1848 eller kort før gennembrød købmand Ravn det gamle forhus, 23 fag bindingsværk i 1 etage, og byggede nyt klassicistisk midterparti. Forhuset fyldte ikke hele grundens længde langs torvet: T.h. mod hjørnet af Skomagerrækken, bag Vagten, var en have; en mødding dér er omtalt i Næstved Tidende 23/7 1887.
Her var værtshus og brændevinsbrænderi
1815-29 ejede baron Redtz Thott på Gavnø gården. Han lejede den ud til skiftende beværtere og brændere. 1829 solgte han gården til Carl Elias Ravn* der drev brændevinsbrænderi og købmandsforretning her indtil 1863.
T.v. åbnede Frederik Wilhelm Rossing* en alsidig købmandsforretning 1851. 1853 gik han sammen med sin svoger Anthon F. Wulff*, hidtil Holger Aagaard Hansens* efterfølger overfor i Gøyernes Gård: Anthon F. Wulff & Co.. Wulff døde 1877, Rossing 1883; Anthon Wulffs Eftflgr. fortsatte
Der kom flere forretninger:
1893 fornyede slagtermester Krygell* facaden på den lave fløj t.h. og bebyggede havehjørnet i 2½ etager. 1897/98 solgte han hele gården til isenkræmmer Jørgen Scheel-Bech*, der rev resten ned og byggede nyt samme stil som Krygells hjørne, færdigt 1898.
Corps de Garde, t.v. ud for Skomagerrækken, bygget 1699 i bindingsværk, fornyet 1785 i grundmur. Den var ikke værdsat af alle næstvedere:
1886 fik den en afløser på statskasernen, i begyndelsen af 1887 blev den revet ned efter beslutning i byrådet 2/12 1886. 16/3 1887 holdtes auktion over huset til nedrivning inden 15/4, murermester P. Hansen* bød højst (sic) med 414 kr., 2/4 holdt han auktion over de brugte materialer, bl.a. ca. 25.000 Stkr. gode Muursteen (NA 27/3); 14/4 vedtog byrådet at brolægge tomten. Men vagten blev ikke glemt:
T.v. for Frederik 7. og junigrundloven, rejst af Præstø Amts 3. valgkreds, ledet af en komite med bl. a.
Oplandet var styærkt repræsenteret. Under den begyndende polarisering kunne fløjene enes her: Konservative hyldede kongen, liberale folkestyret. Næstved Kommune bidrog ikke. Monumentet blev afsløret 6/10 1870. Næstved Avis 6/10 1870: Mindestøtten er af bornholmsk Sandsteen, 15 Alen høi og forfærdiget af Billedhugger Kjærstrup. Paa Forsiden af Piedestalen er anbragt en Medaillon med den afdøde Konges Brystbillede, udført af Billedhugger Ewens. Få år senere blev den omgærdet af smedejernsgitteret med 4 lygter. Den blev nedtaget i sommeren 1957 ved anlæggelsen af den underjordiske parkering og året efter genrejst på hjørnet af Amtmandsgade og Teatergade hvor den stadig står - iflg. F. Michelsen en pensionisttilværelse på et ret afsides sted! Jeg er ikke enig: Den nye placering i et lille anlæg midt mellem rådhuset og amtsgården var repræsentativ.
Bagved:
Forhuset mod Axeltorv kan følges tilbage til 1682 hvor det var 7 fag bindingsværk. Mellem 1736 og 1761 voksede det til 9 fag, mellem 1801 og 1827 til 12 fag og mellem 1827 og 1867 til 18 fag. Sidelængen mod Torvestræde, nu Torvestræde 2, kendes fra 1736 og forlængedes også med årene. Fra 1781 kendes også en sidelænge t.h., så det var en ganske stor gård.
Omkr. 1736-53 drev Johan Dröschler værtshus her. 1761 havde hans enke arvet gården. 1750-1772 bor guldsmed Hans Morten Svane med kone her. Omkr. 1781-87 ejes og bebos gården af skovrider Melkior Folsak Hansteen, hvis husstand også består af fru Maren født Harboe, 6 børn og 1 tjenestepige. Maren bliver enke senest 1791, men beholder huset til mindst 1818. 1801 har hun udlejet en del af gården til handelsmand Jacob Wulf der bor her med fru Birgitte født Aaron, 5 børn: Abraham (7), Henriche (6), Aaron (4), Frideriche (3) og Moses (2) og 2 tjenestepiger - en tidlig jødisk virksomhed i Næstved og begyndelsen på husets lange købmandstradition.
Købmand I.N. Witte* ejede gården 1822 - 1857. Måske har han også boet her, men han havde flere ejendomme i byen og lejede ud. Senest 1827 ejede han nabogården t.h. hvor han boede senest 1834. Det år boede købmand, dvs. trikotage- og manufakturhandler, Carl Wilhelm Borchsenius* her. Forretningen blev iflg. hans eget udsagn grundlagt ca. 1824 (NA 26/8 1854). 1839 døde hans første kone, antagelig i barselsseng. Han giftede sig igen. 1845 består husstanden af 15 personer: købmanden med hustru nr. 2 og hendes ugifte søster, 6 børn af begge ægteskaber, handelsbetjent Jacob Salomon, 2 handelslærlinge, 1 tjenestekarl og 2 -piger. Sidst i 1840'erne flyttede Borchsenius til nabohuset, hvis gavl ses bag sidelængen, nu Torvestræde 4, men 1857 købte han gården af Witte, fortsat til udlejning.
1850 boede her 2 husstande, 1855 og 1860 3. Her var alsidig købmandsforretning
Købmand J.Chr. Nandrup* begyndte her 1857. Han overtog antagelig Christensens fallerede forretning. 1866 købte han gården af Borchsenius. Det blev en stor købmandsgård med både en gros og detail, både grovvarer og delikatesser. 1890 omfattede købmand Nandrups husstand foruden familien 3 kommiser, 2 lærlinge, 2 tjenestekarle og 3 -piger.
1870 afgav han glas- og porcelænsafdelingen der fik forretning i bindingsværkslængen mod Torvestræde (t.v., nu nr. 2), - 1885 Christian Sophus Larsen* tilflyttet fra Brogade 2, så J.C. Dall*.
Nandrup nybyggede 1880 længen mod Torvestræde, grundmur, 1 etage med rundbuer. Samtidig fik forhuset i bindingsværk skråt hjørne med portal. 1893 fornyede han forhuset mod Axeltorv. Efter hans død 1894 overtog sønnen Julius C. Nandrup* gård og forretning.
hvis gavl ses bag Nandrups sidelænge. Borchsenius* (ovenfor) fornyede forhuset 1845 og 1856. Sønnen af samme navn videreførte forretningen 1854-84, C.W. Borchsenius' Eftfl. C.C. Ollendorff* -1914, Vilh. Svendsen -1934. Sidstnævnte byggede om 1919-20. Han solgte gården til et A/S der 1934 byggede nyt forhus.