ny havn

Drømmen om at føre havet ind til Næstved var jævnligt til debat, alternativt en jernbane til havnen i Karrebæks­minde. September 1906 bad Næstved Tidende landstings­mand H.B. Tolderlund*, fhv. købmand i Næstved, om en kommentar til nogle højt­flyvende planer som den social­demokratiske avis har bragt til torvs om Næstveds fremtid som søkøbstad, og fik det forventede negative svar.

projekt havneby

22/1 1918 forslog arkitekt Beldring* i havne­udvalget at der blev afsat et mindre beløb til under­søgelser vedr. forbedring af søvejen til Næstved under den forud­sætning, at der tilveje­bringes et sejlløb for søgående skibe helt til Næstved. Det blev vedtaget. Under­søgelserne begyndte året efter. Dermed var opgaven sat på dags­ordenen, men dens udførelse blev stadig udskudt på grund af omkost­ningerne.

Verdenskrisen fra 1930 med prisfald og arbejds­løshed gjorde anlægs­arbejdet mere interessant. September indstillede havne­udvalget et projekt til 4 mio.: Sejlrende gennem fjorden og kanal gennem Ydernæs med 6 meters dybde, nyt havne­bassin, rørlægning af Suså fra Storebro til havne­bassinet og et jernbane­spor til havnen. Byrådet vedtog enstemmigt ind­stillingen 27/10. Ministeriet for offentlige arbejder godkendte planen i begyndelsen af 1932 og anbefalede forhandlinger med A/S De Forenede Papir­fabrikker. De trak ud. Noget uortodokst lykkedes det papir­fabrikkernes tekniske direktør Gorm Petersen og Næstveds stads- og havne­ingeniør (1914-56) R. Frandsen at opnå bemyndigelse fra hver deres bagland.


ca. 1925, ukendt kunstner, starbas.net N-B 7366

Lille Næstved præstegård

Præste­stræde 7, brændte meget belejligt 8/9 1932. Det hjalp både forhandlingerne og projekteringen. I foråret 1933 godkendte kommunen og Maglemølle en aftale. Man kunne erhverve arealer der forenklede fabriks- og trafikanlæg. Ændringer som følge heraf vedtoges i havne­udvalget 13/9 1933. Derefter indlemmedes præstegårds­jorden i købstaden, frem til Skellet (med undtagelse af Slagelsevej 1 og 3). Arealkøb og væsentligste ekspropriationer afsluttedes med udgangen af 1934. 24/10 1934 år holdtes licitationer, arbejdet begyndte januar 1935, 9/4 tog borgmester A.M. Kristensen* det første spadestik.

Indlemmelsen forlængede først i 40'erne med den jord, købstaden sidst i 1930'erne havde købt af gårdejer og møller Morten Hansen (1882 - 1960). Matriklerne fik efter­navnet Ll. Næstved, Næstved Jorder.

den hvide by


Inden anlægs­arbejdet begyndte holdt næstvederne en kæmpefest på den kommende byggeplads: Jubilæums- og Lands­udstillingen i Næstved 15/6 - 14/7 1935. Arkitekt Urban Hansen-Reistrup* skabte rammerne med sin futuristiske hvide by, midler­tidige pavilloner bygget af Insulite-plader. På åbnings­dagen, Næstveds officielt vedtagne 800 års fødselsdag, kastede kong Christian 10. og stats­minister Stauning glans over byen og udstillingen med deres besøg. Den over­strålede ganske den samtidige verdens­udstilling i Bruxelles, i hvert fald i næstvedernes selv­forståelse.

Efter 4 festuger blev det hele revet ned, undtagen Ønskevillaen, Skellet 15, som var førstepræmie i en lodtrækning blandt de besøgende.

gennemførelsen 1935-38


1938, starbas.net N-B 1069

Der skulle to store gravkøer fra firma Carl Jensen i Kolding til, og til det våde de damp­drevne mudder­maskiner "Gymp" og "Labor" og sugeren "Hydra" fra firmaets hollandske under­entreprenør "Den Brien van den Bout". Offent­ligheden fulgte interesseret arbejdet.

I juni 1937 kunne de første skibe gå til papirkajen. 1938 var havnen så vidt færdig at der kunne holdes officiel indvielse 21/5, igen med deltagelse af kong Christian 10. der nu kom ad søvejen med Dannebrog, og stats­minister Stauning. Der var grund til fest: Anlægget var en betydelig teknisk bedrift, ikke mindst rørlægningen af Suså der gjorde mange "sagkyndige" indvendinger til skamme. Og det samlede anlægs­budget holdt.

Kajområdet tiltrak straks erhvervs­byggeri, foruden papir­fabrikken, der vedblivende tegnede sig for den største gods­omsætning målt i tons, Næstved Kulimport, Næstved Kul og Koks Kompagni, Dansk Esso, BP, Wilh. Smith* A/S, Dansk Andels Gødnings­forretning, gasværket med gasbeholder på Østre Mellemkaj 1953, senere Holmegård Glasværk og Superfos. Havnen tiltrak en del industri­virksomheder. På denne side voksede et nyt erhvervs­område op bag Vestre Kaj, på Præstemarken mellem Fabriksvej og Skellet, mod byen afgrænset af Toldbod­gade:

Næstved var med havne­anlægget på vej til et nyt industrielt gennem­brud.

Konflikten mellem boliger og erhvervs­havn er ikke ny. Den blev særlig akut under 2. verdenskrig: Havnen tiltrak eksport­virksomheder, og eksport i de år var næsten ensbetydende med arbejde for Værne­magten: frysehuset, hestesko­fabrikken, krydsfinér­fabrikken og vel også Næstved Havnepakhus.

Havnegade blev anlagt kort efter havnen, oven på den rørlagte Suså. Navnene Fabriksvej og Vestre Kaj ses fra 1942, Havnegade, Maglemølle­vej og Toldbod­vej fra 1943. 1944 gjorde byrådet dem officielle, sidstnævnte forfremmet til -gade, samme med Skellet der markerer gamle dages skel mellem Lille Næstveds præstegårds­jord og bonde­jord, fra midt i 1930'erne mellem Næstved og Herlufs­holm kommuner.

1999-2001 blev Suså rykket fri af Havnegade og bragt frem i lyset igen, de tidligere rør blev reservoirer for overflade­vand.

Der har i de seneste år været en kraftig kampagne for at nedlægge erhvervs­havnen også i Næstved og åbne for attraktivt bolig­byggeri og aflaste Havnegade for tung trafik. Der er nu planer om at flyyte havnen id til Stenbæksholm.

Litteratur: