mellem 1905 og 1910, postkort, ukendt fotograf
Yderst i Østergade, senere nr. 28, hjørnet af Vordingborgvej, t.v. på fotoet, var der brændevinsbrænderi senest 1811-
Hansen solgte 1831/32 gården til sin svigersøn Ernst August Fredrik Mielche*, indvandret fra Holsten, der iflg. eget udsagn havde etableret sig som købmand o. 1823 (NA 5/1 1863) og nu også videreførte brænderiet. Han boede her med familie og øvrige husstand:
Mielche overtog 1840/41 også gården overfor, nu nr. 23-29, hvor der også havde været brænderi og købmandshandel; han brugte vel magasinet i gården men lejede ellers ud.
Mielche afstod 1863 forretningen, 1866 også begge gårde til sin tidligere kommis, i mellemtiden købmand i Præstø, Frederik Ludvig Brandt*. Han, 1893/95- sønnen med samme navn, havde bolig og kontor på højre side af gaden med det store magasin i gården. Detailhandelen overfor, hjørnet af Vordingborgvej, bortforpagtede Brandt til købmand Frederik H. Christensen* der drev den til sin død 1916.
Brændevinsbrænderi var stadig en hovedaktivitet, som sædvanlig tæt knyttet til kvæghold, der kunne udnytte biproduktet mæsk, også kaldet drank, som foder. Købmandsgården lignede mere en landbrugsbedrift, havde over 60 kreaturer til opfodring i fedestalden på lejekontrakt, desuden ca. 20 malkekøer med mælkeudsalg. Til foderproduktion havde den omkring 100 tdr. land i eje og forpagtning. De to produktioner kom under stigende konkurrencepres fra hhv. spritfabrikkerne og mejerierne, så hovedindtægten kom fra fedekvæget. Derfor blev virksomheden hårdt ramt da Tyskland i 1898 lukkede for import af levende kreaturer.
Brandt satsede på øvrige aktiviteter: 2-3 skonnerter, korn- og foderstofhandel og brændsel. Man opkøbte herregårdenes landgilde og præstegårdenes tiendeydelser i naturalier og korn fra herregårdenes egen produktion, kørte rundt i oplandet med damptærskeværk og producerede hakkelse til hestefoder med den dampmaskine der tidligere havde drevet brænderiet. Brandt var allerede i gang med at kapitalisere jorden ved etablering af Brandts Kaserne 1887. Brandt var en aktiv mand: medstifter af Næstved Diskontobank og medlem af dens direktion (bestyrelse) 1871-95, medstifter af Næstved Handelsstandsforening 1883 og dens formand 1883-89, tysk konsul fra 1888, medlem af byrådet i mange år.
1893 overtog sønnen Frederik Ludvig Jørgen Brandt* virksomheden hvor han hidtil havde været fuldmægtig, 1895 arvede han gårdene. Han udstykkede Brandtsgadekvarteret og grundene langs indre Præstøvej. 1906 boede han her med kone, 5 børn, 2 tjenestepiger og 1 kommis. 1911, da han var blevet enkemand, omfattede hans husstand husbestyrerinde, tjenestepige, 3 handelsbetjente, lærling og karl.
Også Brandt lejede ud. 1901 - mindst 1906 lå den nyetablerede amtsstue på højre side af gaden. 1906 boede amtsforvalteren her. Amtsstuen flyttede til Hjultorv 6, så til Ramsherred 3 inden den 1926 fik eget hus i nybygningen Farimagsvej 22.
nu Østergade 28-34, set fra gården
Efter købmand Christensens død 1916 drev Fr. Brandt selv kolonialforretningen. 1926 overdrog han den til 3. generation, Armand Brandt (f. 1895) der boede i sidehuset t.v.
1935 gennemførte Næstved Kommune en regulering af krydset Vordingborgvej Østergade; kommunen overtog forhusene t.v. og rev dem ned. Samme år lod Brandt* opføre et nyt forhus. 1936 afstod han afdelingen med korn, foderstoffer og gødning til Wilh. Smith, men fortsatte med kolonial, isenkram, brændsel og mølleri.
Nu står kun ca. halvdelen (t.v., nærmest) af magasinet i gården (nedenfor).
1937 satte Brandt gården på denne side af gaden til salg, men han blev boende i nr. 23 - mindst 1948, antagelig - død 1951. 1/11 1938 overdrog han resten af forretningen til sønnen Frederik Ludvig Brandt (1905-85) der boede i det nye nr. 28.
Forhusene:
At købmandsgården havde loklaer på begge sider af gaden var ikke usædvanligt: Daase* i Ringstedgade og Niels Hansen*, senere Chr. Lorenzen*, på Brotorv havde også afdelinger på begge sider, også nær en tidligere byport.
Det første pakhus her blev bygget mellem 1761 og 1781 i én etage. Det blev ny- eller ombygget mellem 1810 og 1827 med 23 fag, stadig i én etage. Mellem 1827 og 1867 blev det forhøjet med en etage. Det er gravet ind i sandbjerget, så at kun overetagen er fri mod nordøst. Midt i 1930'erne eller kort efter blev længden halveret (fra enden bagest t.h.). Bindingsværket i gavlen t.v., og kun dér, er falsk.
1979 blev det restaureret og indrettet til kontorer og lejligheder ved ing. Otto W. Rasmussen for Kjeld Rygaard Jensen. I kontorlokalerne drev Ringstrøm & Gammelgaard ejendomshandelen Huskat i slutningen af 80'erne. 1995 blev også de lokaler til bolig.
Nr. 27A, nærmest (t.h.), er bygget mellem 1827 og 1865, udvidet mod gården 1955 ved arkitekt Sigurd Petersen. Nr. 27, bagest (t.v.), tidl. del af nr. 25, er bygget mellem 1876 og ca. 1900, men blev halveret 1961 ved opførelsen af nr. 25. Facaderne blev renoveret i 1986.
Huset blev mest lejet ud til diverse håndværkere.
1801 havde et tidligere hus indkvartering af fire "nationalryttere". Det genspejler antagelig mobiliseringen under krigen mod England. 1840 finder vi blandt lejerne arbejdsmand Hans Christensen med kone og to børn, egen husstand uden tyende, et tidligt eksempel på fremtidens kernefamilie.
KFUK i Næstved blev stiftet 3/1 1887. Nov. 1904 åbnedes et KFUK-hjem på hjørnet af Vinhusgade og Brogade. 1918 flyttede det til Amtmandsgade, nu Krumport 2, 1929 lejede det sig ind hos købmand Brandt her. Senere købte KFUK huset. Det rummede stadig pensionat i 1959. KFUK var her til nedrivning, med spejderhytte fra 1972 bagude.
Nedrevet 2016. Dermed er det sidste af den gamle købmandsgårds forhuse forsvundet.
bygget 1935 ved arkitekt Ludvig Beldring* for købmand Fr. Ludv. Brandt* efter rydning af en del af den gamle købmandsgård. Murermester P. Larsen, Nygade, og tømrermester Fr. Nielsen var bygmestre.
1938 overdrog Brandt resten af forretningen til sønnen Frederik Ludvig Brandt (1905-85), der 1948 afstod kolonialdelen til Lauritz Hansen men fortsatte brændselshandelen her indtil 1975. Nu vidner kun navnet Fr. Brandt på en overligger i porten om den tidligere virksomhed.