ravnekrog og verdensby

Købstaden fremstilles ofte som en ravnekrog, et Lidenlund med snævert udsyn, en teglhængt landsby, privilegeret til at brænde brændevin. Det syn finder støtte i borgernes hakkeorden, indbyrdes jalousi, fokus på titler og tvister over bagateller. Og i byrådets dagsordener: ny uniform til politibetjenten, pension til skorstensfejerens enke, vedligehold af en stump rendesten.

Men købstaden var ikke bare befolket af hjemmefødninge. Den geografiske mobilitet var stor, både inden- og udenlands. Jeg fokuserer på tilflyttere fra syd fordi store dele af kontinentet var mere avanceret teknisk og økonomisk. Og på dem der klarede sig godt, repræsenteret ved selvstændige. Jeg har sikkert ikke fået alle med, men har registreret 34 i 1800-tallet:

Af de 34 var 28 tyskere, heraf 11 holstenere. 3 var schweizere.

Der ligger individuelle historier bag tilvandringen. Men den har nok haft 2 hovedkilder:

Omvendt har Næstveds svende på valsen vel også bragt nyt med hjem.

Byens akademikere havde erfaring fra en universitetsby, København, evt. Kiel eller udlandet

Politibetjent og arrestforvarer senest 1845 - 1863 Heinrich Martin Munnecke var holstener og kom hertil som regimentstrompeter. F.R.J. Schack, Næstveds første professionelle postmester 1864/66-85, var dansk officer; han kom fra en tilsvarende post i Holsten.

En håndfuld storkøbmænd handlede direkte med udlandet. Mindst 2 havde egne skibe og kaptajner:

Martin Weeke*, selvstændig 1861-83 reklamerede: "Under et fleraarigt Ophold i England har jeg sikret mig gode directe Forbindelser" (NA 3/1 1861).

Nogle havde erfaring fra tropekolonierne: