Købmand Nandrup* senior skrantede i sine sidst år. 1893, året før sin død, satte han sig et monument: det nye forhus, tegnet af arkitekt Fr. Wilsbech*.
Ved generationsskiftet solgte Julius C. Nandrup* sin grovvare- og engrosafdeling til faderens medarbejder siden oktober 1893 Valdemar Huus* der blev de næste årtiers dominerende storkøbmand. Omkr. 1904-24 havde han kontor i fløjen mod Torvestræde. Privaten var o. 1906 på Kirkepladsen 1, o. 1911-25 på Købmagergade 5 som Nandrup ejede.
Nandrup fortsatte detailafdelingen på hjørnet og mod torvet. Hans husstand foruden familien:
1907 ombyggedes også Torvestræde 2 (baggrunden t.v.) til næsten samme højde, men i en helt anden stil, for købmand Nandrup* jun. Her fortsatte Chr. Jessien*; 1934/35 flyttede han selv to huse hen ad Torvestræde med isenkram, mens sønnen Ulrik Jessien fortsatte her med glas og porcelæn. De 2 forretninger blev slået sammen 1942, men Ulrik Jessien boede her stadig 1948. Endvidere:
1967-68 lod Diskontobanken huset erstatte med det nuværende Torvestræde 2.
1906 købte Nandrup det tilstødende Købmagergade 5 af apoteker Baagøes* enke. Huset lå bekvemt lige over gården, og her fik hans forretningspersonale efterhånden bolig:
Nandrup var en aktiv borger, fra 1904 tysk konsul (det tyske våben anes på facaden), medlem af byråd, havneudvalg og jernbaneudvalg, 1923-37 medlem af Diskontobankens bestyrelse.
Og netop til denne bank, dengang Ramsherred 3, opført af samme Wilsbech, solgte han gården i slutningen af 1935 til overtagelse 1/4 1936. Banken rev forhuset ned. Det fik kun lov at stå i 43 år.