hjørnet af Johannebjergstien, tidligere to ejendomme:
Huset t.v. (nr. 8) er iflg. BBR fra 1930. Højre del er opført 1964-65 ved arkt. Arne Hoff-Møller, Roskilde, for radioforhandler Sv. Henriksen efter nedrivning af drejerhuset fra 1787, et nifags bindingsværkshus i en etage med smal forhave med stokroser og kampestensfundering mod gadeplan.
Huset havde navn efter en drejer C.Th. Hansen der boede her i en årrække omkring 1950 med værksted og butik i et ligeledes ne3drevet baghus. 1884 - mindst 1926 var her Næstved Dampkaffebrænderi, indtil 1921 ved Niels Jensen, derefter ved F.F. Nielsen. Brænderiets høje skorten bag baghuset (foto: helt t.h.) mindede nendnu o. 1850 om virksomheden.
Radiolageret ved familien Henriksen har været t.v. mindst siden 1939 og udvidede som beskrevet 1965. Her lidt fra en annonce ca. 1939:
En Radio af første Rang,
naturlig Tone, festlig Klang.
Et Tryk paa Knappen og De faar
straks København og Kalundborg.