Næstved under enevælden ca. 1660-1800

Møllegade 4
før 1682
Købmagergade 6
før 1682, ændret 1874
Kindhestegade 15
før 1682, senere ændringer
Apotekergården
1722-
Den Gamle Borgmestergård
1745-46 og især 1912-15
Fæhuset
ca. 1750
Østergade 21
mellem 1736 og 1781
Ringstedgade 6
mellem 1781 og 1791
Gl. Ridehus
1799, ændret 1872
Østergade 9, baghus
1831, 1844, tilbygning 1853 og senere
Østergade 25A, baghus
mellem 1810 og 1867

Se også

nedrevne

Østergade 17
ca. 1650
Hornemanns Gård
1668
Kirkestræde 2
før 1682
Daases Gård
før 1682
Møllegade mtr. 168
før 1682
Farvergade 7
før 1682
Østergade 20
1733
Kirkepladsen 1
før 1736
Axeltorv 5
før 1736
Farvergade 2, Kirkepl. 6
Østergade 1-5 (Glarmestergården)
Kattebjerg 13
Grønnegade 9
Sortebrødregade 1
før 1761
Hjultorv 8
1761 eller kort før
Kindhestegade 10
Kindhestegade 2
Ringstedgade 17
før 1761

Se også Gøyernes Gård

rokoko ca. 1750-1800

Axelhus
1784, ændret 1891 og senere
Bryggergården
mellem 1791 og 1812, senere ændret
Herlufsholm, rektorbolig
1794-95

Til militærstaten svarede skattestaten. Til den ende producerede det nye bureaukrati systematiske data:

Regeringen centraliserede magten og favoriserede København og Nordsjælland. Købstædernes krise fortsatte. I 1728 var kun ét skib hjemmehørende i byen, i 1769 ingen. Fra midt i 1700-årene steg priserne, ikke mindst på korn, og en behersket fremgang satte ind.

borgere

Vi kan begynde at se nogle særligt indflydelsesrige:

byens styre

1662 blev len afløst af amter der var rent civile. Stiftamtmanden førte tilsyn med købstæderne. Ligesom byfogeden blev borgmesteren nu udpeget af regeringen. Ca. 1750 blev de 2 embeder slået sammen. 1777-91/92 var de igen adskilt for så at samles igen hos byfoged Evald Wulf*. Byrådet bestod af de førende købmænd og var selvsupplerende. 1787 opnåede borgerne en vis repræsentation med de eligerede mænd. De valgtes efter indstilling af borgmesteren og fik indsigt i byens styre men ingen ret til at beslutte.

2 nye skatter afløste i alt væsentligt den gamle byskat:

byen

I grundtaxten 1682 er der ca. 20 øde pladser og ca. samme antal øde ejendomme, lidt flere ledige. En anonym poet beskrev 1706 købstæder:

Og hvor et hus er godt, bor øde land dog næst.
Rådhuse færdig er at dumpe slet i smadder.

Kendt er den hånlige karakteristik fra hen ved 1800: teglhængte landsbyer, privilegerede til at brænde brændevin. Regeringens forbud mod ståtag måtte indskærpes flere gange gange.

Den aristokratiske barok har ikke sat sig spor i Næstved, heller ikke den borgerlige eller nederlandske barok, der udvikledes i København med ildebrandshusene. Men Næstved har nogle gårde og huse i bindingsværk fra perioden. De er mere eller mindre hårdt restaureret og ombygget.

Mange forbinder bindingsværk med middelalder. Det er ikke forkert, men dengang konkurrerede den med sten og træ. Bindingsværksgårdenes store tid i byerne er renæssance og barok. Man fortsatte med at bygge især baghuse i bindingsværk helt op i 1900-tallet.

Rokokoen

kom med de første grundmurede huse siden middelalderen. De er fine lette symmetriske. Facaden er måske smykket med pilastre (relieffer der ligner søjler), evt. også mere overdådigt pyntet. Men nordeuropæisk borgerlig rokoko er ret tilbageholdende med pyntepjank. Hovedstadens avantgarde foretrak afvalmet saddeltag, men provinsborgerne holdt fast i barokke træk: mansardtag og frontispice (facadegavl). Med lidt god vilje kan man sige at Næstved har 3 rokokohuse, men de er på grænsen til klassicisme, og 2 er bygget meget om.

april 2024