Næstveds først moderne skole, bygget for Næstved Kommune 1881
Næstved Avis på indvielsesdagen:
.. en ny Friskolebygning med Gymnastikhuus og en Lærerbygning, er nu fuldendt ... Skifertag ... I Kjælderen er Centralvarmeapparatet anbragt .. præsenterer sig som Stueetage, set fra Gaarden .. endvidere Bolig for en Lærerinde og for Skolebetjenten. I Skolebygningens 2 andre Etager findes 8 Klasseværelser ... Pigernes Indgang bliver i Forfacaden, altsaa fra Gaden, med Legeplads foran Bygningen, medens Drengenes Indgang bliver i Bagfacaden, udfor hvilken deres Legeplads findes, afsluttet bagtil af Gymnastikhuset. Hele den midterste Deel af Bygningen indtages af de rummelige Trapper, særskilte for hver Køn. ... I en 2-Etages Tilbygning, der ligeledes har Facade mod Gaden .. findes Bolig for 2 Lærere, og er Indkjørslen til Skolens Gaard anbragt i denne Bygning ... Alle Arbeider ere udførte af Haandværkere heri Byen og gjøre saavel disse enkeltviis som Entreprenøren, Hr. Sauer, megen Ære. ... den nye Kommuneskole staar i Høide med det Bedste paa dette Omraade, og at Byen har erhvervet sig et Aktiv, hvorover den har Ret til at være tilfreds. Enhver, der føler Interesse for Skolegjerningen, har god Grund til at paaskjønne den Liberalitet, med hvilken Byen har indfriet sine Forpligtelser mod den opvoxende Slægt ..
I pedelboligen i den høje kælder:
Lærerindeboligen sst. blev nedlagt 1892 og rummene blev overdraget til Foreningen for Friskolebørns Bespisning, stiftet 1888, der hidtil havde brugt et lokale på Svendehjemmet.
I sidefløjen t.h. var der 2 lærerboliger. På 1. sal boede overlæreren / skoleinspektøren
Herefter blev inspektørboligen nedlagt.
1898 begyndte Fællesorganisationen aftenskole for arbejdere; 1899-1909 havde handelsskolen lokaler her, tilflyttet fra Teknisk Skole, fraflyttet til Realskolen. Det lod sig gøre fordi handelsskolen kun drev aftenundervisning.
Skolen lukkede i sommeren 1987. Oktober samme år indviedes Næstved kommunale Musikskole her. Den flyttede 1912/13 til Skellet og afløstes her 2013 af Næstved-Egnens Turistbureau og Næstved Museums kontorer. De flyttede ud 2018/19. Nu bor Næstved Erhverv i fløjen t.h., tilflyttet fra Teatergade 6.
----
Henrik Hagemann (1845 - 1910) tilhører den "europæiske" historicisme. Han er stærkt inspireret af renæssancen. Det er dette hus et godt eksempel på.
T.v. for døren ses Ole Christensens skulptur Kultsten, som Næstved Kommune 1986 lod opstille centralt på den færdigrenoverede kirkeplads. Efter indsigelser fra menighedsråd og borgere blev den flyttet til denne diskrete placering.
Navnet over døren blev monteret på forventet efterbevilling: Byrådet vedtog 1/12 1881 at den saakaldte "Friskole" nu maa benævnes "Kommuneskole", hvilket sidste Navn allerede er anbragt over Indgangsdøren til dens nye Bygning. Næstved Kommuneskole rakte indtil 1912 da Skolen på Jernbanegade blev taget i brug, derefter hed den Skolen på Kirkepladsen.
Stålankrene i trappehusets facade er fra begyndelsen af 1970'erne da huset slog revner, måske som følge af anlæggelsen af Bredstræde-parkeringen 1968
I begyndelsen blev børnene undervist hver anden dag. 1887 anbefalede skolekommissionen overgang til Hverdagsundervisning, der da allerede var gennemført for 3 klasser. 12/5 godkendte byrådet den for alle klasser.
Indvendig er huset symmetrisk omkring længdeaksen, inkl. hovedtrappe til begge sider. Det skyldes adskillelse af kønnene. Mod gaden var pigerne, her bagtil drengene. 1895 oprettedes den første fællesklasse for drenge og piger. Fra 1898 var der på de 4 yngste trin 1 drengeklasse, 1 pigeklasse og en fællesklasse, i de ældre klasser blev drenge og piger stadig adskilt. Fællesklasserne blev både begrundet økonomisk - man kunne spare 1 klasse og 2 lærere - og pædagogisk: Fællesundervisningen har en langt større sædelig og moralsk Paavirkning (NT 1/3 1898). Lidt inde i det 20. århundrede anbefalede kultusminister (1901-05) I.C. Christensen at man nu underviste piger og drenge sammen.
1888 gik Lærerne og Lærerinderne ved Kommune- og Realskolen sammen i utilfredshed over Beregningen af deres Løn i Byg. 6/12 imødekom byrådet deres ønske, at hver Tønde Byg maatte beregnes til 10 Kr. Da Næstved Kommune pr. 1/1 1893 oprettede et nyt Embede som examineret Lærerinde, blev lønnen fastsat:
hvilket gav en reguleringssum på 792 kr.
Da realskolen 1901 flyttede til sit nye hus på Jernbanegade, fik kommuneskolen filial for de yngste klasser i den tidl. realskole.
senere koncerthus, siden 2013 udstillingslokale for Kunstforeningen, tilflyttet fra Amtsgården
2003/04 blev koncertsalens facade ændret, bl.a. med nyt indgangsparti (t.h.) ved CASA Arkitekter. Facade før ændring:
I byrådet stemte ingen imod byggeriet. Næstved Avis på indvielsesdagen:
Skoleudvalgets Medlemmer, d'Hrr. Kjøbm. Borchsenius*, Kjøbm. Brandt* og Physikus Knudsen*, paa alle Stadier af Foretagendet have offret dette baade Tid og Kræfter, men særlig har dog Hr. Brandt været utrættelig, idet han under hele Byggearbeidet har ført dagligt Tilsyn.
Næstved Tidende fandt 7/12 denne ros utidig: Bygningerne har en høist uheldig Beliggenhed i Forhold til deres Kostbarhed og Udstyrelse, og dertil overstiges Byggesummen med ca. 10.000 Kroner.
Kritikken fortsatte og blev imødegået, fx. af byrådsmedlem fysikus Knudsen (NT 19/12 1884): Naar man nu seer Skolen, som den staaer - er den saa ikke altfor rummelig og luxuriøs udstyret? Det kan være man kunde have sparet nogle faa Tusinde - men jeg mener, at naar det Offentlige bygger, skal det bygge saaledes, som en Privat vilde have gjort i lignende Tilfælde, og at Bygningen seer saa imponerende og pyntelig ud, skyldes særlig Stilen [...] Skolen blev bygget med 8 Klasseværelser; da vi har Halvdagsunderviisning, er der altsaa Plads til 16 Klasser. Fra Nytaar har vi 14 Klasser, saa der kun er Plads til 2 til.
I artiklen 23/7 1887 har Tidende taget skolen til sig.
Kritikken minder om socialdemokraternes holdning til den nye Realskole en snes år senere. Bønderbørn måtte typisk helt til 1958 nøjes med den ringere landsbyskole. Venstre blev i disse år dominerende i folketing, sogneråd og andelsbevægelse, men var uden indflydelse i byråd.
Byrådet var upolitisk, i hvert fald som det blev set af det patriarkalske flertal: Borgmesteren var formand og kgl. embedsmand, ikke valgt, han fandt støtte og vejledning hos storborgere som de 3 nævnte; de velstående favoriseredes af ordningen med toklassevalg.
Diskussionen om skolen her viser for første gang politisk splittelse omkring byrådet. Den slog åbent ud året efter i sagen om den nye fattiggård. Oppositionen i byrådet blev især repræsenteret af buntmager Michelsen*, støttet af Næstved Tidende. Den var liberal, i det mindste i den forstand at den ønskede streng sparsommelighed med de kommunale udgifter.
Næstved Avis støttede det socialkonservative flertal der anklagede oppositionen for at politisere byrådet. De to dagblade tilsluttede sig hhv. Venstre og Højre, men positionerne i byrådet var foreløbig hverken faste eller erklæret partipolitiske.
Indførelsen af Hverdagsundervisning 1887 vakte modstand fra landdistrikterne på grund af den lange skolevej, det større Slid paa Klæder og større Forbrug af Skolemad samt Vanskeligheden ved, at fattige Forældre kunde undvære Børnene i Hjemmet hver Dag (NT 5/2). Det sidste argument handlede ikke om, hjemlig hygge men om børnearbejde. I byrådet 14/4 beklagede buntmager Michelsen* at det her ikke var lykkedes at skabe samklang mellem land og by, en mærkesag for ham, men her måtte indvendingerne afvises, for Kundskab er Magt (NT 14/4).