svineslagteriet

svineslagteriet
1906, starbas.net B9988

Aktieselskabet Nestved Svineslagteri blev grundlagt 1896 på initiativ af en gruppe borgere i Næstved, bl.a. fabrikant H. Hermansen*, sagførerne Chr. Fester* og Henrik Schultz* og købmand, formand for handelsforeningen Herman B. Sommer*. Næstved Kommune gav et tilskud på 4000 kr. Slagteriet købte grunden ved Oskarsvej af konsul Sabra* og lod samme år murermester Morten Hansen* bygge under opsyn af konduktør Bindseil efter tegninger af arkitekt Julius Wendelboe-Madsen (1866 - 1917) der var specialist i slagterier; flere senere til- og ombygninger. Driften forpagtedes til Frits Øckenholt, hidtil bestyrer af Ringsted Svineslagteri. Driften begyndte 21/10 1896.

NT 4/7 1896
NT 4/7 1896

Næstved Kommune bidrog til etableringen med et betydeligt engangsbeløb.

1899 indgik virksomheden i det multinationale J.D. Koopmanns Svineslagterier A/S. Lokalt havde den detailudsalg,

NT 14/10 1903
NT 14/10 1903

1913 - mindst 1929 i Vinhusgade 9, men den var et eksportslagteri, nok først muligt efter åbning af banen til Slagelse 1892. Direktøren

boede i slagteriets hus Oscarsvej 9. I storhedstiden i 1920'erne og 30'erne beskæftigede slagteriet hen ved 100 mand, 1968 ca. 70. Det år indgik Koopmanns i De samvirkende danske Andelssvineslagterier der året efter lukkede slagteriet i Næstved. Bygningerne blev 1972 solgt til nedrivning. Nu er der rækkehuse på grunden.

mere bygningshistorie

NT 26/6 1896
NT 26/6 1896
NT 1/8 1896
NT 1/8 1896
NT 4/8 1896
NT 4/8 1896
NT 6/8 1896
NT 6/8 1896
NT 20/10 1896
NT 20/10 1896
NT 17/11 1899
NT 17/11 1899

miljø

NT 8/5 1896: den nødvendige Kloakering er i Orden med Udløb i Aaen paa den anden Side Fattiggarden. 1908 forhandlede byrådet om en betydelig opgradering af byens kloaksystem og de to større Virksomheder, der særlig er interesseret i denne Sag, nemlig Magle Mølle og Koopmanns Svineslagteri. I møde 6/5 udspandt sig derefter en Forhandling om Slagteriets Spildevand, som efter de forskellige Udtalelser, der faldt herom, er ret uappetitligt. Satterup og Paulsen paastod, at det ikke alene indeholdt Blod, men ogsaa forskjellig Indmad, Tarmrester og - Skinker! Slagteriets Driftsbestyrer hævdede derimod, at man havde bedre Anvendelse for Indmad, Skinker og Blod, end at man skulde sende det gennem Kloaken. Spildevandet fra Slagteriet var ikke saa slemt som fra anden Side paastaaet. (NT 8/5)

parceller af 193 mrk