ca. 1880, ukendt fotograf, original i Næstved Museum
Jernbanegade 8, hjørnet af Teatergade (t.h.), bygget 1876-77 ved arkitekt Fr. Vilhelm Tvede for Næstved Industriforening.
På foreningens generalforsamling 22/12 1871 meddeelte Bestyrelsens Formand, at efterat en iaar paatænkt Bazars Afholdelse var strandet paa den Omstændighed, at man ikke kunde faae Ridehuset overladt til Afbenyttelse, og det i det Hele taget havde viist sig, at man ikke med Sikkerhed kunde paaregne Afholdelsen af de for Foreningen saa vigtige Udstillinger og Bazarer, saalænge man ikke til enhver Tid kunde disponere over et dertil passende Lokale, var der hos Bestyrelsen opstaaet den Tanke, at Foreningen burde anskaffe sig en egen Bygning til nævnte Brug. Forinden Bestyrelsen imidlertid foretog videre i denne Sag, ønskede den at erfare Medlemmernes Mening, og navnlig at høre en Udtalelse af Forsamlingen, om den deelte Bestyrelsens anskuelse af, at der var Trang til en saadan Bygning. Under den i denne Anledning reiste Diskussion fremkom der ikke en eneste Udtalelse imod den af Bestyrelsen fremsatte Anskuelse, hvorimod samtlige Talere vare vel stemte for Forslaget, idet de Fleste dog meente, at naar der skulde opføres en Bygning, burde den ikke alene kunne afgive Lokale til Udstillinger, Bazarer, større Forsamlinger og Baller, men den burde ogsaa afhjælpe den Trang, der er forhaanden, til et bedre og rummeligere Theater. Paa Forslag af et tilstedeværende Medlem bevilgede Forsamlingen derefter Bestyrelsen et Beløb af 100 Rd. til Anskaffelse af Planer, Tegninger og Overslag til en Bygning (NA 27/12 1871).
Ting ta'r tid. 4/7 1872 stillede byrådet, hvor også Industriforenigens formand, malermester Bischoff* sad, et lokale på rådhuset, med Skabe, til rådighed for foreningen. Man valgte grunden her på hjørnet af den sti og grusgrav der 1897 blev Teatergade i forventning om at få den billigt. Så gik det stærkt:
Også 20/2 1877 åbnede restauration, drevet af en forpagter:
Restauratøren boede i huset med familie og personale (1880 og 90: 4)
4/3 1877 blev teatret, endnu ikke færdigmonteret, indviet med en Dilettant-Forestilling. Fint for Næstved. Men ikke for konditor Petersen* på Axeltorv der ikke kunne konkurrere med et nyt, kommunalt støttet foretagende og opgav forretningen - en historie der kom til at gentage sig.
Huset lagde lokaler til mange arrangementer: basarer, koncerter, fester, udstillinger, møder. Februar 1878 var her Den første sjællandske Fællesudstilling af Smør, Ost og Meieriredskaber. På industriudstillingen oktober 1887 så Næstved for første gang et lokale med elektrisk lys.
Tvedes ret enkle, klassicistiske hus blev 1891 og 1897 ombygget og udvidet i begge ender:
Bekendtgørelse i Nestved Ugeblad 7/11 1837:
I den Tanke, at det kunde være Haandværkere og Andre baade til Opmumtring og Fordeel, om der havdes et Locale, hvor enkelte Arbeider samlede med hinanden kunde udstilles til Skue og Salg, har undertegnede Comittee draget Omsorg for,at der paa Nestved Raadstuesal til førstkommende Marked den 14de November vil blive foranstaltet en Fremstilling af forskjellige Fabrik-, Haandværks- og Fruentimmer-Arbeider i Forbindelse med en Deel Tegninger fra Tegneskolen ..
Comitteen for Nestved Søndags- og Tegneskole ...
C.A. Bluhme. Høegh-Guldberg. Fanøe. Thomsen. Knæckenborg.
Udstilling af Haandværks, Industri og Huusflids Arbeider (Syd-Sjællandske Avis 14/7 1840) gentoges jævnligt. Bl.a. med det formål stiftedes Industriforeningen 20/12 1861 med afsæt i klubben Den Bestandig Borgerlige. Initiativtagere var håndværksmestre, handlende og embedsmænd, blandt dem malermester H. Bischoff* der blev foreningens første formand. I indbydelsen blev fremhævet, at Foreningen ikke alene skulde bestaae af de Næringsdrivende ... men ogsaa af enhvervsomhelst Anden, der føler Interesse for Industriens Ophjelpning i Kjøbstaden (NA 16/4). Industri skal forstås bredt som erhverv eller foretagsomhed.
Udstillingerne omfattede Kunst-, Haandværks-, Industi-, Fabrik- og Husflidsgjenstande, Raamaterialier, men også Avlsprodukter, levende Dyr og Planter (NA 19/8 1862) og et sjeldent antikt Bord og endeel Steen-Oldsager (NA 15/8 1863). De afholdtes først på Vinhuset, så i et lokale på rådhuset som kommunalbestyrelsen 9/1 1862 stillede til rådighed, senere i ridehuset - kreaturer dog overfor på Hoffmanns* tømmerplads.
Foreningen arrangerede også foredrag, både teknisk-naturvidenskabelige:
og (kultur)historiske:
Bestyrelsen valgte fra begyndelsen et medlem til bibliotekar og anlagde en bogsamling med læsestue og udlån. 1864-65 lejede den sig ind i Ny Gjæstgivergaard, 1909 boede den på Teknisk Skole hvor den stod til rådighed for lærlingene. Foreningen overtog 1868 driften af Tegne- og Skriveskolen, hvor Bischoff var forstander. Den blev 1886 til Teknisk Skole.
Foreningen modtog betydelige tilskud, private og offentlige:
Bischoff* var Industriforeningens formand - død 1880; han efterfulgtes af
1891 forlængede murermester Morten Hansen* huset mod venstre, ind i en del af haven. Det kostede symmetrien. Den blev snart genvundet:
Ombygning og udvidelse 1897 ved arkitekt Georg E. Andersen*, forstander for Teknisk skole 1890 - 1928, for Industriforeningen: fra klassicisme til nybarok. Næstved Tidende 16/12 1896: Efter denne Tegning .. vil Industribygningen blive en virkelig Pryd for Byen. Industriforeningens generalforsamling 3/12 1897 takkede Bestyrelsen, fordi den saa resolut havde taget fat paa Bygningens Udvidelse, saaledes at den nu vilde fremstaa i en fuldkommen Skikkelse .. Bygningens Ydre var nu bleven imponerende (NT 5/12). P. Hansen* murede, H.A. Lorentzen tømrede.
Restaurationen fortsatte
der boede her med personale:
En særlig attraktion var haven. En musikpavillon fra 1921 i tilnærmelsesvis kopi stod på Axeltorv - 2009/10. Juni 1931 skrev Næstved Tidende: Industribygningens have fremtræder så smukt i disse sommeraftener, når de elektriske pærer bliver tændt under de gamle kastanietræers kroner og tonerne fra Sauer-Kvartetten fra pavillonen lyder romantisk og idyllisk over haven, hvor mange mennesker samler sig omkring de små borde.
Næstveds 2. biograf, Industri-Kinografen, indgik december 1912 aftale om lejemål mod Teatergade (t.h.) og åbnede her 1913. 1918 flyttede den skråt over Jernbanegade til nr. 21.
Juli 1908 var her håndværkerudstilling. Foran Industribygningen er rejst en portal, der bevogtes af et par store løver, modelleret af Hr. Hansen-Reistrup* og støbt i cement hos købmand Thanings* cementvarefabrik (NT). Udstilllingskomiteen med glarmester J.A. Pedersen* som formand købte dem efter udstillingen af Thaning for ca. 400 kr. for at forære dem til Industriforeningen. Planen var at de skulle flankere indgangen her. Men formanden Edvard Ahrentzen* betakkede sig. Dyrenes konger krøb i skjul i Thanings have indtil det 30/10 samme år lykkedes at afsætte dem til Teknisk Skole.
Efteråret 1934 købte Arbejdernes Fællesorganisation huset der nu bare kaldtes Bygningen, til overtagelse 1/1 1935. Den nye ejer lod arkitekt Jørgen Otbo* bygge til og om:
Vist under indtryk af festlighederne i de lyse sommernætter under jubilæums- og landsudstillingen 1935 søgte Bygningens restauratør, 1935-44 Charles Hansen, sammen med Vinhuset og Axelhus udvidet bevilling til dansant og variete, også på hverdage - og fik den. Casanova åbnede, et af de hotteste steder i besættelsestidens hektiske forlystelsesliv.
1944-46/47 blev en del af bygningen kaserne for CB(U), Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonne, noget ledende personel blev indkvarteret her.
Fællesorganisationen havde stigende vanskeligheder ved at holde økonomi i Bygningen. 1943/44 omdannedes den til aktieselskab, stadig med fagbevægelsen som hovedaktionær og borgmester Calum som formand. Samtidig skaffede man sig af med direktør Charles Hansen, bl.a. ved en retssag. 1949 blev Carl M. Lauersen, Hotel Bellevue overfor, forpagter. 1949 blev Casanova til Landsbyen. 1951 kom der minigolf i haven. 1955 prøvede man forgæves at inddrage Næstved Kommune i driften med henvisning til at man lagde hus til byens teater, 1956 satte man Sydsjællands største forlystelsesetablissement til salg. Bygningen blev solgt til dir. Egon Petersen (d. 1962) der boede her 1956, tilflyttet fra Korsør. 1962 købte FDB den, snart efter også den gamle brandstation bagved, nedrev det hele 1965-66 og byggede nyt.
Byggeudvalget: 28 erhvervsdrivende mænd, heraf
Vandværket åbnede året efter.
Samme genre, samme sted: fysikus Knudsen 17/12 1884
Næstveds 2. biograf, Industri-Kinografen, ved W. Rechendorff og fhv. fattigforstander Fritz Jensen åbnede her 1913. 1918 flyttede den skråt over Jernbanegade til nr. 21.