Banegården

Banegårdspladsen 2, indtil 1990 Farimagsvej 39. 1868 købte Det sjællandske Jernbaneselskab grunden her i byens mark af købmand N.C.J. Nielsen* og købmand Olivarius'* arvinger og lod arkitekt Charles Abrahams tegne banegården, åbnet 4/10 1870. Han tegnede også andre stationer på sydbanen: Havdrup, Køge, Tureby, Olstrup, Lundby, Vordingborg og Masnedsund. En samtidig beskrivelse af banegården her: et langhus med stort anglosaksisk perronudhæng i gule sten med skifertag.

Den rummede billetsalg og godsekspedition, 2 ventesale til de 3 vognklasser (1., 2. og 3. klasse), dameventeværelse med særskilt toilet, dertil:

• på 1. sal lejlighed til stationsforstanderen, senest 1880 - 1900 Chr. E, Stub (d. 1926) med familie og tyende
• restaurant
• toldkontor, straks tilflyttet fra havnekajen, 1891 fraflyttet til en ny toldbod nord for banegården, t.h. i fht.t. tegningen, ; toldassistent indtil 1878 P.F. Moltzen var også agent for Bikuben og Almindelige Brandassurance-Compagnie, hverv han varetog fra toldkontoret
• kontor for statstelegrafen 15/10 1870 - 1884, tilflyttet fra hjørnet Ringstedgade Hjultorv, fraflyttet til Riddergade 1
• i telegrafens forstue postvæsnet; Den gule Vogn, sidste rest af Lundsteins* postholderi, fragtede post til og fra posthuset
• siden oktober 1878 er her Udsalg af de nyeste af Landets Dag- og Ugeblade, først ved J. Børresen.

T.h. for banegården det Varehuus der med senere udvidelse stadig står.

Med forbehold for illustrationens nøjagtighed: Helt t.v. Jernbanevejen som Det sjællandske Jernbaneselskab gravede gennem Sandbjerget for Næstved Kommune for 15.000 rdl., et beløb selskabet måtte inddrive ad rettens vej - nok en genspejling af at byens erhvervsdrivende snarere opfattede den nye bane som en trussel end som en mulighed. Men også en sag oppositionen vedholdende forfulgte, fx. Nestved Tidende 7/12 1881. Anklagen tvang byrådsflertallet til at forsvare sig.

Huset på hjørnet af Jernbanevejen og Banegårdspladsen / Farimagsvej er vel identisk med det nuværende værtshus. Bag varehuset ses Ringstedgades vejmølle.

jernbanen

1870 gik via Køge til Roskilde (nuværende Lille Syd) og København, hurtigt videreført sydpå til Masnedsund. Der var 3 daglige afgange hver vej, heraf 1 godstog. Frekvensen blev efterhånden øget. Køreplanen 1896 tilbød 2 daglige forbindelser til og fra Berlin, fx. afgang. Næstved 11:28, ank. Berlin 8.46, inkl. 2 færgeoverfarter.

Køreplanen 1900 tilbød 6 daglige afgange hver vej, hurtigt til Kbh. var det tidlige morgentog med imponerende 1 time 46 min. - if. planen.

Senere:

• 15/5 1892 - 22/5 1971 Næstved - Slagelse
• 20/3 1900 - 31/3 1961 Næstved - Præstø
• siden 1/6 1924 dobbeltspor til Ringsted, derefter hovedforbindelsen nordpå.

Jernbanebroen over Suså lidt oven for Herlufsholm var del af Slagelsebanen. Den fik heldigvis lov at stå da banen ophørte. Siden 2011 er den del af Fodsporet, anlagt på den nedlagte jernbane.

Og lokale godsspor:

• fra 1873/74 til Magle Mølle Papirfabrik, i begyndelsen hestetrukket
• 1937/38 forlænget til den nye fabrik ved den nye havn
• 1921/22-81 til Mogenstrup Grus- og Stengrav
• 1924-82 til Kvægtorvet
• 1926-77 til Luxol.

Den oprindelige banegård blev løbende ombygget og udvidet for DSB (fra 1893):

• 1891/92 op til åbning af banen til Slagelse især spor, perroner og varehus, fornyelse af hovedbygningen blev i det væsentlige sparet væk
• 1899/1900 op til åbning af banen til Præstø udvidelse mod syd (t.h. på foto)¨og forlængelse af varehuset mod syd; DSB's hjul med vinger blev sat op over portalen 1899
• o. 1921 op til åbning af banen til Ringsted især tilhørende bygninger og tilføjelse af perrontunnel der aldrig er blevet før igennem til markkvarteret

hver gang ved jernbanearkitekt Sigurd Christensen.

• 1940-43 ved statsbanernes overarkitekt K.T. Seest med Ejnar Bonding som assistent hvorved den fik sit nuværende ydre

Næstvederne var og blev utilfredse:

• Sydsjællands Social-Demokrat 30/10 1899: Noget maa der jo gøres for at pynte en Smule paa den gamle Smadderkasse
• Næstved Tidende 1904:Næstved Jernbanestations ydre med sine lange, lave, uformelige og grimme Bygning vil næppe foreløbig komme til at svare til stationens betydning for trafikken.
• stationsforstander H.C. Hollesen 1943: Byens befolkning skammede sig over Banegården

Stationsforstanderen havde stadig tjenestebolig her

• 1900-1924 Heinrich Emmerich (1857-1934/35), fraflyttet til Kalbyrisvej 16
• 1924-33/34 Georg Berg (f. 1867)
• 1937/28-52 H.C. Hollesen (1882-1965).

1899 meddelte DSB: Næstved Banegaard vil i Aaret 1900 blive forsynet med elektrisk Lys. Saafremt Elektriciteten ikke kan faas fra en kommunal Lysstation, anlægger Statsbanerne deres egen Lysstation. (SSD 9/5) Det skete måske også, men meddelelsen var også en del af det stigende pres på Næstved Kommune for at få det elværk der først kom 1909.

1891/92 forlængedes bygningen mod højre, hvor postvæsnet fik lokaler, og ventesalen for 2. klasse blev del af restaurationen (t.v.) der bortforpagtedes

• o. 1901 enkefru Anna Christensen der ejede og boede i Farimagsvej 35
• senest 1904 - død 1919 hendes datter fru Madsea Bruun der boede til leje ved siden af i Farimagsvej 35 med sin mand, fhv. snedkermester Jens H. Bruun*
• 1919-49 til Chr. Jensen

I 30'erne var der turistkontor på banegården.

Ved ombygningen 1940-43 bevaredes stueetagens buede vinduer og det fremhævede midterparti, den gennemgående forhøjelse til 2½ etage skabte symmetri.

Farimagsvej 43

DSB Maskindepot, bygget 1870, samtidig med den første banegård som vognhus; ændret flere gange siden. I forbindelse med åbningen af Ringstedbanen 1924 tilbyggedes nordgavlen (t.v.) en tosporet remise af træ, nedrevet 1975.