Maglemølle Papirfabrik

Maglemølle Papirfabrik 1874
1874, P. Hauberg i Illustreret Tidende 16, s. 92

set fra nord. Tegneren var tidligt ude og har nok selv tilføjet røg fra skorstenen. T.h. Slusehuset som papirfabrikken overtog sammen med vandmøllen og brugte til arbejderbolig. Det blev fornyet 1906-07 i lignende skikkelse.

Det udenbys aktieselskab Magle Mølle Papirfabrik, stiftet 13/12 1872, købte den gamle vandmølle til overtagelse april 1873, og byggede sin fabrik 1873-74 ved ingeniøroberst L.A. Petersen. En papirfabrik i Østrig var forbillede.

NT 6/10 1873
NT 6/10 1873

F.C. Sauer* fik murerarbejdet og hyrede lokal arbejdskraft Der var rejsegilde februar 1874, byggeriet var færdigt ved årets udgang. Fabrikken brændte 1892, blev genopbygget ved arkitekt Ph. Smidth og murermester Henning Hansen, Kbh., nu med elektrisk lys ved C. Paulsen*, også i topfunktionærers boliger. Siden løbende udvidet. 1889 indgik selskabet i A/S De forenede Papirfabrikker der samlede produktionen af avispapir her.

Driftsbestyrere:

Papirmester o. 1912-48 P.M. Monrad og maskinmester o.1918-43 Ole Olsen boede her også.

Første parti papir var klar 12/3 1875.

NT 3/10 1874
NT 3/10 1874

Fra begyndelsen beskæftigede man også kvinder.

NT 20/12 1893
NT 20/12 1893

I 1890'erne nåede fabrikken op på 150 arbejdere, overvejende ufaglærte, i begyndelsen af 1930'erne 630 arbejdere og 30 funktionærer. Atypisk for dansk industrihistorie rådede virksomheden over to huse med arbejderboliger, ligesom den kerede sig om arbejdernes bespisning med et marketenderi. Den fik også ry for at tilbyde arbejderne billige boliglån.

infrastruktur

NT 6/6 1873
NT 6/6 1873

Præstø Amt og Næstved Kommune bakkede fra starten op med et jernbanespor mellem station og fabrik. Vognene blev trukket af heste.

kort 1875
kort 1875, Næstvedegnens Arkiv, udsnit; den tidl. møllegård indtegnet med rødt

1900/01 skiftede man til lokomotiv.

NT
ca. 1930, starbas.net N-B 100712

Indkørsel fra Maglemøllevej, nu Rådmandshaven.

NT 5/8 1893
NT 5/8 1893

Ca. 1892 begyndte fabrikken også at hente især kul over havnen. Men de skulle køres derfra op til fabrikken. Det fik den til 1893 at ønske egen havn med adgang for kommunens pramme. Byrokrati og politik trak sagen i langdrag. C. Paulsen* i byrådet 5/12 1895: Havneudvalgets opgave er at gavne Havnen .. så de, der benytter Havnen, kan føle sig vel tilpas med Havneforholdene, medens den ene ikke maa nyde flere Rettigheder end den anden ... det maa Fabriken om, det er noget rent privat. Fabriken ligger uden for Byens Grund, svarer ikke Skat til Byen, den vedrører ikke os - hvorfor skal den favoriseres? (NT 8/12) 1899 nåede kommunen og fabrikken til enighed: Mod en betydelig anlægsudgift fik byen

NT 26/9 1902
NT 26/9 1902

1902 var arbejdet færdigt.

papirkaj 1916
1916, Næstved Kommune, starbas.net N-B 11163

miljø

Fabrikken udledte klorkalk og farvestoffer. Det betød døde Fisk ligefra Nestved til langt ud paa Fjorden (NT 24/10 1886). Problemet blev også taget op i byrådet. Det varede ved fabrikkens tid ud, hverken fiskeri eller miljø havde høj prioritet.

NT 9/9 1893
NT 9/9 1893

afvikling

1937/38 åbnede man Ny Maglemølle Papirfabrik ved den nyanlagte havn og kanal. Efterhånden blev produktionen forlagt dertil, så at den helt ophørte her i 1971.

Kommunen overtog området, sløjfede det meste af Møllegade og udbyggede vejen Rådmandshaven som en del af Centerring. 1981-82 rev man hele fabrikskomplekset ned - den høje skorsten blev fældet lørdag den 14/11 1981 med betydeligt publikum -, byggede administrationshus og anlagde parken efter design af billedhugger Willy Ørskov, professor ved Kunstakademiet. De gamle papirkajer og Kranøen er yndede af lystfiskere.

lange linjer

litt.