Sandbjerget blev indlemmet i købstaden ved lov 1863, matrikuleret 1865. 1879 fastslog en dom kommunens ejendomsret til matr. 59, størstedelen af arealet. Jernbanevejen blev anlagt ved åbningen af jernbanen 1870. 1868 fik Det sjællandske Jernbaneselskab opgaven for kommunen for 15.000 rigsdaler. Man måtte grave sig gennem Sandbjerget - dog ikke dybere, end at man stadig skal over en anselig bakke for at komme til Banen. Kommunen havde ondt ved at udrede anlægssummen - det skete først efter dom 1874. Jernbanevejen var længe en grusvej, sidst i 1909 blev den brolagt. Nogenlunde fra den tid blev den kaldt Jernbanegade. De sandede, billige grunde bebyggedes kun langsomt mellem 1876 og 1914. Der skulle graves dybt ind i Sandbjerget for at få brugbare byggegrunde.
Organisationer med kommunal støtte satte gang i byggeriet her
-
1876 Vaabenbrødrenes Stiftelse
-
1876-77 Industriforeningens bygning
og spillede fortsat en rolle sammen med kommunen
-
1885 Tekniske Skole for Industriforeningen
-
1898 Odd-Fellow-logen
-
1900-01 Realskolen
-
1911-12 Skolen på Jernbanegade
-
1912 KFUM
-
1913-14 Haandværkerbanken
alle med arkitekter fra hovedstaden.
Resten er bygger af byens erhvervsdrivende. Heraf var nr. 6 tegnet af en arkitekt fra København, nr. 11 af byens førende arkitekt Fr.B. Wilsbech; ellers må vi tro at bygmestrene selv tegnede.
Malermester, brandkaptajn Chr. Petersen* byggede gaden første hus,
nr. 1 til sig selv og medvirkede gennem ledende bestyrelsesposter til Våbenbrødsrestiftelsen, Industribygningen og Teknisk Skole. Tiden storentreprenør tømrermester Carl Jensen* byggede 5 af husene 1905-08, dertil 2 i kvarteret: Farimagsvej 23-25 (1902) og Ramsherred 18 (1909).
En beskrivelse af Næstved fra 1917 kalder Jernbanegade Byens smukkeste Gade med store, flotte, moderne Bygninger. I mange år var gaden forsømt og nedslidt. Men efter en serie restaureringer o. 2000 forstår man bedre skribenten fra 1917. 2 af de oprindelige huse er siden erstattet af nye, nr. 8 og nr. 11, førstnævnte endda 2 gange.
Farimagsvej
1838 nævner borgmester, by- og herredsfoged C.A. Bluhme den saakaldte Farimagsvei som byens konsumptionsgrænse (Nestved Ugeblad 29/5). Navnet, der udtales med tryk på 3. stavelse der lyder som navnet Max, antyder at den kun var farbar med forsigtighed. Ved købstadens udvidelse iht. lov 1863 blev den grænse mellem bygrunde og markjorder. Den blev udvidet ved åbningen af banen 1870. Den kaldtes nu Vejen bag om Byen, fra først i 80'erne igen Farimagsvej. Grundene på skråningen nord for Jernbanevej blev udstykket fra Ladegården af konsul Wittusens* arvinger.
Ramsherred
i den gamle bykerne endte i et T-kryds med Grønnegade - Sct. Mprtensgade. Hvor disse 2 mødtes, ligefor Ramsherred, lå smedemester Schou Clausens* gård. 3/2 1870, mens Jernbanegade endnu var under udgravning, behandlede byrådet en skrivelse fra Clausen om Tilladelse til, at han ved Gjennemskjæring baner sig direkte Adgang fra sin Eiendom til Banegaardsveien. Det blev nok til den fodgængerpassage, kaldet Slippen der kom til at forbinde Ramsherred - Gaasegade med Jernbanevejen. 7/1 1875 imødekom byrådet Kmd. Rodings* og Smedemester Clausens Andragende om Overdragelse af en Strimmel Jord ved Jernbanevei udfor deres resp. Eiendomme; Roding ejede nabogården, Sct. Mortensgade.
Clausens gård med jord blev 1879 gartneriet Eddeliens Have. En gruppe ejendomsbesiddere i Ramsherred
-
vognmand Ole Severinsen*
-
murermester H. Christiansen*
-
snedkermester, møbelhandler Rasmus Hansen (Hovmann)*, far til sagfører Niels J. Hovmann-Hansen*
-
slagtermester Emil Petersen*
købte 1896 hus og jord af gartneriet. De initiativrige herrer, herefter i lokalpressen kaldt Konsortiet, fremsendte 30/5 1897 en plan til byrådet om forlængelse af Ramsherred hen over deres grund op til Jernbanegade. Marts 1898 nåede parterne en aftale: Konsortiet skulle nedrive bygningerne langs Sct. Mortensgade - Grønnegade, Næstved Kommune skulle derefter makadamisere den nye strækning. Ramsherredgades Forlængelse åbnede 5/11 1898. Ved samme tid blev hele gaden opgraderet til Ramsherredgade, et navn der var almindeligt men ikke enerådende det næste halve århundrede. Konsortiet udstykkede derefter grundene.
Teatergade
var først en sti gennem Sandgraven frem til en markedsplads med ry for udskejelser. Den kaldtes Markedspladsen eller Plantagevejen. Efter forslag fra Forskjønnelseskomiteen 1896 blev den ført igennem til Krumport. Malermester Søeborg*, bygherre til det nye Søeborghus på hjørnet, indgav 1897 andragende til byrådet om et navn. Det blev straks imødekommet med en reference til det teater, der lå i Industribygningen på hjørnet af Jernbanegade (nu Kobberhjørnet). Ved fortsat sand- og grusgravning skabtes 1907 en egentlig vejforbindelse til Krumport, og Hulvejen der blev en fortsættelse af Teatergade. Der blev der gravet sand og grus på begge sider af gaden indtil hen ved 1940. 1907 byggede kommunen ny brandstation i nr. 3, bag Industribygningen.
