Mere og mere forsvinder de gamle Bygningslevninger fra Byens tidligere Dage [...] Deres Fødsel og Betydning var i Fortiden, men i Nutiden var de til Hinder, saa maatte de vige for yngre Kræfter og ikke optage Pladser, som kunde benyttes paa heldigere Maade. Kun falsk Pietetsfølelse fælder Taarer ved deres Grav.
[...] Maglemølle [...] har maattet vige pladsen for en moderne Papirfabrik, der hverken er indbydende eller dragende, som ligger fjernt fra Nestveds Liv, afstænget for sig selv, men stadig mindende om sin Tilværelse ved sin Skorsten, Stanken i Luften, Urenheden i Vandet - og paa Byens Fattigbudget.
Borte er Vagten med sin grimme klodsede Bygning og sit hele uhyggelige Udseende, skamskændende vores fornemste Plads. Ikke ser man mer de vagthavende Skildvagter med dragne Sabler holdende Vagt over de indespærrede Syndere. Den er sunken i Grus for aldrig mere at rejse sig paa dette Sted. Det er et Stykke Militarisme, som er revet bort fra det civile Livs Midtpunkt. Kun faa muntre Minder tog det med sig, og de ligger langt tilbage i Tiden, Minder om de Rønnebækholm'ske Karle og Piger, som, naar de red Sommer i By, ogsaa lagde Vejen hen over Axeltorvet og kransede Vagtens Gesims og Kongens Navnetræk. Men nu er Institutionen borte, og det er godt, at det er saaledes, at man ikke paa Byens Axeltorv længer skal se for sig et Midtpunkt for Soldaterlivets absolute Myndighed, men at dette har trukket sig tilbage til en mere beskeden og for dets Betydning mere passende Plads.
Peder Syvs Hus med sine uhyggelige støvede Rum, med sin Atmosfære, der al Tid ledte Tanken tilbage i Munketiden, med sit brøstfældige Annex af Skolebygninger, der var i en Tilstand, som kun lidet passede for det 19de Aarhundrede findes ikke mere. Hvor det stod, optages Pladsen nu af en kommunal Skolebygning, der med Hensyn til Bygningsmaade og Indretning kan maale sig med de bedste i Tiden. Munkedisciplinen og Klosterlatinen, Opdragelsen i Frygt og Bæven, med Ferlen og Riset som Opdragelsesmidler, den absolutte Underkastelse i Troen og i Staten har veget Pladsen for en Institution, hvor Drenge opdrages, som engang frit kan vælge, hvad Tro de ønsker, frit kan dømme i alle Samvittighedsspørgsmaal og være med til at træffe Afgjørelser i alle deres Kommunes og deres Lands Anliggender [...]
Peder Syvs Hus paa Kirkepladsen, den gamle Benediktinerskole, er ikke mer, men Peder Syvs Navn lever [...]
Snart vil det sandsynligvis gaa den gamle Raadstue paa samme Maade. Enten vil den blive nedrevet eller saa moderniseret, at man knap vil kunne gjenkende den mere. Bygningen er sandsynligvis fra det 16de Aarhundrede, fra Kagens, Stejlens og de andre barbariske Torturredskabers Tid, fra den Tid da Bøddelen snart var en nødvendig Embedsmand i hver en By, og Hexe blev brændt i den treenige Guds Navn, fra Uvidenhedens, Dumhedens og Raahedens Tid. Dens Plads vil blive optaget til nutidige industrielle og gavnlige Foretagender.
Og staar der endnu hist og her i Knæ synkende Minder fra det 16de og 17de Aarhundreder er det næppe tvivlsomt, at kun kort Levetid er dem beskaaret, at ogsaa de, efter at de har overlevet sig selv, maa vige Pladsen.
Det gaar med de synlige Minder som det gaar med Menneskene selv. Gammelt viger for nyt. Idelige Forandringer i det smaa skaber Fremskridt i det store [...]
I Slutningen af 1856 skrev en Mand efter et Besøg i Nestved blandt andet følgende: "I det hele er I nok ikke kommen synderlig vidt med Hensyn til Renlighed og Orden i Gader og Stræder. Paa Hjørnet af Kindheste- og Vinhusgade bliver Folks Næser i høj Grad ubehagelig berørt af den slette Luft, som er en Følge af det derværende Slagteri, som har Udløb til Rendestenen [...] den mageløst mærkværdige Tilstand i den nye Gade (:Nygade), som man jo ikke engang har kunnet overkomme at give et bestemt Navn. Ved dens Anlæggelse er sikkert ingen som helst Plan bleven fulgt. Husene er henkastet, som det best kunde træffe sig. Om Udjævning af Jordsmonnet, Rendestene og alt saadant har der ikke været Tanke. Men Følgen er da ogsaa bleven en stinkende Mudderpøl, et bundløst Morads og overhovedet et saa fuldstændigt Svineri, at man ikke ikke skulde tro det muligt faa Aar efter en Koleraepidemi."
[...]