Sct. Peders Kirke

Sct. Peders Kirke fra sydøst
25/5 2006 kl. 10.26 © pelo

er en gotisk ombygning, hovedsagelig fra ca. 1375 til ca. 1500. Den har gennemgået adskillige ændringer og restaureringer, mest gennemgribende 1883-85. Den er smukkest fra fra sydøst: Købmagergade åbner sig for det højgotiske kor, bygget o. 1375.

Sct. Peders Kirke, kor
14/2 2002 kl. 12.10 © pelo

Svarende til højkoret har de 2 sidekor samme højde som sideskibene, den halve af hovedskibets. Men her er ingen ekstra bredde, de danner tre sider af en ottekant. Arkitekten er ukendt, idéen menes hentet fra Sct. Maria zur Wiese, Soest, Westfalen. Individualisme og originalitet var ikke på dagsordnen i middelalderen.

Åbenbart har senmiddelalderen ikke værdsat koret: Allerede o. 1500 blev en del af det plastret til med en forlængelse af sideskibene, først fjernet igen ved restaureringen 1883-85. Tilbygningen kan ses på foto ovenfor.

nordfacade
16/4 2007 kl. 8.29 © pelo

Her ses det, at koret er bredere end hovedskibet.
Et jerngitter omkring kirken blev fjernet 1961.