Iflg BBR opført 1905. 1989 blev hjørnebutikken omdannet til beboelse og tagaltan tilføjet ved arkitektfirma Holkjær og Weitemeyer for Kurt Brandt.
Her var skibsproviantering og kolonial, ved Jens A. Jensen 1924 til hans død 1940, så ved enken Hilda Jensen, 1946-54 ved Ole Christoffersen, 1954 til lukning 1974 ved Hans Otto Østergaard Larsen.
iflg. BBR opført 1900, dobbelthus med nedlagt butik
Her boede snedkerfirmaet Jens Nielsen & Søn omkring 1910-60, til mindst 1935 ved Jens Nielsen, o. 1943-60 ved Th. Nielsen. I butikken solgte de ligkister og møbler.
Ved nedrivningen og opførelsen af lejerbos boliger (nedenfor) 1985 blev dette enlige portfag stående, antagelig fordi det tilhørte naboejendommen (foregående side).
Opført 1984-85 ved arkitekt Hugo Holkjær for Lejerbo med 11 lejligheder. Overfor, nr. 8A-10F, ligger en tilsvarende længe med baghuse og et ældre renoveret hus. Afdelingen rummer i alt 22 lejligheder.
Husene er tilsyneladende opført med respekt for gadens traditionelle præg med lave arbejderhuse. Lidt ironisk derfor at de huse den afløste, var på to fulde etager, som også det tilbageblevne portfag (forrige foto) viser. De er i god overensstemmelse med 1980'ernes forkærlighed for tæt-lavt boligbyggeri.
opført 1935 ved arkt. Johs. Tidemand-Dal for murermester J. Christensen
Murerfirma J. Christensen & P. Ladefoged var her stadig 1943