Opført 1936 ved arkitekt
Jørgen Otbo, ombygning og gårdrydning 1976 ved arkitekt
Peter Karstensen for
Bristol, ændring 1994.
Det ældste kendte forhus, 1682, var et bindingsværkshus på 12 fag i 2 etager, vel et omfang nogenlunde som nu. 1736 var det reduceret til 10 fag og 1 etage, og sådan stod det endnu 1875. Der var en del udenomsbygninger bagtil. 1801 nævnes locum, 1827 post, 1867 locummer og post med jernpumperedskab - en ret høj sanitær standard.
Ejere og beboere var da også længe folk med høj status: Omkring 1682 kgl. maj. tolder Kay Langlohr, o. 1781-87 borgmester Jacob Wallund med hustru, skriverkarl og tjenestepige, o. 1791-1810 told- og konsumptionsinspektør, kammerråd Jens Bugge, o. 1827-40 tre velhavende søstre Krone med en tjenestepige, o. 1845-50 ritmester Christian Frederik Ferdinand Flindt.
Ved den tid blev beboerne mere jævne, og gården kom til at rumme to-tre husstande
-
o. 1840 boede den endnu ugifte arkitekt
Georg Kretz til leje her
-
o. 1853-68 boede drejermester Carl H. Løvstrøm gården som han ejede senest 1860. Han videreførte antagelig faderens virksomhed der o. 1840-45 boede henne i
nr. 16; 1870 var han flyttet over i
nr. 3
-
14/5 1853 åbnede kompagnonerne Gümoes & Beeken købmandsbutik med det for den tid sædvanlige, meget blandede sortiment. C.W. Gümoes udtrådte året efter og gjorde december 1856 offentlig indsigelse mod at Frederik W. Beeken fortsat brugte firmanavnet. Først 1/4 1862 udgik Gümoes' navn, samme år flyttede Beeken forretningen til
Brotorv
-
kort før 1875 overtog Garveri Jensen og Hvalsø gården og tilføjede en stor toetagers produktionsbygning bagtil. De drev også læderhandel, senest 1904 overtaget af V. Agerskov, 1926 eller kort før afløst af Frederik Knudsen, der 1935 flyttede til
Ringstedgade 10
-
samme år blev her cykelforretning ved Henry Stephensen til mindst 1970
I det nye hus var der fire små butikker. De var i første halvdel af 1970'erne reduceret til tre.
-
o. 1943-70 frisørsalon
-
o. 1949-70 osteforretning, o. 1949 ved Asmus Hansen, 0. 1960-70 Aroma Ost ved Marie og Jens Jacobsen
-
1977 - ca. 92 Top 10 med modetøj til de unge, afdeling af
Bristol der havde købt huset 1976 og lagde butikkerne sammen til en