er nævnt i grundtaxten 1682. Store og Lille Bredstræde omfattede ca. 10-12 ejendomme. 1787 boede her 41 personer, 1896 72. 1884 opstillede kommunen den første gaslygte her. 1892 var der kolera på Sjælland. En udmærket foranstaltning er bleven truffet af Vandværksudvalgets dygtige Formand Doktor Hansen*, idet en Opstander er bleven opstillet i Bredstræde til gratis Afbenyttelse ... da kun ganske faa Beboere i Bredstræde har Vandindlæg (NT 4/9). Det havde ry som slumkvarter. Det passer, men er måske lidt ensidigt.
Her ses Store Bredstræde. Huset hvis gavl ses t.v., nr. 4, var vist bygget engang i 1870'erne, måske for øl- og detailhandler Christoffer Madsen* der ejede det o. 1880-1921 og brugte det til udlejning. Her boede 2 familier, fx. o. 1911-30 enken Vilhelmine Therese Jensen. 1911 er hun bælgetræder, vel ved orglet i en af kirkerne, og bor her med 2 halvvoksne børn, 1916 bor hun her med en ugift søn der er arbejdsmand, 1921 med en anden søn der er gartner, 1925 og 30 er hun aldersrentenyder.
På havestykket foran, bag vasketøjet, lå tidlige en længe direkte langs med strædet. Næstved Kommune erhvervede den engang mellem 1818 og 1827 og brugte den til bolig for byens 4 vægtere. 1854 bad de kommunen om en istandsættelse; kommunalbestyrelsen vedtog 1/6 at da disse kun ere maadelige og derfor ikke kunne repareres ordentlig uden større Omkostninger, kun derpaa at foretage de høist nødvendige Reparationer indtil det bliver afgjort om de skulle sælges (NA 12/6). Sagen var oppe igen 1866 og 1869, stadig uden at finde en løsning. Men 1870 ser det ud til at huset ikke var beboet, o. 1880-90 brugte kommunen det som fattighus. Derefter blev det solgt til farver Jacobsen* der vel straks rev det ned.
T.h. nr. 5, 7 og 9. Omkr. 1787-1860 var det 2 ejendomme. Her boede 2-4 familier, bl.a. vævermester Niels Larsen senest 1834 - død 1855 da han ejede begge. Farver og klædefabrikant A.V. Hansen oppe bagved i Farvergade 5 købte husene 1866, byggede til og brugte dem til personaleboliger. 1870 var her 14 lejemål med 52 personer, bl.a. 6 væversvende, 1 farversvend, 1 spinder, 1 dugmagersvend og 2 fabrikskoner. A.V. Hansen gik fallit 1877. Derefter boede her faglærte, ufaglærte - især papirarbejdere - og modtagere af fattighjælp og alderdomsunderstøttelse. 1921 var her 10 lejemål med 21 personer.
I baggrunden ses sidehuset til Stenboderne. Det blev i 1920'erne udvidet med en grundmuret tilbygning. T.v. skimtes Vinhusets gavle og baghus fra 1906.
T.h., parallelt med Store Bredstræde, mellem dette og Kompagnistræde, løb:
set ned mod Havnegade, i baggrunden skimtes dlg's silo. Numrene går fra venstre mod højre. Nogle udlejningshuse overgik til selveje.
Købmand Fuglede* ejede huset o. 1860-80. Han lejede ud til 2-3 familier. Handskemager, senere arbejdsmand Christen Jensen Thunø boede til leje o. 1855-70. NT 9/8 1855: For 3 Uger siden ramte det Uheld min Kone, at hun brækkede sin Arm ved at rulle Tøi, saa at hun for længere Tid aldeles er ude af Stand til at fortjene Noget; og da jeg i flere Aar har været upasselig, bede vi gode Mennesker om lidt Understøttelse i vor haarde Trang. Hr. Bogtrykker Bang* har godhedsfuld lovet at modtage hvad der maatte blive tilstillet os. Christen Jensen Thunø, boende i Bredstrædet. Arbejdsmand Jens Carlsen ejede og boede i huset o. 1890-1906, snedker Carl Adolf Jensen o. 1911-16, 1911 med Carlsens enke som lejer.
var Kommunehus eller Fattighus o. 1860-1925. Omkr. 1840-55 boede her 2-4 enheder der modtog fattighjælp, derefter en familie under fattigforsorg. Kommunen udbød huset til salg 1900, men ejede det altså stadig 1925. Arbejdsmand på fattighjælp, enkemand Chr. Larsen boede her o. 1906-25. 28/8 1929 bad fattigudvalget byrådet om midler til istandsættelse saaledes, at der kunde blive en Lejlighed til Udleje, men mødte ikke forståelse: Johansen havde ikke længe set noget lignende som denne Ejendom. Det var en Skandale at den var brugt til Menneskebolig. På et flg. møde vedtog byrådet at lade huset udgå af fattigvæsnet og søge det udlejet til fx. lager. Det var da heller ikke beboet 1930.
var ejet af enkemadam Harboe* - 1853; hun lejede ud. Arbejdsmand Simon Petersen ejede huset o. 1860-1901 og boede i det o. 1860-90. Fyrbøder, først ved jernbanen så hos kbmd. Brandt*, Hans Jørgensen ejede huset o. 1906-30 og boede her med familie; senest 1921 var han aldersrentenyder. Både Simon Petersen og Hans Jørgensen ejede også nr. 7 som de brugte til udlejning.
Købmand Christoffer Galle*, Brogade 4, ejede huset senest 1860 - død 1886, hans bo stadig 1890. De lejede ud. Skomagermester Fr. Holm med familie boede til leje o. 1860-70. Træskomager med alderdomsunderstøttelse Jens Sørensen ejede og boede i huset o. 1901-11, hans enke stadig 1916. Landpost, senere arbejdsmand Hans Emanuelsen ejede huset o. 1921-30 og boede her med kone og 2 børn.
var o. 1901 ejet af tømrersvend Ole Knudsen der boede her med kone og 6 børn. Tobaksspindersvend hos Knudsen* Christian Theodor Wollander med familie boede i huset o. 1901-16 og ejede det o. 1906-11. Sønnen, maler Carl Wollander (f. 1879) ejede huset o. 1916-25 og boede i det 1916; o. 1911-25 ejede han også Bredstræde 5-9, 1917 købte han Kirkepladsen 8-10 og flyttede ind i nr. 8. Hans 2 ugifte søskende blev boende i huset her:
var -1855 ejet af enkemadam Gjelff, Ringstedgade 9-11, der lejede ud. Arbejdsmand Anders Jensen ejede og boede i huset o. 1860-70, tømrersvend Ole Knudsen o. 1906-11, tilflyttet fra nr. 11, banearbejder Niels Sørensen o. 1925-30. Malermester Willy Chr. Brautsch ejede og boede i huset senest 1956 - 1967 og satte det pænt i stand.
Ja, her boede socialt udstødte, men også folk med fast arbejde, en del faglærte, mange med stabile familieforhold.
dog overlevede Ll. Bredstræde 13 til 1967, mødte nogen modstand i den lokale presse. Man møder stadig det synspunkt at Bredstræderne burde have været bevaret. En landsby i købstaden? En tabt idyl? Kvarteret mistede Suså ved havneprojektet 1936/37 og lå sært indeklemt bag og neden for Havnegade. Kommunen havde ret i at husene var sundhedsfarlige og saneringsmodne. Kunne man gøre dem tidssvarende uden at de var blevet ren kulisse?
Kommunen brugte tomten til parkering og byggede 1967-68 Bredstrædeparkeringen, en toetages betonkonstruktion, åbnet 3/12 1968 og igen fjernet 2000, samtidig med Susås frilægning. Fra en ny, mindre P-plads fører en trappe op til Kirkepladsen.