I finregnen behøvede fotografen ikke at gå langt fra sit atelier i nr. 8, kvisten. 2 huse står stadig:
På venstre side holder huset på tømrermester Hoffmanns* tømmerplads (nu nr. 23) ikke byggelinjen. I baggrunden Industribygningen version 1897.
Ramsherred mundede ud i Gåsegade fra 1879 Sct. Mortensgade, snart efter t.v. Grønnegade. Der endte Ramsherred. Overfor, ligefor Ramsherred lå en gård, forhus i 1½ etage. Smedemester Schou Clausen* ejede gården 1852-81 og boede her 1853-85. Han varetog med iver sine ejerinteresser:
Schou Clausen afstod 1881 gården til gartner Eddelien*, 1885 værkstedet til Niels Peter Rasmussen.
Her ses trappen fra Slippen ned til Jernbanevejen. Niveauforskellen var betydelig.
Bag Schou Clausens gård, på arealet mellem Grønnegade, Johannebjegstien, og Jernbanegade grundlagde Th. Eddelien* i kompagni med gartner Larsen, Runddelen i Bårse, 1879 et gartneri. Her det det fotograferet mod Jernbanegade med Teknisk Skole og Industribygningen i baggrunden. 1881 købte han Schou Clausens gård og fik bolig og forretning side-/ baghuset (senere Ramsherred 27), der kaldtes Eddelienshus.
Eddelien solgte 1896 gård og jord til Konsortiet (nedenfor). Gartneriet, nu altså på lejet jord, fortsatte med skiftende indehavere. Gartner Henrik Boeck*, Fixhus, købte 1903/04 den tilbageværende jord af konsortiet og udstykkede straks Jernbanegade 11.
bestod af gruppe ejendomsbesiddere i Ramsherred
De initiativrige herrer, herefter i lokalpressen kaldt Konsortiet, ville udstykke jorden. Til den ende fremsendte de 30/5 1897 en plan til byrådet om forlængelse af Ramsherred hen over deres grund op til Jernbanegade. Marts 1898 nåede parterne en aftale: Konsortiet skulle nedrive bygningerne langs Sct. Mortensgade - Grønnegade, Næstved kommune skulle derefter anlægge den nye strækning, vel den første i byen der var født med kloak. Ramsherredgades Forlængelse åbnede 5/11 1898. Ved samme tid blev hele gaden opgraderet til Ramsherredgade, et navn der var almindeligt men ikke enerådende det næste halve århundrede. Konsortiet udstykkede derefter grundene Ramsherred 29-31, Jernbanegade 7-15.
Fotografen har stået få skridt fra Jernbanegade og set ned mod Hjultorv. Bag de første huse ses t.v. Sct. Mortensgade, t.h. Grønnegade; i baggrunden Råd-, Ting- og Arresthuset på hjørnet af Ramsherred og Hjultorv.
Konsortiet ønskede gadestykket brolagt, som Sct. Mortensgade - Ramsherred - Grønnegade. Men kommunen afslog. Det blev makadamiseret, Skærvebelægning .., gruset og tromlet, Fortove .. belagt med Tjærebeton (NT 24/7 og 5/11 1898). Det blev brolagt efterår 1909 samtidig med Jernbanegade.
Gården t.v., med forhus mod Sct. Mortensgade og stort sidehus mod den tidligere slippe tilhørte 1823/24- regimentsbøssemager Jonas C. Roding (1794 - 1868) der også boede her. Sønnen isenkræmmer C.R. Roding* arvede gården. Han boede her ikke men lejede den ud. Enkefru Roding arvede den 1900. Hendes have helt. t.v. gik op til Jernbanegade og Odd-Fellows gavl. Fru Roding døde 1906.
Samme år solgte boet gården på auktion til et konsortium af bl.a. bogtrykker og bankdirektør Carl Christensen* og genboen, møbelhandler Rasmus Hansen*. Den blev straks revet ned og solgt videre, de øverste 2/3 til tømrermester Carl Jensen*, hjørnet til uldstrikker L.P. Petersen*. De byggede de 3 nye huse:
Hjørnet overfor, Sct. Mortensgade 13, Ramsherred 14 (tømrermester Hoffmann) blev fornyet 1907.
Gården t.h.: Forhuset mod Grønnegade blev ved gennembruddet skåret over og fik skrå gavl, den hvide bag manden med hatten. Konsortiet solgte det 1906 til sadelmager Jakob Hansen der 1911 erstattede det med nuv. Ramsherred 25. Sidehuset helt t.h., Eddelienshus, lå i sin tid noget tilbagetrukket fra slippen men flugtede pænt med den nye gade. Konsortiet solgte det separat 1903 til gæstgiver Rasmus Larsen. Resten af det blev fornyet 1937.
Hjørnet overfor, Ramsherred 23, Grønnegade 1 (øl- og detailhandler Christoffer Madsen og beværtningen Royal, i folkemunde Asylet eller Gravens Rand) blev fornyet 1917.