Jernbanegade 10, bygget 1885 ved den københavnske arkitekt Vilh. Ahlmann med murermester P. Hansen* som hovedentreprenør for Næstved Industriforening. Med sin romersk-florentinske renæssance minder huset om Herholdts Nationalbanken (1866-70, nedrevet 1960) og især C.F. Rasmussens Kgl. Vajsenhus (1875). Tilbygning bagud (ikke vist) 1935 ved arkitekt Jørgen Otbo* der også var skolens forstander.
Malermester Chr. Petersen* var formand for både Industriforeningen og Teknisk Skole og sad i byrådet. Som ved foreningens bygning et lille årti tidligere stillede Næstved Kommune grunden til rådighed for en leje af 10 kr. pr. år. Dertil kautionerede kommunen for byggelånet forudsat at staten også støttede byggeriet, hvad den gjorde. Petersen i byrådets møde 1/5 1884: Mulig kunde Bygningen tillige afgive Plads for en Klasse til en Handelsskole, ligesom den mulig ogsaa kunde afgive Plads for en Pigeskole (NT 3/5).
Økonomisk støtte åbner for indflydelse. Fysikus P. Knudsen* fandt i byrådsmødet 16/4 1885 at Tegningen af Bygningen var overmaade uheldig, idet Lyset ved de buede Vinduer ikke falder heldigt ind. Etatsraad Meldahl havde bestemt tilraadet firkantede Vinduer. Arkitekten meente, at Vinduernes Form ikke havde noget synderligt at sige, da Skolen nærmest skulde være Aftenskole (NA 18/4). Det stemte ikke godt med hensigten pigeskole, hvad sagfører Beyer også gjorde opmærksom på. Men arkitekten fik sin vilje. 3/9 måtte byrådet forhøje kautionen fordi at Ministeriet, da Tegningen blev det tilsendt, havde fundet, at Bygningen var for indskrænket og Lokalerne for smaa, hvorfor en Udvidelse havde været nødvendig (NA 5/9).
30/4 1885 holdtes licitation. Murermester P. Hansen* der også sad i byrådet, vandt hovedentreprisen. Han afleverede den færdige bygning i december. Næstved Avis 13/11: Bygningens Ydre gjør et fordeelagtigt Indtryk paa Beskueren ved sit smukke og solide Udseende. Undervisningen begyndte her 6/1 1886.
er grundlagt 1832 på initiativ af sognepræst P.A. Thomsen som Tegne- og Skriveskolen for unge håndværkere. I en årrække indtil 1869 logerede skolen i det gamle rådhus på Kirkepladsen, så i det militærsygehus på Kirkepladsen, indtil den primo 1886 kunne flytte i eget hus her. Skolens daværende leder, malermester Bischoff*, tog 1/10 1861 initiativ til oprettelsen af Næstved Industriforening pr. 20/12 1861 og også som dennes første formand til at foreningen overtog skolen 1868. Også Håndværkerforeningen, stiftet 18/12 1880, sammensluttet med Industriforeningen 1895, fik indflydelse på skolen, især som initiativtager til dagundervisning der i højere grad forudsatte egne lokaler.
Skolens bestyrelsesformænd:
og forstandere:
I en kælderlejlighed boede skolebetjenten
med familie, nogle gange også med rengøringspersonale
I begyndelsen kunne Teknisk Skole ikke selv fylde huset. Andre lejede sig ind:
Skolebestyrerinde frk. Martha Cecilie Kristine Ishøy (d. 1893) lejede pr. 1/4 1886 lokaler her og søgte kommunalt tilskud da Leien derved var bleven større ... Skolekommissionen udtalte sin Anerkjendelse af den Dygtighed og den Opofrelse, hvormed Skolen blev ledet, byrådet at den anstrængte sig for at kunne staa ved Siden af Realskolen. Rådet slog 23/10 fast at Kommunen bør sørge for, at Pigerne ydes en lignende Underviisning som den, der bliver Drengene til Deel i Realskolen og bevilgede 400 kr. for 1887 (NT 9/10, 23/10).
1886 foreslog pædagogen Georg Bruun, svigersøn til Tidendes redaktør C.V. Petersen, at kommunen etablerede en realskole for piger. Det blev drøftet med stigende accept. NT 17/8 1887:
Pigebørns Adgang til Realskolen.
Følgende Andragende henligger i disse Dage til Underskrift hos d'Hrr. Boghandlere Aarsleff og Fix.
"Til Nestved Byraad!
Undertegnede, ... den store Trang, som er tilstede med Hensyn til en forbedret Ordning af Pigeundervisningen, tillader sig herved at ansøge det højtærede Byraad og Tilladelse til at lade vore Pigebørn faa Adgang til at besøge Byens Realskole under samme Betingelser og Vilkaar som de, der er fastsat for Drengenes Vedkommen.
...
Den nærmere Ordning .., f.Ex. .. om Pigerne skal undervises sammen med Drengene eller i særskilte Klasser osv., overlader vi tillidsfuldt til Raadets Afgjørelse."
* * *
Det kan kun glæde enhver .. at nu en Kreds af Mænd .. har taget Sagen i deres Haand ... Og man maa haabe, at saa mange som muligt vil sætte deres navne under dette Andragende ..
Byrådet tog henvendelsen op. I møde 1/9 1887 sagde skoleudvalgets formand fysikus P. Knudsen*: tænker Andragerne sig Spørgsmaalet løst ved Oprettelsen af en Fællesskole med almindelig Forberedelsesexamen som Maalet .. var det Talerens Overbevisning, at en saadan Ordning stred mod de fleste Borgeres Følelser .. Særlig vilde de to sidste Aar i Realskolen være aldeles spildt for Pigerne; hvad skal de med al den Matematik og Fysik? Færdigheden i det kvindelige Haandarbejde, der er af saa stor Vigtighed, vilde lide alt for meget derved (NT 3/9). 6/10 : saavel Skolekommissionen som Skoleudvalget bestemt erklære sig imod Fællesundervisning, og dertil kommer ligeledes baade moralske og hygieiniske Forhold (NA 8/10 1887).
At oprette en kommanal pigerealskole ville blive for dyrt. I stedet vedtog byrådet 1888 forhøjet kommunalt tilskud til frk. Ishøys privatskole. Pigerealskolen eller den højere pigeskole blev reelt kommunal: kommunen ansatte frk. Ishøy som bestyrerinde og øvrige lærere og førte tilsyn med undervisningen. Den var en betalingsskole. 14/5 1891 konstaterede Knudsen* i byrådet at Betalingen var for høi for en stor Del af Middelklassen (NA 16/5). 1890 boede den 32-årige frk. Ishøy i en lejlighed på 1. sal med en tjenestepige.
1891/92 overdrog frk. Ishøy af helbredsgrunde sin pigeskole til frk. M. Møller der i forvejen drev en privat pigeskole med tilsvarende ambitionsniveau i jernstøber Hermansens sted i Grønnegade. Hun giftede sig 1893 og blev fru M. Jensen Skjold*
I byrådet 3/3 1892 konstaterede Knudsen at det Maal, der for 3½ Aar siden sattes for Skolen, nu er naaet. Fester* bakkede op: Hvad man ventede i en Pigeskole, der var Drenge-Realskolen jævnbyrdig, var nu naaet. 1893 af holdtes for første gang præliminæreksamen, for 5 piger, døtre af landinsp. Jørgensen*, fabrikant Lau*, overlæge Lorck*, borgmestrer Salicath* og skovrider Wind. Fra samme år fik skolen også statstilskud.
1900 opsagde Teknisk Skole hendes lejemål. Det blev anledning til at Næstved fik en kommunal Fælles-Realskole for Piger og Drenge på nabogrunden, færdig året efter.
Senere voksede skolen fra huset som den overtog fra Industriforeningen da den 1964 blev en selvejende institution, og fik afdelinger spredt i byen, især nybyggeri på Jagtvej etapevis fra sidst i 60'erne. Den flyttede endeligt derud sidst i 90'erne. 1999 fusionerede den med de tekniske skoler i Haslev og Køge til EUC Sjælland.
Studenternes Hus var her februar 2001 - 26/6 2009. Social- og sundhedsskolen i Næstved har ca. samtidig haft lokaler i huset, ligeså Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolernes IT-center. 2011 blev her også ungdomshus, drevet af Næstved ungdomsskole.
Til begge sider af indgangen var der tidligere et lille anlæg, trappen flankeredes af de 2 første af kunstneren Karl Hansen Reistrups* løver, støbt i beton på Thanings* cementvarefabrik til håndværkerudstilling i/ved Industribygningen 1908. Anlægget forsvandt ved en udvidelse af Jernbanegade ca. 1950, løverne blev jaget væk, gemte sig en årrække i Næstved Museums have og vogtede så indgangen til museets afdeling i Boderne. Nu er de rykket indendørs på Holmegaard Værk.
Kaklerne er fra Kähler*. Det gør det sandsynligt, at også facadernes øvrige kakler (forrige og næste foto) er Kählers - og dermed også samme type på en række andre huse i byen fra den tid.