Næstved under enevælden ca. 1660-1800

Møllegade 4
før 1682
Købmagergade 6
før 1682, ændret 1874
Kindhestegade 15
før 1682, senere ændringer
Apotekergården
1722-
Den Gamle Borgmestergård
1745-46 og især 1912-15
Fæhuset
ca. 1750
Østergade 21
mellem 1736 og 1781
Ringstedgade 6
mellem 1781 og 1791
Gl. Ridehus
1799, ændret 1872
Østergade 9, baghus
1831, 1844, tilbygning 1853 og senere
Østergade 25A, baghus
mellem 1810 og 1867

Se også Østergade 18

nedrevne

Østergade 17
ca. 1650
Hornemanns Gård
1668
Kirkestræde 2
før 1682
Daases Gård
før 1682
Østergade 20
1733
Kirkepladsen 1
før 1736
Axeltorv 5
før 1736
Farvergade 2, Kirkepl. 6
Glarmestergården
Grønnegade 9
Hjultorv 8
Kindhestegade 2
Ringstedgade 17

Se også Gøyernes Gård

rokoko ca. 1750-1800

Axelhus
1784, ændret 1891 og senere
Bryggergården
mellem 1791 og 1812, senere ændret
Herlufsholm, rektorbolig
1794-95

perioden

Enevælden fortsatte -1848. Men fra o. 1800 prægede en mere selvbevidst borgerstand mere og mere bybilledet (1 side frem). Styret blev blødet en smule op med rådgivende stænderforsamlinger 1834/35-. Regeringen centraliserede magte og favoriserede København og Nordsjælland. Det blev sløje tider for købstæderne. Et alvorligt knæk knæk kom med svenske­krigene o. 1660. I 1728 var kun ét skib hjemme­hørende i byen, i 1769 ingen. Allige­vel er der bevaret nogle gårde og huse fra den periode.

Enevælden indførte en stående hær med faste garnisoner. Næstved var med korte afbrydelser garnisonsby 1684-2002. Ca. 1700 - 1923 og igen 1940 - 2002 var det især rytteri. I de første mange år brugte man privat ind­kvartering. Borgernes holdning var igen dobbelt: De klagede evinde­ligt over byrden med ind­kvartering af ryttere og især deres heste. Og de tjente penge på ind­kvartering og på leverancer. Måske har den aller­nådigste majestæt, eller snarere hans krigs­kollegium (-ministerium), delvis imøde­kommet borgerne da majestæten i 1739 lod hofbygmester Lauritz de Thurah (1706-59) opføre en rytter­stald på hjørne af Købmagergade og Møntergade. Vedlige­holdelsen påhvilede byen. Det var en anselig bygning: Gavlen mod Købmager­gade, med port, var 12½ alen (knap 8 m) lang, bagud langs Møntergade strakte den sig 34 fag, 83 alen (52 m), alt i bindings­værk. Stalden har næppe kunnet rumme alle garnisonens heste, der har nok stadig været brug for privat opstaldning. 1805 blev den afløst af stalden på den nye Grønnegades kaserne

borgere

1753: 1232 (nok underrapporteret)
1769: 1404
1787: 1502
1801: 1785

Vi kan begynde at se nogle særligt indflydelsesrige:

o. 1761 konsumptionsforpagter Jonas Wulf
o. 1761-1781 købmand Claus Brysting
o. 1777-1817 købmand, byfoged, borg­mester Evald Wulf
o. 1781-1801 købmand Mathias Harboe
o. 1781-1811 købmand Martin Henrich Stenecke
o. 1781-1834 bager Carl Addit
o. 1787-1817 købmand Chr. Simonsen
o. 1791-1813 købmand, post­mester Hans Chr. Misleth

Borgerne havde ikke meget indflydelse på byens styre. Det lå hos den kgl. udnævnte byfoged og borg­mester under opsyn af den kgl. udnævnte amtmand. Sidst i 1700-tallet opnåede borgerne en vis repræsentation med de eligerede mænd. De valgtes efter indstilling af borg­mesteren og fik indsigt i byens styre men ingen ret til at beslutte.

byen

Den aristokratiske barok har ikke sat sig spor i Næstved, heller ikke den borger­lige eller neder­landske barok, der udvikledes i København med ildebrands­husene. Men Næstved har nogle gårde og huse i bindings­værk fra perioden. De er mere eller mindre hårdt restaureret og ombygget.

Mange forbinder bindings­værk med middel­alder. Det er ikke forkert, men dengang konkurrerede den med sten og træ. Bindingsværks­gårdenes store tid i byerne er renæssance og barok. Man fort­satte med at bygge især baghuse i bindings­værk helt op i 1900-tallet.

Rokoko er fine lette symmetriske huse. Facaden er måske smykket med pilastre (relieffer der ligner søjler), evt. også mere over­dådigt pyntet. Men nord­europæisk borger­lig rokoko er ret tilbage­holdende med pynte­pjank. Hoved­stadens avant­garde foretrak afvalmet saddel­tag, men provins­borgerne holdt fast i barokke træk: mansard­tag og fronti­spice (facade­gavl). Med lidt god vilje kan man sige at Næstved har 3 rokoko­huse, men de er på grænsen til klassicisme, og 2 er bygget meget om.

juni 2022