1863, tegning af arkt. Sophus, trods teksten
Trods årstallet 1850 gengiver dette gamle postkort en tegning af arkt. Sophus Petersen fra 1863.
Helt t.v. anes gavlen af Fixhus, nu Axeltorv 5, og indgangen til Pølsen, nu Gråbrødrestræde.
Derefter det dengang nye hus, der var eller snart blev Satterups Gård og ombyggedes med frontispice med trekantgavl, nu Gøyernes Gård, Axeltorv 6.
Endnu i 1860 boede gårdens ejer siden 1842/43, købmand Holger Aagaard Hansen, i det middelalderlige stenhus mod Kirkepladsen. Det var antagelig ham der byggede denne ny længe mod Axeltorv der fra 1845 nævnes som forhus. Vi kender den første gang fra denne tegning fra 1863. I midten tilføjedes snart en frontispice med trekantet tympanon. Udseendet mindede om Grønnegade 17, men formatet var større og fløjene diskret rykket frem her. Gøyernes Gård blev til Satterups Gård. Snart stod der C. SATTERUP under frontispicens vinduer. Det blev stående husets tid ud. Stueetagens vinduer blev erstattet af store butiksruder, først rundbuede.
Ca. 1900 blev stueetagens facade rykket vel en meter frem. Det gav plads til smalle altaner på sidepartiernes førstesal, med smedejernsgitre og hjørnestolper med plantekrukker. Samtidig blev butikkernes vinduer og døre moderne firkantede. Ændringen financieredes af kommunen med 2000 kr., idet købmand Satterup fik erstatning "for formindskelse af hans ejendoms værdi" ved at byrådet 1899 tillod naboen, købmand Ferdinand, at rykke sin nybyggede ejendom frem mod torvet. Det ser ud som om Axeltorvs storkøbmænd lå i jalousipræget konkurrence indbyrdes sidst i 1890'erne: først Nandrups nye forhus, så Scheel-Bechs større gård, så Ferdinands tårnbygning og sluttelig Satterups kompensation og udvidelse.
Flere ændringer fugte. Slutstadiet var kaos og forfald, det så bestemt ikke bevaringsværdigt ud. Nedrivningen af Satterups Gård 1957 er til at leve med. Men tabet af Gøyernes Gård er en uoprettelig katastrofe.
Gårdens ejer, konditor og brændevinsbrænder Niels Hansen drev virksomhed her til sin død 1836. Hans søn og svend Carl Christian Hansen (1809-91) videreførte den, men flyttede senest 1840 over i Axelhus. Værtshusdriften i kælderen her fortsattes af andre
Tobaksfabrikant Carl Henrik Knudsen (1817-89) begyndte sin virksomhed her 1842. 1845 bor han her med kone, tre børn, to tjenestepiger, en ugift svend og en lærling; en ældre svend boede for sig selv i ejendommen. 1850 har parret fire børn, to tjenestepiger, en svend og to lærlinge. Produktionen forgik iflg. mundtlig overlevering i et kælderrum et sted i gården, men Knudsen havde også butik her mod torvet. 1854 flyttede familien og virksomheden skråt over torvet til nr. 11.
23/10 1854 urtekramdelen af sin forretning til F.F. Jørgensen der var her til efteråret 1857. 9/9 1859 åbnede M.P. Cohen manufaktur-, klæde- og lærredshandel der 24/8 1867 flyttede til Hjultorv 1.
Chr. Satterup grundlagde sin forretning med støbegods og isenkram i husets midterparti 1868. Satterup var en driftig mand, aktiv i handelsstandsforeningen, medlem af dens skoleudvalg (handelsskolens bestyrelse) 1886-1904 og medlem af kommunalbestyrelsen. Hans forretning spændte også vidt. At han i høj grad betjente oplandet, viser hans tilbud på Hyppeplove og Leer (1895). Han reklamerede også med Galanterivarer & Bygningsbeslag, Børnevogne, Børnemøbler, Salonbøsser og Pistoler, Revolvere, Krudt og Ladninger. Ved den tid blev også cykler en stor vare. Satterups butiksfacade bredte sig også til facadens højre parti. 1909 solgte Satterup forretningen til Lorentz Nielsen, der igen solgte til A. Rud Haagensen 1914. Begge kaldte sig C. Satterups Efterf. og forretningen blev sikkert stadig kaldt Satterup(s). 1933 overtog DANSK SVENSK STAAL A/S forretningen. Haagensen fortsatte som leder til nytår 1935 da han erstattedes af Vilhelm Knippel. Op til nedrivningen flyttede forretningen flyttede til Kirkestræde 2 hvor den fortsatte til midt i 1990'erne.
Her var cigar- og tobaksforretning
I venstre facadeparti drev cand. pharm. Edvard Schou forretning 1892-1908/09. Han reklamerede som Urtekræmmer og Delikatesser, men også Materialhandel, Medicinalhandel og Kolonialhandel. Sortimentet omfattede cigarer, vin, spirituosa, krydderier, salver og vaskesvampe. Forretningen flyttede til Torvestræde, 1925 til Dania. Nu er den i Ringstedgade 2. I lokalet fulgte o. 1914-30 Musikhallen ved boghandler Børner i nr. 7; fra 6/3 1937 Axeltorvs Farvehandel, fra 1941 ved Kurt Rasmussen, der 1954 eller kort før flytter til Torvestræde 3.
T.h. for denne Hornemanns Gård, byens største bindingsværksgård fra 1668, nedrevet februar 1899 og erstattet samme år af Ferdinands Gård, Axeltorv 7 og Kirkestræde 1.
Her kan vi for en gangs skyld komme bag om grundtaksten 1682: 1581 lå her Sct. Olufs Hus, en Sct. Peders Kirkes gård og bolig. Antagelig har det før reformationen tilhørt Sct. Olufsgildet. Måske var det et stenhus af samme type som Peblingegildets hus, nu bedre kendt som Kompagnihuset. Omkr. 1581 brugte kirken det til udlejning.
Købmand Hans Hornemann byggede sin store bindingsværksgård 1668: forhuset her mod torvet med 11 fag, der levnede en passage mellem dette og Gøyernes Gård mod rådhusets gavl, og en tilsvarende længe mod Kirkestræde, begge i 2 etager. Før 1736 forlængedes huset her til 14 fag forneden, 15 foroven, så der kun var en smøge ind til rådhuset, Rådstuegangen. Den er også lukket her i 1863. 1898 købte købte købmand L.P. Ferdinand gården til nedrivning, året efter erstattede han den med det nuværende hjørnehus. Udskårne bindingsværksknægte og fyldholter er bevaret på Næstved Museum og Nationalmuseet. Et baghus i toetagers bindingsværk blev stående og findes stadig.
Hans Hornemann kom fra Tyskland, vistnok Lübeck. Han døde 1680. Hans epitafium findes i Sct. Peders Kirke. 1682 ejede hans enke Christendtze Rasmusdatter Bacher (død 1698) gården. Sønnen Vilichen Hornemann (1661-1719) og oldebarnet Wilken Hornemann (ca. 1721 - 91) var også købmænd i Næstved.
I 1700-årene blev der værtshus og brændevinsbrænderi - også her, omkr. 1761 ved Christen Larsen Møller, omkring 1787-1827 ved Henrik Pedersen Møller. Ca. 1830 blev gården overtaget af brændevinsbrænder og købmand Niels Fuglede gift med Karen Mari Møller, de nu gamle svigerforældre boede her stadig 1834. 1845 er husfaderen 42, husmoderen 39, de har 2 børn (16 og 10), svigermor bor her stadig, desuden en husjomfru, en handelsbetjent, to tjernestepiger og to -karle; den hollandske kobberhandler Jan Dame bor for sig i gården med en medhjælper o. 1834-50. 1850 er Karen Mari blevet enke, 1860 er sønnen Christian Fuglede (30) handelsfuldmægtig, 1867 ejer han gården og forretningen. Den har nu opgivet brænderivirksomheden, sortimentet var nu mest klæde og manufaktur. Det gælder også Fugledes Eftf. fra 1880 Jean Tissot (1851-1936) med skrædderi og herreekvipering. Fra midten af 1890'erne til nedrivningen drev Chr. Fuglede igen forretningen, mens Tissot flyttede til Torvestræde 3 senest 1896.
T.h. ses Kirkestræde og Axeltorv 8-9. Nr. 9 er Wulfs Gård, senere desværre ombygget og nu Axelhus. I baggrunden Sct. Peders Kirke.