hjørnet af Johannebjergstien (t.h.), bygget 1905-06 af tømrermester, entreprenør Carl Jensen* der købte grunden af konsortiet. I nyere tid er en lille buet kvist i tårnets tag erstattet af et ovenlysvindue; 1989 blev en kvist mod gaden erstattet af en indfældet altan for Leif B. Olsen; anneks mod Johannebjergstien 1943 ved arkitekt Jørgen Otbo* for hotelejer Laursen, ændret 1999 ved Erik Jensen design as for Per Grauengaard. Ellers står huset uændret.
Hans Peter Nielsen* drev 1899- Café Bellevue med pensionat i nr. 2 hvor han også boede. 1906 købte Nielsen huset her af Carl Jensen og gjorde caféen til Hotel Bellevue. Mod Johannebjergstien hvor hvor tilbygningen nu er, var der fortovscafé. Hotelværter:
Det er uklart hvornår den egentlige hoteldrift ophørte. Der var stadig hotel midt i 50'erne, men 1959 annoncerede Bellevue kun som restauration. 1978 forsøgte Arild og Grethe Nielsen at genoplive hotellet med 8 værelser. Omkr. 1980 var der musik og dans i gårdhaven hver lørdag. 1981 nævnes hotel på 1. sal.
1984 afløstes Bellevue af skiftende restauranter.
Helt fra begyndelsen har der til venstre været 1-2 butikslokaler
På 2. sal boede o. 1916-21 manufakturhandler Thorkild Havemann der havde forretning i Torvestræde 15, med familie og tjenestepige.