perioden
Enevælden fortsatte -1848. Men fra o. 1800 prægede en mere selvbevidst borgerstand mere og mere bybilledet (1 side frem). Styret blev blødet en smule op med rådgivende stænderforsamlinger 1834/35-. Regeringen centraliserede magte og favoriserede København og Nordsjælland. Det blev sløje tider for købstæderne. Et alvorligt knæk knæk kom med svenskekrigene o. 1660. I 1728 var kun ét skib hjemmehørende i byen, i 1769 ingen. Alligevel er der bevaret nogle gårde og huse fra den periode.
Enevælden indførte en stående hær med faste garnisoner. Næstved var med korte afbrydelser garnisonsby 1684-2002. Ca. 1700 - 1923 og igen 1940 - 2002 var det især rytteri. I de første mange år brugte man privat indkvartering. Borgernes holdning var igen dobbelt: De klagede evindeligt over byrden med indkvartering af ryttere og især deres heste. Og de tjente penge på indkvartering og på leverancer. Måske har den allernådigste majestæt, eller snarere hans krigskollegium (-ministerium), delvis imødekommet borgerne da majestæten i 1739 lod hofbygmester Lauritz de Thurah (1706-59) opføre en rytterstald på hjørne af Købmagergade og Møntergade. Vedligeholdelsen påhvilede byen. Det var en anselig bygning: Gavlen mod Købmagergade, med port, var 12½ alen (knap 8 m) lang, bagud langs Møntergade strakte den sig 34 fag, 83 alen (52 m), alt i bindingsværk. Stalden har næppe kunnet rumme alle garnisonens heste, der har nok stadig været brug for privat opstaldning. 1805 blev den afløst af
stalden på den nye Grønnegades kaserne
borgere
1753: 1232 (nok underrapporteret)
1769: 1404
1787: 1502
1801: 1785
Vi kan begynde at se nogle særligt indflydelsesrige:
o. 1761 konsumptionsforpagter Jonas Wulf
o. 1761-1781 købmand Claus Brysting
o. 1777-1817 købmand, byfoged, borgmester Evald Wulf
o. 1781-1801 købmand Mathias Harboe
o. 1781-1811 købmand Martin Henrich Stenecke
o. 1781-1834 bager Carl Addit
o. 1787-1817 købmand Chr. Simonsen
o. 1791-1813 købmand, postmester Hans Chr. Misleth
Borgerne havde ikke meget indflydelse på byens styre. Det lå hos den kgl. udnævnte byfoged og borgmester under opsyn af den kgl. udnævnte amtmand. Sidst i 1700-tallet opnåede borgerne en vis repræsentation med de eligerede mænd. De valgtes efter indstilling af borgmesteren og fik indsigt i byens styre men ingen ret til at beslutte.
byen
Den aristokratiske barok har ikke sat sig spor i Næstved, heller ikke den borgerlige eller nederlandske barok, der udvikledes i København med ildebrandshusene. Men Næstved har nogle gårde og huse i bindingsværk fra perioden. De er mere eller mindre hårdt restaureret og ombygget.
Mange forbinder bindingsværk med middelalder. Det er ikke forkert, men dengang konkurrerede den med sten og træ. Bindingsværksgårdenes store tid i byerne er renæssance og barok. Man fortsatte med at bygge især baghuse i bindingsværk helt op i 1900-tallet.
Rokoko er fine lette symmetriske huse. Facaden er måske smykket med pilastre (relieffer der ligner søjler), evt. også mere overdådigt pyntet. Men nordeuropæisk borgerlig rokoko er ret tilbageholdende med pyntepjank. Hovedstadens avantgarde foretrak afvalmet saddeltag, men provinsborgerne holdt fast i barokke træk: mansardtag og frontispice (facadegavl). Med lidt god vilje kan man sige at Næstved har 3 rokokohuse, men de er på grænsen til klassicisme, og 2 er bygget meget om.
