Johanneberg

Johanneberg
ca. 1904 E. Arnholtz, NæstvedBilleder 79,493-026

Fotoet kan været tager fra Industribygningens top eller fra Helmerhus under opførelse. I baggrunden Grønnegades Kaserne hvor nyeste bygning er Ny Ridehus fra 1888. Bagest mod Rådmandshave Maglemølles skorsten, sygehusets 2 moderne afdelinger hvoraf Afdeling C t.h. stod færdig 1894, og (over ridehusets tag) Dampmøllegårdens møllevinger.

Konsortiet var i gang med udgravningen af Sandbjergets skrænter senest maj 1900 da et af dets medlemmer, møbelhandler Rasmus Hansen* fremviste en stor Samling af glaserede Lerstykker, der er fundne ved Udgravning af Konsortiets Grund ved Jærnbanevejen (Sydsj. S-D 21/5).

Johanneberg

Snedkermester Hans E. Sorterup* var også ejendomsinvestor. 1847 købte han af købmand Harboes* enke et areal langs Grønnegade, på kort 1897 markeret som Sorterups Gr. selv om ejeren ikke havde heddet Sorterup siden ca. 1859. Det strakte sig godt op ad Sandbjerget langs Statskasernen. Han begyndte bebyggelsen her oppe, med huset på fotoet, bygget 1854 af murermester Johan M. Meyer*. Det lå lidt landligt, og efter senromantisk skik for landsteder kaldte han det Johanneberg efter sin kone Johanne f. Meden (d. 1863). Efter Sorterups død 1857 giftede hun sig igen, med købmand N.C.J. Nielsen der dermed overtog de sorterupske ejendomme, også huset her. Hans enke af 2. ægteskab Rasmine ejde det til død 1916.

Længen var ikke noget landsted. Den indeholdt billige lejligheder. Som tiden gik blev navnet Johannebjerg opfattet som navn på denne del af Sandbjerget og huset blev Johannebjerghuset. 1955 fik ejeren, nu Haandværkerbanken, tilladelse til nedrivning trods boligmangel fordi Huset var uegnet til Menneskebolig (NT 3/3) - vel udført kort efter.

Johannebjergstien

NT 12/6 1879
NT 12/6 1879

Sorterup anlagde en opkørsel eller stil fra Grønnegade langs kasernen til sit nye hus. Stien gav fra begyndelsen problemer: Byrådet måtte 13/7 1855 og senere forholde sig til at Spildevand fra hans [Sorterups] Bygning paa Banken kommer ud paa Gangstien langs Exercerskolens Have (NA 20/9, 20/10 1855). Det var vand mod den senere ballade om Johannebjergstien. 1879 forlængede komunen den til Jernbanevej, sluttende med en trappe ned til denne, og den blev genvej fra en del af bymidten til banegården.

Krigsstien 1904-07

Grundejerne langs Ramsherred - Jernbanegade ville have fuldt udbytte af deres ejendom. April 1904 spærrede gartner Boeck* Johannebjergstien ved Jernbanegade. Folkeviddet, eller bare Sydsjællands Social-Demokrat (29/3 1905), kaldte den Krigsstien. April 1905 blev den genåbnet, men samme sommer spærret igen, nu af købmand Krag* der ejede nr. 17 og med støtte fra landinspektør Barfoed hævdede at stien førte over hans grund. Sommeren 1906 overtog hotelejer Nielsen*, Bellevue, afspærringen der med afbrydelse varede til sommeren 1907, da støbning af en betonmur sikrede hotellet gård op mod stien.

Sagen kompliceredes af at Krigsbestyrelsen havde tinglyst ret til at anlægge vej fra Jernbanegade ind til Statskasernen her, en ret den i sommeren 1905 meddelte ikke for Tiden at gøre Brug af. 1906 krævede 50 beboere stien genåbnet.

Byrådet forholdt sig igen afventende, hvilket oppositionen udnyttede; referat fra mødet 13/7 1905: Jernstøber Paulsen*: I Brolægningskommissionen sad Satterup*, der var ligeglad, og Christiansen*, som selv var medlem af Konsortiet (SS-D 14/7). Problemet var rod i matrikulering og dokumentation. Sommeren 1906 tilbød gartner Boeck og hotelejer Nielsen at byen købte deres del af stien for 25 øre pr. kvadratalen. Det mødte først afslag, så forhandling og blødt forlig

93a, gl. 47aa