Matr.nr. 83 og 85 på det stumpe hjørne Kattebjerg - Gaasegade, senere Sct. Mortensgade 2, tilhørte murermester Mathias Petersen*. 1868 vedtog kommunalbestyrelsen at lade den forbindelsesvej mellem byen og jernbanestationen som byen har forpligtet sig til at anlægge, udmunde igennem murermester Petersens ejendom (NA 17/9) og til den ende at købe gården af Petersen til overtagelse april 1869 og nedrive en del af den til fordel for anlæggelse af Jernbanevej (NA 19/9). På kortet er gennembruddet er tegnet ind med røde linjer.
22/4 1870 bortauktionerede kommunen 8 fag til nedrivning.
Sct. Mortensgade 2 (t.v. på foto) efter delvis nedrivning. Kommunen smækkede en bræddegavl på resten og brugte den foreløbig til udlejning.
Læserbrev (NA 18/9 1872):
Medens man andre Steder i Regelen gjør sig Umage for at give offentlige Veie ved Byer, som blive stærkt befærdede, et saa indbydende Udseende som mulig, skulde man næsten tro, at man i Næstved By tilstræbte lige det Modsatte. Det er nu over to Aar siden, at Veien fra Byen til Jernbanen blev aabnet, og endnu staar den exproprierede Bygnings ene Halvdel bevaret i hele sin gyselige Skikkelse. Hvis Bygningen havde tilhørt en Privatmand, vilde den selvfølgelig for lang Tid siden være jævnet med Jorden eller givet et sømmeligt Udseende, men i Kommunens Hænder er dette Sidste ikke engang nødvendigt, og den faaer vel Lov at blive staaende til almindelig Forargelse indtil Byens Borgere i Andragende til deres valgte Repræsentanter faae den nedrevet ... Spørgsmaal til Politimesteren, om det er stridende mod den offentlige Velanstændighed, at den til Bygningen hørende Retirade vender ud til Veien og St. Mortens Kirke .. en næsten altid aaben Dør saagodtsom tvinger de Forbipasserende til at gjøre sig bekjendt med "Indretningen"?
Ved auktion 29/10 1874 solgte kommunen gården til malermester, brandkaptajn og byrådsmedlem Chr. Petersen*. NA 31/10:
Der er saaledes Haab om, at den uanstændig udseende gamle Barakke ved Byens Indgang snart vil blive afløst af en Bygning, der kan give Indgangen til Byen fra Jernbanen et mere sømmeligt Udseende.
Den nye ejer vendte forhuset 100 grader så at det blev Jernbanevejens første hus, nu Jernbanegade 1.
T.h. er malermester Chr. Petersens Jernbanegade 1 færdigt. Emil Hansen* driver Jernbanegades Urtekramhandel nærmest hjørnet af Sct. Mortensgade. 1911-12 forlængede Petersens efterfølger malermester Kruse* huse mod højre op af Jernbanegade.
Snedkermester Jens B. Lemvig* ejede og boede i Sct. Mortensgade 1-3, midt i billedet. Men han ejede også hjørnegården overfor, Kattebjerg 1, t.v. på fotoet. Hans gavl her blev også berørt af gennembruddet. Resten af 70'erne lå Lemvig i strid med Det sjællandske Jernbaneselskab og Næstved Kommune, indtil midten af 70'erne om Undermuringen m.v. af Snedkermester Lemvigs Gavlmur, som Jernbaneselskabet i Henhold til Overretsdommen skulde lade foretage (NT 14/12 1874), så om skel og hegn.
1892 solgte Lemvig gården med en just tilkøbt parcel af skrænten bagved til murermester Ole Petersen*, Sandstræde, der straks gravede sand væk og byggede sidelænge, nu Jernbanegade 2, 1897 også nyt forhus.
P. Jensen* der byggede nabohuset, nr. 4, skaffede sig hjælp til gravearbejdet på en måde der måske ikke vakte bifald omme i kommunens grusgrav.
Fotografen har stået i Industribygningens tagetage med udsigt mod øst, hen over Tekniske Skoles tag mod Farimagsvej hvor de 2 hjørner er bebygget:
Næste hus blev tømrermester Valdemar Svendsens* nr. 25 1892.
På nordsiden af Jernbanevejen ses trappen op til Johannebjegstien. Op til den havde drejer Søren A. Bang* gang i udgravning af sin strimmel så at trappen blev undergravet og 1899 måtte flyttes lidt vestpå (foto: nærmere). Bang udstykkede så nr. 17-21. På plateauet over udgravningen lå Eddeliens gartneri.
Kolossale mængder sand og grus skulle graves væk, her bag skoleinspektør Sauls* have og den grand hvor kommuneskolen blev bygget 1911-12.
var en grusvej, reelt sand- / jord- / mudder-. Der var løbende klager over manglede fremkommelighed.
Redaktionen havde måske glemt at Tidendes daværende idol A.J. Michelsen* i sin sad i det 3-mands-udvalg der aftalte vejens anlæggelse med jernbaneselskabet og styrede samarbejdet. Den gamle bankdirektør blev nok ikke opmuntret da han læste Tidende 2/12 1895.
Efterår 1909 blev vejen brolagt. Det mere prententiøse navn Jernbanegade havde været brugt nu og da siden anlæggelsen. Nu blev det det almindelige.
3 projekterede gader, markeret med stiplede linjer
Alle 3 havde opnået anbefaling fra Brolægnings- samt Mark- og Vejudvalgene. De 2 første blev gennemført umiddelbart efter, det tredje 1969-70 under projektnavn Kloakvejen.