Drømmen om at føre havet ind til Næstved var jævnligt til debat, alternativt en jernbane til havnen i Karrebæksminde. September 1906 bad Næstved Tidende landstingsmand H.B. Tolderlund*, fhv. købmand i Næstved, om en kommentar til nogle højtflyvende planer som den socialdemokratiske avis har bragt til torvs om Næstveds fremtid som søkøbstad, og fik det forventede negative svar.
22/1 1918 forslog arkitekt Beldring* i havneudvalget at der blev afsat et mindre beløb til undersøgelser vedr. forbedring af søvejen til Næstved under den forudsætning, at der tilvejebringes et sejlløb for søgående skibe helt til Næstved. Det blev vedtaget. Undersøgelserne begyndte året efter. Dermed var opgaven sat på dagsordenen, men dens udførelse blev stadig udskudt på grund af omkostningerne.
Verdenskrisen fra 1930 med prisfald og arbejdsløshed gjorde anlægsarbejdet mere interessant. September indstillede havneudvalget et projekt til 4 mio.: Sejlrende gennem fjorden og kanal gennem Ydernæs med 6 meters dybde, nyt havnebassin, rørlægning af Suså fra Storebro til havnebassinet og et jernbanespor til havnen. Byrådet vedtog enstemmigt indstillingen 27/10. Ministeriet for offentlige arbejder godkendte planen i begyndelsen af 1932 og anbefalede forhandlinger med A/S De Forenede Papirfabrikker. De trak ud. Noget uortodokst lykkedes det papirfabrikkernes tekniske direktør Gorm Petersen og Næstveds stads- og havneingeniør (1914-56) R. Frandsen at opnå bemyndigelse fra hver deres bagland.
Præstestræde 7, brændte meget belejligt 8/9 1932. Det hjalp både forhandlingerne og projekteringen. I foråret 1933 godkendte kommunen og Maglemølle en aftale. Man kunne erhverve arealer der forenklede fabriks- og trafikanlæg. Ændringer som følge heraf vedtoges i havneudvalget 13/9 1933. Derefter indlemmedes præstegårdsjorden i købstaden, frem til Skellet (med undtagelse af Slagelsevej 1 og 3). Arealkøb og væsentligste ekspropriationer afsluttedes med udgangen af 1934. 24/10 1934 år holdtes licitationer, arbejdet begyndte januar 1935, 9/4 tog borgmester A.M. Kristensen* det første spadestik.
Indlemmelsen forlængede først i 40'erne med den jord, købstaden sidst i 1930'erne havde købt af gårdejer og møller Morten Hansen (1882 - 1960). Matriklerne fik efternavnet Ll. Næstved, Næstved Jorder.
Inden anlægsarbejdet begyndte holdt næstvederne en kæmpefest på den kommende byggeplads: Jubilæums- og Landsudstillingen i Næstved 15/6 - 14/7 1935. Arkitekt Urban Hansen-Reistrup* skabte rammerne med sin futuristiske hvide by, midlertidige pavilloner bygget af Insulite-plader. På åbningsdagen, Næstveds officielt vedtagne 800 års fødselsdag, kastede kong Christian 10. og statsminister Stauning glans over byen og udstillingen med deres besøg. Den overstrålede ganske den samtidige verdensudstilling i Bruxelles, i hvert fald i næstvedernes selvforståelse.
Efter 4 festuger blev det hele revet ned, undtagen Ønskevillaen, Skellet 15, som var førstepræmie i en lodtrækning blandt de besøgende.
Der skulle to store gravkøer fra firma Carl Jensen i Kolding til, og til det våde de dampdrevne muddermaskiner "Gymp" og "Labor" og sugeren "Hydra" fra firmaets hollandske underentreprenør "Den Brien van den Bout". Offentligheden fulgte interesseret arbejdet.
I juni 1937 kunne de første skibe gå til papirkajen. 1938 var havnen så vidt færdig at der kunne holdes officiel indvielse 21/5, igen med deltagelse af kong Christian 10. der nu kom ad søvejen med Dannebrog, og statsminister Stauning. Der var grund til fest: Anlægget var en betydelig teknisk bedrift, ikke mindst rørlægningen af Suså der gjorde mange "sagkyndige" indvendinger til skamme. Og det samlede anlægsbudget holdt.
Kajområdet tiltrak straks erhvervsbyggeri, foruden papirfabrikken, der vedblivende tegnede sig for den største godsomsætning målt i tons, Næstved Kulimport, Næstved Kul og Koks Kompagni, Dansk Esso, BP, Wilh. Smith* A/S, Dansk Andels Gødningsforretning, gasværket med gasbeholder på Østre Mellemkaj 1953, senere Holmegård Glasværk og Superfos. Havnen tiltrak en del industrivirksomheder. På denne side voksede et nyt erhvervsområde op bag Vestre Kaj, på Præstemarken mellem Fabriksvej og Skellet, mod byen afgrænset af Toldbodgade:
Næstved var med havneanlægget på vej til et nyt industrielt gennembrud.
Konflikten mellem boliger og erhvervshavn er ikke ny. Den blev særlig akut under 2. verdenskrig: Havnen tiltrak eksportvirksomheder, og eksport i de år var næsten ensbetydende med arbejde for Værnemagten: frysehuset, hesteskofabrikken, krydsfinérfabrikken og vel også Næstved Havnepakhus.
Havnegade blev anlagt kort efter havnen, oven på den rørlagte Suså. Navnene Fabriksvej og Vestre Kaj ses fra 1942, Havnegade, Maglemøllevej og Toldbodvej fra 1943. 1944 gjorde byrådet dem officielle, sidstnævnte forfremmet til -gade, samme med Skellet der markerer gamle dages skel mellem Lille Næstveds præstegårdsjord og bondejord, fra midt i 1930'erne mellem Næstved og Herlufsholm kommuner.
1999-2001 blev Suså rykket fri af Havnegade og bragt frem i lyset igen, de tidligere rør blev reservoirer for overfladevand.
Der har i de seneste år været en kraftig kampagne for at nedlægge erhvervshavnen også i Næstved og åbne for attraktivt boligbyggeri og aflaste Havnegade for tung trafik. Der er nu planer om at flyyte havnen id til Stenbæksholm.
Litteratur: