historicisme: fornyelse i indre by

Næstved Tidende 1887
Torvestræde
brunt vand
rejsende svende og løse eksistenser

Det var mest sanering. Den gik trægt: Byrådet 5/11 1891: Formanden: Forunderligt er det i øvrigt, at Husejerne lader saa mange smaa lave Huse ligge hen i Stedet for at bygge dem højere. Thomsen: Ja, vi har Plads nok inde i Byen, naar Folk blot vilde bygge de gamle Rønner om! (NT 7/11)

Men også spredt nybyggeri, især

• Torvestræde 6 og 9-13
• i trekanten mellem Ramsherred og Grønnegade havde tømrermester S.F. Hoffmann* tømmerplads; 1876-80 udstykkede han Ramsherred 17-23 og Grønnegade 1-7.

Husene var moderne indrettet med rindende vand 1888-, el 1909/10-. De var typisk opvarmet med kakkelovne, men kommuneskolen var født med centralvarme. stuerne blev indrettet i præsentabel klunkestil. Der var stadig pigekamre.

Adskillelse af drikkevand og spildevand er afgørende for folkesundhed og dermed for fremgang. På dette foto ca. 1870 ses den traditionelle afledning: dybe rendestene med små broer over. 1880 behandlede byrådet en kloakplan. Den faldt bla. på grund af mangel på vand. Dermed blev vandværk og kloak to sider af samme sag. Vandværket kom 1888, 1889- lagde kommunen kloakledinger i indre by. Ramsherredgades Forlængelse, åbnet 1898, var så vidt jeg kan se byens første gade født med kloak. Det blev derefter standard at kloak indgik i anlæggelsen af nye gader og veje.

Men den stod stadig på latrin i gården og natpotte under sengen. 1888 ansøgte redaktør Regnar Petersen, Ringstedgade 13, om tilladelse til at sluttet wc til kloakken. Han fik nej. Ligeså tømmerhandler L.P. Olsen, Farimagsvej 28, i 1904. Kloakken kunne ikke sluge det grove. Det kom først trinvis med en udbygning 1913-. Enden var nær for latriner, i det mindste ved nybyggeri i indre by. Men der var latriner i byen til op i 1970'erne.