Til
militærstaten svarede skattestaten. Til den ende producerede det nye bureaukrati systematiske data:
-
befolkningstal: købstadstællinger 1672 og 1753; folketællinger 1769, 1787 og 1801; 1753 og 1769 menes at underrapportere, bl.a. fordi de ikke medtager soldater
-
grund- og ejendomsværdi: Nestved Byes Grund Taxt 1682, byernes pendant til Chr. 5.s Matrikel 1688; brandtaksationer 1736 og regelmæssigt 1761- til brug for lovpligtig brandforsikring, først gennemført 1761.
Regeringen centraliserede magten og favoriserede København og Nordsjælland. Købstædernes krise fortsatte. I 1728 var kun ét skib hjemmehørende i byen, i 1769 ingen. Fra midt i 1700-årene steg priserne, ikke mindst på korn, og en behersket fremgang satte ind.
borgere
-
1672: 1853
-
1753: 1232
-
1769: 1404
-
1787: 1502
-
1801: 1785
Vi kan begynde at se nogle særligt indflydelsesrige:
-
o. 1761 konsumptionsforpagter Jonas Wulf
-
o. 1761-1781 købmand Claus Brysting
-
o. 1777-1817 købmand, byfoged, borgmester Evald Wulf
-
o. 1781-1801 købmand Mathias Harboe
-
o. 1781-1811 købmand Martin Henrich Stenecke
-
o. 1781-1834 bager Carl Addit
-
o. 1787-1817 købmand Chr. Simonsen
-
o. 1791-1813 købmand, postmester Hans Chr. Misleth.
byens styre
1662 blev len afløst af amter der var rent civile. Stiftamtmanden førte tilsyn med købstæderne. Ligesom byfogeden blev borgmesteren nu udpeget af regeringen. Ca. 1750 blev de 2 embeder slået sammen. 1777-91/92 var de igen adskilt for så at samles igen hos byfoged Evald Wulf*. Byrådet bestod af de førende købmænd og var selvsupplerende. 1787 opnåede borgerne en vis repræsentation med de eligerede mænd. De valgtes efter indstilling af borgmesteren og fik indsigt i byens styre men ingen ret til at beslutte.
2 nye skatter afløste i alt væsentligt den gamle byskat:
-
1671- portkonsumption blev opkrævet ved indførsel af varer fra land til by. Storebro Port, Ringstedport og Østerport blev toldsteder. Lidt forvirrende kaldes konsumptionen tit accise eller bare sise ligesom toldboden ved byporten kaldes accisebod. Accise var egentlig en ældre forbrugsafgift, især på udenlandsk øl, vin og spiritus.
-
1682- grundskat.
byen
I grundtaxten 1682 er der ca. 20 øde pladser og ca. samme antal øde ejendomme, lidt flere ledige. En anonym poet beskrev 1706 købstæder:
Og hvor et hus er godt, bor øde land dog næst.
Rådhuse færdig er at dumpe slet i smadder.
Kendt er den hånlige karakteristik fra hen ved 1800: teglhængte landsbyer, privilegerede til at brænde brændevin. Regeringens forbud mod ståtag måtte indskærpes flere gange gange.
Den aristokratiske barok har ikke sat sig spor i Næstved, heller ikke den borgerlige eller nederlandske barok, der udvikledes i København med ildebrandshusene. Men Næstved har nogle gårde og huse i bindingsværk fra perioden. De er mere eller mindre hårdt restaureret og ombygget.
Mange forbinder bindingsværk med middelalder. Det er ikke forkert, men dengang konkurrerede den med sten og træ. Bindingsværksgårdenes store tid i byerne er renæssance og barok. Man fortsatte med at bygge især baghuse i bindingsværk helt op i 1900-tallet.
Rokokoen
kom med de første grundmurede huse siden middelalderen. De er fine lette symmetriske. Facaden er måske smykket med pilastre (relieffer der ligner søjler), evt. også mere overdådigt pyntet. Men nordeuropæisk borgerlig rokoko er ret tilbageholdende med pyntepjank. Hovedstadens avantgarde foretrak afvalmet saddeltag, men provinsborgerne holdt fast i barokke træk: mansardtag og frontispice (facadegavl). Med lidt god vilje kan man sige at Næstved har 3 rokokohuse, men de er på grænsen til klassicisme, og 2 er bygget meget om.
