27/4 2004 kl. 8.29
Axeltorv 6, opført 1958 ved arkitekterne Friis-Jensen & Jørgensen for landsretssagfører Jørgen H. Nielsen efter nedrivning af Gøyernes Gård (nedenfor), senere Satterups Gård. Her har vi Næstveds sørgeligste sanering blandt mange, Den Store Nedrivning. Ellers er gårdens historie parallel til Fixhusets ved siden af.
Landsretssagfører Jørgen H. Nielsen, der havde praksis i huset, lod arkitekterne Friis-Jensen & Jørgensen, der havde tegnestue i huset, tegne nyt og moderne. Projekteringen gik tilbage til 1947/48, det nye hus blev taget i brug 1958.
Tobakshandler Vilhelm Knippel fra det gamle hus fortsatte i det nye; 1/2 1976 solgte han til sin medarbejder siden 1964 Alice Olsen der drev foretningen indtil oktober 1989. Fra det nedrivningsdømte Fixhus flyttede Dahlberg Sko hertil og er her stadig, ligeledes Werner Kahles renseri og farveri der var her til mindst 1970.
Fra begyndelsen til mindst midten af 80'erne var der parfumeri helt t.h., først Parfumeri Springer, tilflyttet fra Kirkestræde 3, til mindst 1970, så Petit Fleur ved Hanne Cordes, også Torvestræde 3. Mod kirkepladsen (foregående side) begyndte Inger Raagaard 1973 sin lingeriforretning. Hun flyttede 1984 til en placering inde i arkaden, 1995 til nuværende lokale i arkaden. 1999 åbnede hun aflæggeren Fleur t.h. mod torvet i det tidligere parfumeri. 2006 solgte hun forretningerne.
Ovenpå fortsatte arkitektfirmaet, fra begyndelsen af 60'erne overtaget af Peter Karstensen der oktober 1979 flyttede til Sct. Mortensgade 1-3.
T.v. var der Café la Place 1985-90/91. 1995 flyttede Inger Raagaards lingeriforretning tværs over Gråbrødrestræde hertil.
tidligere Kirkepladsen 7, opført i 1957-58 efter nedrivning af Gøyernes Gård (nedenfor). Trods det mere traditionelle udtryk er huset en del af den nye Gøyernes Gård.
T.h. var der møntvaskeri fra begyndelsen til mindst 1990. T.v. åbnede Inger Raagaard 1973 lingeriforetning der 1984 flyttede længere ind i arkaden; 1986 fik nærpolitiet lokale her.
T.h. for middelalderrådhuset gårdens oprindelige hovedbygning mod Kirkepladsen. Det var de højadelige Gøyers bygård. Vi kender den fra rigshofmester Eskild Gøyes testamente 1505: to længer, et stenhus i to etager mod Kirkepladsen, der ses her, og et hjørnehus i bindingsværk mod Pølsen, nu Gråbrødrestræde, hvis tagryg anes. Bagsiden lukkedes af Gråbrødreklostrets kirkegård. Senere voksede gården og blev firelænget, alt i to etager, de tre længer i bindingsværk. I 1700-tallet mistede længen mod vest (mod rådhuset) overetagen, som flere bindingsværksgårde på den tid.
Senest 1736 var længen mod Axeltorv officielt registreret som forhus og stenhuset her mod Kirkepladsen degraderet til baghus. Men gårdens ejer boede stadig 1860 her mod kirkepladsen. Købmand Satterup havde 1868-1909 lager og bagbutik her.
Pensioneret admiral Ole Judichær (1661-1721) boede i gården i ca. 1½ år indtil sin død. Omkring 1761 ejede major von Kaas gården. Omkring 1781-1810 var ejeren kammerherre, cancelliråd og amtmand Johan Rudolph von Bielke der boede her med fru Anne Frideriche, født von Numesen. 1787 havde de 8 tjenestefolk, 1801 9 foruden et opfostringsbarn med opdrager frk. Roepstorf. I det nye århundrede blev ejere og beboere mindre fornemme: 1812-36 konditor og brændevinsbrænder Niels Hansen (død 1836), fra 1842/43 til mindst 1867 købmand Holger Aagaard Hansen. 1845 omfattede hans husstand foruden familien også en handelsbetjent, en lærling, to tjenestepiger og to -karle. Men nu boede der flere husstande i gården. Det var antagelige Holger Hansen der opførte den ny hovedfløj mod Axeltorv. Omkring 1877 ejede hans enke gården.
Planen om at rive gården ned og erstatte den med en moderne forretningsejendom går tilbage til 1947/48 og blev meget konkret i midten af 50'erne. Der berettes ikke om modstand i byrådet og kun spredet udefra; således ville arkitekt Johs. Tidemand-Dal gøre borgerskabet klart, hvad det er man er ved at miste. Man ødelægger noget i øjeblikket og langt ud i fremtiden. Tænk, hvilket bygningsværk den gård kunne blive, hvis man kunne rejse de nødvendige penge. (Næstved Tidende okt. 1956). Indsigelserne var så hørbare at borgmester Th. Tidemand (S) svarede: At bygningen skal rives ned står fast (sst.). En vigtig grund havde Tidemand-Dal selv peget på: Bevaring og restaurering koster mange penge. Man lagde ud nov. 1956 med at nedrive middelalderhuset mod Kirkepladsen, og mens man opførte den nye fløj blev huset mod Axeltorv nedrevet. Ved arbejdet medvirkede Nationalmuseets arkt. Hans Henrik Engqvist. Tabet af Gøyernes Gård er en uoprettelig katastrofe. Det er en ringe trøst at man under nedtagningen nummerede delene i den mægtige østfløj i bindingsværk som man nu har genopført i Den Gamle By i Århus, indviet august 1982.
6/6 2009