Vinhusgade 2-16

Vinhusgade 1876
1876, starbas.net B 295, udsnit

Fotoet er taget fra yderste 1. sals vindue i Wittusens købmandsgård. En kopi er for nylig indleveret til Næstvedegnens Arkiv. Det offentliggøres for første gang her. Gadebilledet er karakteristisk for den førindustrielle købstad: brolægning med hestepærer, overkalkede bindingsværkshuse i 1½ etage med udvendige trapper.

nr. 16

helt t.v. er det eneste forhus på den side af gaden der stadig står.

nr. 14

stod sådan til 1907; sidehus i 2 etager (ikke vist) for snedker A. Høyer 1876; fra 1867 nævnes locum, fra 1875 jernpost med redskab.

Skomager Andreas Carlsen ejede og boede i gården o. 1801-18. Her var snedkeri med møbel- og ligkistemagasin ved den i faget kendte familie Høyer* senest 1834-1888:

Her var sadelmageri o. 1860-81, 1862-81 ved Christen Martin Jensen (d. 1881). Her var ekviperings- og marskandiserforretning 1888 - 1907

Senest 1908- var her kobbersmedje og blikkenslageri, ved Rasmus Christensen der var begyndt 1889 i Brogade 1 men o. 1901-06 havde boet i nabogården; han byggede 1907 en etage på.

nr. 12

(med rundbuet port nærmest) er den Uldallske Gård. Forhuset, 15 fag med port, mistede førstesalen o. 1700. Kammerråd, fra 1843 justitsråd og toldkasserer Vilhelm August Uldall* ejede og boede i gården senest 1834 - død 1852, hans enke Hanne Louise Nellemann - død 1865. Ved auktion 8/9 samme år købte Næstved Kommune gården og erstattede 1866 et baghus med et nyt til realskolen. Forhuset blev lærerbolig:

Fra 1932/33 var her ikke længere beboelse i forhuset. 1932 blev der folkeregister og skattekontor, tilflyttet fra Jernbanegade 13, indtil det nye rådhus blev taget i brug 1940.

1962 solgte kommunen gården til Sv. Aage Nielsen,Svends Møbler. Næstved Tidende 6/7 ræsonnerede: Forbygningen er, såvidt vides, underkastet visse fredningsbestemmelser, men vist ikke værre, end at sådanne eventuelt kan ventes ophævet. Sidst på året rev Nielsen gården ned undtagen baghuset.

nr. 10

Det ældste kendte forhus, 1682, var et bindingsværkshus på 12 fag i 2 etager, vel et omfang nogenlunde som nu. 1736 var det reduceret til 10 fag og 1 etage, og sådan stod det endnu 1875. Der var en del udenomsbygninger bagtil. 1801 nævnes locum, 1827 post, 1867 locummer og post med jernpumperedskab - en ret høj sanitær standard.

Ejere og beboere var da også længe folk med høj status: o. 1682 kgl. maj. tolder Kay Langlohr, o. 1781-87 borgmester Jacob Wallund med hustru, skriverkarl og tjenestepige, o. 1791 - 1810 told- og konsumptionsinspektør, kammerråd Jens Bugge, o. 1827-40 tre velhavende søstre Krone med en tjenestepige, o. 1845-50 ritmester Christian Frederik Ferdinand Flindt.

Ved den tid blev beboerne mere jævne, og gården kom til at rumme 2-3 husstande

1875 overtog Garveri Jensen og Hvalsø og åbnede læderhandel. Hvalsøe boede her 1880 med en husstand på 12 personer, A.W. Jensen* boede her senest 1890 - 1901 da han solgte gården og forretningen til V. Agerskov*, senest 1925 afløst af Frederik Knudsen*, der 1935 flyttede til Ringstedgade 10. Enkefru Hansine Agerskov byggede det nye forhus og ejede og boede i gården -1942, fraflyttet til det nye Østergade 30.

Senest 1911 - 1935/36 boede barbermester Aksel Jensenius Olsen i for- og sidehuset, tilflyttet fra Kindhestegade 15, fraflyttet til Hjultorv 7; i det mindste i begyndelsen var hans baberstue overfor i nr. 7; o. 1921-30 drev fru Marie Olsen trikotagehandel, vel i huset her.

nr. 8

Var opr. en renæssancegård, iflg. dørhammer bag porten bygget 1637 af en Jost Althaus og fru Mergrete Andredætter.

Tilbage i tiden har den været ganske statelig:

Her var bageri senest 1781-, måske med en pause ca. 1790 - 1820, i en periode sammen med nabohuset, haft lang tradition for bageri:

De to sidstnævnte er eksempler på datidens småborgerlige husholdninger: Også en eller to svende, evt. en lærling, en eller to tjenestepiger og en tjenestekarl boede og spiste hos mester. Langhoff er lidt atypisk: Han fik børn med og giftede sig med sin husjomfru Marie Sophie Frederikke Hansen.

Bagermester Jacob Frederik Langhoff åbnede 1881 fotografisk atelier oven på bageriet. Ved hans død året efter overtog broderen Jørgen atelieret, senere samme år broderen Edvard der i april 1889 solgte atelieret til Charles Løvstrøm*, 3. generation drejermester med forretning og værksted skråt overfor i nr. 3. Løvstrøm drev begge forretninger indtil januar 1899, atelieret her ved bestyrer N.A.Th. Nielsen, indtil han maj 1903 solgte det til malermester Carl Christian Nielsen (1870 - 1955) der lukkede det i 1907 for at indtræde i atelieret Christensen & Co., Farvergade 7.

I et baghus boede bogbinder Valdemar Jensen senest 1906 - 1938/39 med familie og logerende. Senest 1904 - 1920 drev havde han eget værksted i Kindhestegade 1-3, i det mindste o. 1930 var han bestyrer for E.L. Demuth*. Logerende senest 1921 - 1930 var urmager Marcus Marcussen, fraflyttet til Farimagsvej 11.

bagest

i Vinhusgade skimtes omridset af nr. 2, hjørnet af Kødtorvet (Kirkepladsen). Huset blev bygget helt om 1962-63, men stod med samme omrids indtil 2003.

Bag dette Kirkestræde 3, Kirkepladsen 3 der stadig står, smukt restaureret.

Helt bagest, tværs på gadelinjen Vinhusgade Kirkepladsen, ses det gamle militære sygehus - mig bekendt ikke kendt fra andre fotos. Funktionen flyttede 1853 til Helligåndshuset hvorefter Næstved Kommune lejede huset her ud, 1869-86 til Tegne- og Skriveskolen der 1886 blev til Næstved Tekniske Skole. Huset blev 1912 erstattet af brdr. Johannsens* nygotiske hus.

Forrest t.h. Vinhusgade 13, Brogade 1 der stadig står ret uforandret, dog med pudset facade.

Garveri Jensen og Hvalsø

Vinhusgade 10
10/9 2001 kl. 9.26 © pelo

Vinhusgade 10, tilføjede 1975 en toetagers produktionsbygning bagtil. Den beskrives i brandtaksationen 10/6: en bygning i nord og syd, 2 etager, 21 fag, grundmuret til alle sider, indrettet til port og garveri.

Byrådet 2/12 1874: Fra endeel Beboere af Viinhuusgade og Kindhestegade var der fremkommen et Andragende til Byraadet om at bestræbe sig for at forhindre Anlæg af et Garveri i Eiendommen Matr.-Nr. 209 i Viinhuusgade. (NA 14/12)

Næstved Avis præciserede 8/3 1875 problemet ved et stort Dampgarveri i Hjertet af Byen med Kommunens nye og med stor Bekostning opførte Realskolebygning beliggende umiddelbart op til Grunden og den utaalelige Stank og forpestede Luft, der uundgaaelig følger slig Bedrift.

Byrådet gjorde hvad det kunne for at standse projektet. Problemet var at rådet selv nogle år forinden havde liberaliseret sundhedsvedtægten, og især at rådet ikke selv havde registreret denne ændring. Et forsøg på at ændre den med tilbagevirkende kraft blev underkendt af justitsministeriet. 2/9 1875 opgav byrådet modstanden (NA 9/9).

1879/80 byggede Jensen og Hvalsø endnu en garveribygning i den anden ende af den vinkelformede grund, men den blev revet ned allerede 1888 til fordel for det nuværende Kindhestegade 9.