Børnehaven Grønnegade

Grønnegade 14 ca. 1945
ca. 1945, starbas.net N-B 9517

Grønnegade 14,bygget 1887-88 af murermester Morten Hansen* og tømrermester Lorentzen efter tegning af arkitekt Fr. Wilsbech* for Nestved Kjøbstads Asyl for Smaabørn, indviet 25/9 1888. På kvisten havde asylmoderen lejlighed, huset havde indlagt gas og vand (vandværket åbnede det år).

Asylet blev oprettet 1836 af en privat kreds af borgere. Børnehaven åbnede i et lejet lokale andetsteds. 1840 købte asylet grunden her af købmand Knæckenborg*. Murermester, senere jernstøber Hermansen* byggede året efter et mindre hus bagude på grunden efter tegning af arkitekt Georg Kretz*. Det blev revent ned da det nye hus stod færdigt.

Forstanderinde, fra ca. 1888 asylmoder:

fra asyl til børnehave

Asylet havde altid været konservativt og gik i stå pædagogisk. 1920 etableredes en landsdækkende Folkebørnehaveforening der samme år på initiativ af overlærer Johs. Søegaard* åbnede Næstved Folkebørnehave med mere tidssvarende pædagogik. Den boede i et baghus Jernbanegade 23. 1924-25 fusionerede de to til Børnehaven for Næstved og Omegn, fra foråret 1925 i huset her. Søegaard blev formand i en årrække. Den blev længe drevet som selvejende institution med stigende kommunalt tilskud, og endte med at blive kommunal under navnet Børnehaven Grønnegade.

Under besættelsen var Viola Kiehn leder af børnehaven. Hun var også medlem af DKP. Det var formentlig hende der 1943 anskaffede en duplikator der blev brugt til mangfoldiggørelse af illegale blade. Det skete her i huset, nabo til kasernen hvis tyske vagt patruljerede udenfor.

Børnehaven Grønnegade
18/4 2004 kl. 12.12 © pelo

ombygget 1951-52 ved arkitekt H.C. Friis-Jensen der også udbyggede bagud (nedenfor).

gavl

Grønnegade 14
9/6 2002 kl. 18.13

sidehus

Grønnegade 14
11/5 2003 kl. 10.48

sidefløj fra 1951-52 ved arkitekt H.C. Friis-Jensen.

Det hele blev revet ned 2004 ved anlæg af Kvægtorvet på DEFOR-grunden. Børn og pædagoger flyttede til det nye Børnehuset Grønnebakken. På grunden her er der nu en lille 3-kantet hjørneplads med mindesmærke for frihedskampen.

Litt.:
Børge Jensen (red.): Børnehaven f Næstved og Herlufsholm, 1836 - 7. november - 1961; 1961
V. Kiehn: Børnehaven i dag
F. Michelsen: Glimt fra gamle dage
Rasmus Nielsen: Næstved Børnehave, serie i NT juni 1937

16, gl. 85b,c