historicisme ca. 1850-1930

moderne gennembrud 1852-56

Herlufsholm
1852-53
Vinhuset
1855
Løveapotek
1853
råd-, ting- og arresthus
1855-56

1858-75

Sct. Morten
1858
Torvestr. 9
1858-59
realskole
1866
Torvestræde 6
1866
tvangsarbejdsanstalt
1867-68, 1884, 1897
Ringstedgades Forlængelse 3
mellem 1868 og 1870
banegård
1870
Ringstedgade 8
1874
Østergade 22
1874
Kirkestræde 2
1874-75
Kindhestegade 14
1875
Jernbanegade 1
1875

1876-

Jernbanegade
1876-1914
og tilstødede Farimagsvej 1886-1921 og
Ramsherred 1904-09
fornyelse i indre by 1877-1936
amtssygehus og
statskaserne
nybyggeri i periferien
de nøgterne
villaer og
småhuse
industri m.m.

erhverv

Havnen i Karrebæks­minde var besværlig. Dér skulle varerne omlades og prammes til og fra byen, ca. 10 km. Det foregik mest ved håndkraft, stagning, i fladbundede pramme, dybden var kun 4 fod (ca. 1½ m). 1857-60 lod kommunen sejlløbet opmudre til 7½ fods dybde (ca. 2½ m) og anlagde en træksti fra Appenæs til Næstved. Omkr. 1870 tilbød en privat­mand slæbning af pramme med dampbåden "Hekla". 1891 overtog kommunen flåden af pramme og anskaffede bugser­damperen "Susaa". Den kunne lægge skorstenen ned og således passere under Store Bro for at betjene Maglemølle Papir­fabrik.

Det internationale prisfald på korn i 1870'erne gav økonomisk krise. Samspillet mellem oplandet og byens købmænd skiftede. Hvor købmanden før købte korn af godser og gårde, tørrede det efter behov og eksporterede det, vendte billedet fra 80'erne: Købmanden importerede korn, senere også soja og gødning, og solgte det til godser og gårde der brugte kornet til foder.

En ny industri voksede frem.

borgere

1860: 3647
1870: 4267
1880: 4792
1890: 5502
1901: 7162
1911: 8282
Mere end en fordobling. Indflydelsesrige:

o. 1859-1888 boghandler H. Bloch
o. 1860-1906 bogholder, bankdir. S.P. Hansen
o. 1861-1869 pastor Andreas Listov
o. 1862-1893 maler Chr. Petersen
o. 1863-1885 købmand Ferd.E. Sander
o. 1864-1887 murer Peder Hansen
1865-85 bogtrykker, redaktør A.C. Bang
o. 1865-1909 buntmager, bankdir. Andreas Julius Michelsen
o. 1866-1887 købmand Frederik Ludvig Brandt
o. 1866-1895 bogtrykker, redaktør Carl Victor Petersen
1869-1900 landfysikus P. Knudsen
o. 1878-1903 murer Morten Hansen o. 1880-1912 redaktør Regnar Petersen
o. 1882-1890 boghandler Emil Fix
o. 1882-1900 jernstøber Henrik Hermansen
o. 1884-1911 ur- og instrument­mager Edvard Ahrentzen
o. 1885-1898 læge Hans Hansen
o. 1889-1903 skomager Carl Chr. Nielsen
o. 1891-1909 sagfører Chr. Fester
o. 1897-1902 købmand Herman B. Sommer
o. 1897-1903 købmand Niels Hansen
o. 1897-1928 gårdejer, sparekasse­best. Julius Frandsen
o. 1898-1912 læge Hjalmar Maag
o. 1899-1931 redaktør, bankdir. Carl H. Christensen
o. 1902-1905 redaktør Josef Hansen

da Næstved blev moderne

Igen kom fornyelsen fra et gods og bredte sig til byen:

4 store, iøjnefaldende nybyggerier på 4 år. Væk med klassicismens blege kulisser! I stedet historiske forbilleder. Om og hvordan de 4 bygherrer har inspireret hinanden, ved vi ikke. Men jeg kan ikke forestille mig Vinhuset uden Herlufsholm, heller ikke rådhuset uden apoteket.

Den næste snes år skete der ikke meget.

Sandbjerget og jernbanen

Jernbanens ankomst i 1870 fik endelig næstvederne til at grave sig gennem sandet: Jernbane­gade 1870, Teater­gade ca. 1900. Dermed var der også åbnet for bebyggelse, markant er Amts­gården.

byen

Der kom gang i byggeriet 1876-. Arkitekter:

Det offentlige og private organisationer brugte også arkitekter fra København. Mange huse blev tegnet af bygmestre:

Som tidens kulturliv generelt opdeles arkitekter i europæere og nationale (eller nordiske). De første foretrak nyrenæssance og nybarok, de sidste nygotik og nationalromantik. Opdelingen giver begrænset mening, man blandede på kryds og tværs.

Teknikken bag facaderne var moderne: støbejern, beton, stål. Derfor kunne fabrikant Th. Andersen 1934 ret nemt lade arkitekt Urban Hansen-Reistrup* opdatere villaen Farimagsvej 10 fra maurisk borg til funkis.

maj 2022