Middelalderrådhus, Sct. Peders Kirkeplads 5
25/3 2005 kl. 12.20

Middelalderrådhus

Sct. Peders Kirkeplads 5

Kernen er en munkestenslænge fra midt i 1400-tallet i en etage med kamtakgavle. Den blev omkring 1500 forhøjet med en etage og forlænget og udvidet med portfløjen her mod torvet. I 1800-tallet stod huset gult overkalket som det stadig ses til gården, og med firkantede vinduer, se maleri fra ca. 1825, senere i århundredet også med firkantet port og læsseluge i gavlens tagetage. Det blev der rådet bod på ved en restaurering 1893-94 ved arkitekt V. Koch med bistand fra Nationalmuseets sagkyndige, professor Henry Petersen. 1965 blev huset igen istandsat og ombygget, mest indvendig, ved arkitekt Egede Glahn og Nationalmuseets arkitekt Hans Henrik Engqvist for Det Danske Missionsforbund med tilskud fra Næstved Kommune og Nationalmuseet; nogle kalkmalerier som var kommet frem i den tidligere bytingssal efter en brand nogle år tidligere, blev konserveret og derefter overkalket. Den istandsatte kirkesal blev indviet 12/12 1965.

Det er landets eneste helt bevarede rådhus fra middelalderen. Det afløste et ældre på Kirkepladsens vestside, antagelig nu under Vinhuset, måske fra opførelsen, i hvert fald senest 1505. Rådhuset var også ting- og arresthus. Helt kardemommebysk opregner folketællingerne en husstand bestående af politibetjenten med familie, tyende og arrestanter. 1834 er det Christen Knudsen med frue, tjenestepige og tre indsatte. 1840 har parret otte indsatte. 1845 hedder betjenten Henrik Münneke. Han er fra Altona. Her deler han hus med kone, 5 børn, tjenestepige og syv arrestanter; de indsatte var mellem 22 og 45 år, alle ugifte, lidt overrskende var tre af dem kvinder.

Huset var også ramme om offentlige møder, fester og auktioner, i de sidste årtier ved Niels Chr. Flor (1 side tilbage), og her var offentlig vejerbod.

Disse funktioner, udtagen vejerboden, flyttede 15/8 1857 til Bindesbølls Råd-, Ting- og Arresthus på Hjultorv. Huset her har siden været brugt til skiftende formål:

1893 besluttede byrådet at sælge huset og opstillede 2 modeller: kr. 13.000, uden særlig forpligtelse, eller for kr.1.000 med forpligtelse til restaurering og bevarelse i overensstemmelse med Nationalmuseets forslag, således at valget imellem disse alternative tilkommer byrådet inden forløbet af ca 1. 1/2 år. Det kunne være gået gruelig galt ... Køberen var vinhandler Fred.V. Nønnecke. Hermed blev her vinhandel med vinstue

Fra 14/12 1917 havde den nye ejer, Sct. Peders Kirke, menighedshus i stueetagten. Andre lokaler udlejedes:

Ca. 1950 købte Det danske Missionsforbund huset der blev Rådhuskirken. Da forbundet gik igang med at bygge Birkebjergkirken, fik Sct. Peders sogn igen sognegård her fra årsskiftet 1992-93.

Som naboen (1 side tilbage, 1 side frem hvis du går byvandring) havde også gården her et hus på den anden side af gaden, op til kirkegården, 1682 omtalt som en liden bod ved Rådhus Porten ejet af Christen Skinder, udlejet til Maren Stenhuggers. 1825 er det vokset som det ses på nævnte maleri. Det er antagelig nedrevet i begyndelsen af 1850'erne ligesom nabohuset.

Middelalderrådhus, østfacade
27/8 2001 kl. 13.56

østfacade

stueetage fra første halvdel af 1400-tallet, 1. sal fra begyndelsen af 1500-tallet

Middelalderrådhus, nordgavl
7/6 2007 kl. 17.42

nordgavl

mod gården Axeltorv 7, Kirkestræde 1

Dobbeltblændingen i midten markerer gavlens højde for huset blev forhøjet omkr. eller kort efter 1500.

Hvad skulle rådhuset med sådan en fin blændingsgavl ud mod en snæver og mørk gård? Omgivelserne var anderledes i 1400- og 1500-årene. Dengang stod gavlen frit ud mod gråbrødrenes kirkegård. Selv efter at Hornemanns gård var bygget 1668, var der (delvis) indkig fra Hestetorvet (nu Axeltorv) til gavlen. Først en udvidelse af Hornemanns gård om ved 1700 lukkede næsten af.

-----
Litt.: Palle Birk Hansen: Næstved torve i 850 år, Liv og Levn 4, Næstved Museum 1990
samme: Næstved - by og stad, sst. 8, 1994
Dansk Center for Byhistories side om huset.

7/6 2009