NT 4/8 1896
Efter at myndighederne havde knust Internationale 1873, fulgte nogle efterspjæt, også i Næstved. 28/6 1874 holdt F.L. Zimmermann, vel en udsending fra København et arbejder møde i byen, if. NT 30/6 kun svagt besøgt. Til valg til folketinget 2/2 1876 stillede Poul Geleff fra København op i Næstved-kredsen. Forud gik 2 valgmøder: 15/1 ledede malersvend Fr.A. Hertz, der kom udefra, et møde på Skandinavien. 22/1 holdt Venstre vælgermøde i Søllegaards sal, åbent for hele oppositionen; Geleff og Louis Pio deltog. Ved valget fik Geleff 75 stemmer, heraf 14 i Næstved by hvor håndværkssvende stemte Højre hvis de havde valgret (ikke var på kost & logi hos mester).
Efter ledernes afskibning til USA 1877 fulgte først lammelse så sej opbygning, principielt med adskillelse af fagbevægelse og parti.
Etablering af fagforeninger afhang i nogen grad af konjunkturerne.
NT 3/11 1888: Næsten alle Hovedfagene i Nestved har nu deres Fagforening. 1894 kom arbejdsmændene med, formand Jens Larsen. Det kneb med kvinderne; Skomagersvend C. Christensen i NT 15/1 1888; ..ingen trænger vistnok saa haardt til en Forbedring af deres Kaar som de kvindelige Arbejdere. Sypigerne, som arbejder for Lagrene, blive saa usselt lønnet, at de mange Gange ikke kan tjene 50 Øre om Dagen. Ingen bliver saa ringeagtende behandlet og ingen har saa lang og ubegrænset Arbejdstid og saa begrænset Fritid som Tjenestepigerne.
1890 blev Fællesorganisationen etableret, formand 1894- typograf A.M. Kristensen*. Arbejdsmænd og papirarbejdere vejede tungt i samarbejdet.
Fagforeninger var overvejende men ikke altid socialdemokratiske. NT 2/5 1888: Murersvendene i Nestved, hvis store Flertal er Højremænd, har dannet en Fagforening. 21/6 1889 bragte bladet et indlæg fra snedkernes fagforening: Vi undertegnede er ikke Socialdemokrater ... Paa Fagforeningens Vegne: O. Larsen. R. Christiansen.
F. Michelsen (1989) har registreret 15 strejker 1880-99. Jeg har hæftet mig ved 3:
Sommer 1889 strejkede snedkerne for højere løn idet en svend kunne tjene 11-12 Kr. om Ugen paa egen Kost eller 5-6 Kr. og Kost og Logis (NT 21/6 1889). De fleste svende forlod byen - søgte vel til nabobyer eller drog på valsen - og fagforbundet blokerede Næstved (NT 27/6).
Forår 1891 strejkede murer- og tømrersvendene. NT 7/4: Svendene fordrer Arbejdstiden forandret fra Kl. 6 - 7 til Kl. 6 - 6 imod at de giver Afkald paa Vesperkosten (½ Time).
Juli/aug. - okt. 1896 strejkede murerarbejdsmændene ved byggeriet af svineslagteriet idet de udnyttede den store opmærksomhed på og forventning til projektet. De forlangte 2 kr. 50 øre i dagløn, 25 øre i timen. Entreprenøren, murermester Morten Hansen*, imødekom kravet på denne arbejdsplads, men kravet var generelt, og strejken bredte sig til samtlig murermestre i byen. M. Hansen indforskrev ufaglærte fra oplandet, men svendene nægtede at samarbejde med dem og udeblev. En voldgift kendte 25/8 svendes aktion overenskomststridig. 13/10 blev arbejdsmændenes krav opfyldt.
1885 blev Socialdemokratisk Arbejderforening for Præstø Amts 3. Valgkreds stiftet. Formænd:
andre aktivister:
Håndværkere, mest svende, nogle få mestre.
Socialdemokraterne støttede Venstres kandidater. Op til valget 9/4 1895 opstillede de skomager Josef Hansen, Tybjerglille, der trak sig til fordel for Venstres kandidat - vel en advarsel til Venstre. Før valget 30/9 1897 opsagde de samarbejdet og opstillede igen Josef Hansen, der også var kandidat 1898 og 1901, med voksende andel af stemmerne, men uden at blive valgt.
Ved valget 1906 opstillede de Josef Hansens efterfølger som redaktør v. Sydsj. Soc.-Dem. Niels Andreasen. Han blev valgt og holdt mandatet -1935.
Socialdemokraterne støttede udvalgte kandidater fra oppositionen, fx. 1888: bankdir. A.J. Michelsen*, skomagermester H. Ludvigsen, husejer P. Hansen og fhv. jernbanearbejder (nu møbelhandler) Rasmus Hansen* (Hovmann), 1889 skomagermester C.C. Nielsen*.
1893 opstillede den samarbejdende opposition socialdemokraten skræddermester Hans Nic. Jensen der ikke blev valgt, ligeså 1899 skomager, nyslået redaktør Josef Hansen. Ved et suppleringsvalg 1904 indvalgtes Josef Hansen som den første socialdemokrat. 1905 brød socialdemokraterne samarbejdet med Venstre. 1906 var 7 pladser valgt af alle vælgere på spil, S tog de 6.
Venstre der var næsten uden betydning i byen, og dets dagblad Næstved Tidende tog med forbehold imod den som alliancepartner. De herskende socialkonservative først med rædselsslagen afvisning. I byrådet 7/9 1889 forelå en ansøgning fra socialdemokraterne om at maatte benytte Kommuneskolens Gymnastiksal til et offentligt Arbejdermøde Søndag den 15de September eller en af de paafølgende Søndage. Fysikus P. Knudsen*: .. var Socialisterne et saa samfundsopløsende Parti, at han ej paa nogen Maade vilde eller kunde være med at støtte det, hvorfor han vilde anbefale at nægte Andragendet. - Nægtelsen vedtoges enst.
Til et Folkemøde 28/6 1885 havde Industriforeningen først lovet lokaler men ombestemte sig, hvorefter byrådets mark- og vejudvalg også afslog brug af Markedspladsen. Mødet måtte rykke sammen i skomagermester M.S. Møllers* have sst. Til stiftelse af murernes fagforening blev der indkaldt til møde 28/4 1888 i svendehjemmet i Møllegade, men dette nægtede så tilladelse.
Faste mødesteder blev:
Adskillelsen af fagbevægelse og parti var mere principiel end reel. Fælleorganisationen deltog som som andre erhvervsorganisationer i opstilling af kandidater til byråd m.v. Sydsjællands Social-Demokrat, et fælles foretagende, udkom fra årsskiftet 1898-99. Carl H. Christensen var udgiver, A.M. Kristensen forretningsfører, Josef Hansen redaktør - død 1905, efterfulgt af Niels Andreasen. Det gælder vel også andre aktiviteter:
Den samlede aktiviteter berettiger at tale om en bevægelse på linje med bondebevægelsen. For nogle blev den en livsform.