Slagter og kreaturhandler Hans Hansen Østergaard* drev virksomhed i gården Kindhestegade 15, Vinhusgade 16 - død 1888. Slagterier var et betydeligt problem for hygiejnen.
Bedre huse havde lokum, ellers besørgede man på møddingen hvor man også tømte natpotten.
Læs et længere uddrag af artiklen med nemmere skrift her!
F. Michelsen 1989: Før kloakeringen gennemførtes, var det nødvendigt med dybe rendestene til at modtage spildevandet på dets vej til Susåen, og der førte små broer over rendestenene, som var snavsede og ildelugtende. Rendestenen optog mudder, hestepærer, visne blade og hvad der ellers flød i gaderne og fra huse og gårde. For at sikre gennemløb var jævnlig oprensning nødvendig, som det ses her.
Lige bag hjørnet førte Brogade ned til Storebro over Suså. Da kommunen 1889 gik i gang med kloakanlæg, begyndte man med udløb der. Derefter ændredes brolægning i mere moderne stil.
Tronier* boede i Østergade 2 mod baggård ned til Sortebrødre. Det han forslog uden at bruge ordet, var kloak. Den kom fra 1889, begyndende i den anden ende af byen. Ud for Havnen 7, Godthåbs Alle 26, i skrænten under Åstien, ses en nu tør stenkiste. Det er vel det udløb, Tronier nævner. Det var nabo, godt nok opstrøms, til traktør- og badestedet Godthåb, Havnen 5, o. 1865-78.
Byfogeden, 1877-95 Carl Salicath, fandt det nødvendigt jævnligt at indskærpe bestemmelserne for hygiejne, evt. bakket op af embedsmænd, byråd og eksperter. Jacobi var embedslæge, Bang medlem af byrådet, Jørgensen landinspektør.
Kloakeringen 1889- nåede ikke straks ud i alle dele af byen. Den slemme Rende lige ved sygehuset blev jævnligt debatteret. Præstø Amtsråd beklagede at Ordningen af Købstadens Kloakforhold trak saa længe ud (SS-D 28/2 1910) at den forsinkede bygning af en ny epidemiafdeling, færdig 1914.
Garveri var værre end slagteri: forurening også med tungmetaller. 1874 solgte drejer Carl H. Løvstrøm* sin gård, Vinhusgade 10, til garverne Jensen* og Hvalsø. Naboprotester argumenterede bl.a. med at gården var nabo til kommunens realskole, og med erfaring fra Garvergården, Ringstedgade 18. Skøde blev underskrevet 19/10. Samme dag holdt byrådet ekstraordinært møde og vedtog tilføjelse til sundhedsvedtægten: Tarmstrenge og Limfabrikation, Garveri og Slagteri maa for Fremtiden ikkun drives udenfor Byen i en Afstand, der bestemmes af Sundhedspolitiet. Kopi til byfoged Petræus der ikke var enig, og justitsministeriet 22/10, tinglyst 26/10. 11/1 1875 fik de 2 garvere tinglyst deres skøde, ved samme tid gik de i gang med at bygge til (nedenfor).
Ministeriet ville ikke godkende ændring med tilbagevirkende kraft. Tidende dømte krænkelse af det kommunale selvstyre og dermed af grundloven og forventede en retssag. Men byrådet måtte bøje sig:
Garveri Jensen og Hvalsø tilføjede 1975 en toetagers produktionsbygning bagtil. Den beskrives i brandtaksationen 10/6: en bygning i nord og syd, 2 etager, 21 fag, grundmuret til alle sider, indrettet til port og garveri.
1879/80 byggede Jensen og Hvalsø endnu en garveribygning i den anden ende af den vinkelformede grund, men den blev revet ned allerede 1888 til fordel for det nuværende Kindhestegade 9.
A.V. Jensen kaldte sig efterhånden bare læderhandler. 1901 solgte han til V. Agerskov*, 1924/25 solgte hans enke til Fr. Knudsen*. Knudsens Læderhandel fortsatte på skiftende adresser -1991.