Grønnegade 12

Grønnegade 12
8/5 2003 kl. 14.47

Iflg. BBR opført 1936; nedrevet 2004 i forbindelse med opførelsen af Kvægtorvscentret på DEFOR-grunden. Det er der nok ikke mange der vil begræde. Det var et stykke typisk, men ikke særlig kønt murermester­funktionalisme som ejeren, Næstved Kommune, havde ladet forfalde.

I det tidligere hus boede tøffelmager Hansen omkring 1855-58, skrædder og marskandiser N.C. Jensen o. 1871-90. Her var skomageri fra senest 1920, først ved L.V. Andersen, fra senest 1940 ved F.C. Hansen. Det var antagelig ham der byggede det nye hus. Her var snedkeri ved O.P. Nielsen o. 1948-55, sidstnævnte år som Sydsjællands Gulvafhøvling.

15/6 2009