk fra fattiggården, ikke til de hårdest ramte fattiglemmer.

I Næstved måtte fattiglemmerne fra 1853 dele gården med det militære sygehus. 1868 henlagdes tvangsarbejde til den nye amtslige tvangsarbejdsanstalt. 1883 afløstes Helliggejst af den moderne fattiggård vi har set, 1903 af et nyt militært sygehus.

Fra o. 1900 brugtes huset til beboelse, værksted og lager, sidehusene til beboelse og forretning.

Helligåndshuset
29/4 2006 kl. 16.48 © pelo

1918 åbnede Næstved Museum i det gamle rådhus på Kirkepladsen. 1927 flyttede det ind i huset her, nyrestaureret til formålet. 2013 fusionerede Næstved Museum med museerne i Køge og Vordingborg til Museum Sydøstdanmark.