Granplantagen og Teatergade i Næstved

Krumport (1902-84 Amtmandsgade) førte op til Granplantagen som denne del af Sandbjerget hed efter at Forskjønnelsescommitten 1839 var begyndt at beplante det og anlægge spadserestier. Krumport endte i en sand- og grusgrav. Den fik senest 1872 forbindelse gennem Hulvejen ned til Farimagsvej - Kildemarksvej (nu Friggasvej). På det areal der var gravet fri, bag Industribygningen, blev der 1878 markedsplads for heste og kvæg, tilflyttet ude fra Gallemarken. Der var markedsdag en gang om måneden, i september og oktober også for Kram.

1923 stiftedes aktieselskabet Næstved Kvægtorv og offentlige Slagtehuse, der året efter flyttede kvægmarkedet til sit nyerhvervede Farimagsvej 8.

1877 gav byrådet Industribygningens bestyrelse lov til at anlægge opkørsel fra Jernbanevej til Kreaturmarkedspladsen. Den blev kommunal vej 1997. Malermester Søeborg*, bygherre til det nye Søeborghus, forslog samme år navnet Teatergade med reference til teatret i Industribygningen. Det vedtog byrådet. På fotoet er gaden stadig en grusvej.

Skomagermester M.S. Møller* ejede husene i baggr. mod Sandgraven/Markedspladsen:

T.v. en stald hvor Møller o. 1899 - 1903 drev værtshus. 1907 købte kommunen den af Møllers arvinger.
Den lange kalkede længe solgte Møller 1875 til arbejdsmand Anders Nielsen der selv boede her sammen med 4-7 andre familier, i alt 20-30 personer, fordelt på forhuset og et tilsvarende baghus. Dagny Marie Christensen, datter af glarmester J.A. Pedersen*, husker fra o. 1905-10: Teatergade førte op til grusgraven. Oppe på selve bankerne lå til højre nogle lange, lave huse, som beboedes af fattige mennesker, vi syntes, det var noget ros. Anders Nielsen klagede jævnlig til Næstved Kommune over at kommunens og en nabos udgravning underminerede hans ejendom og forlangte foranstaltninger imod det. Da kommunen 1895 planlagde en forlængelse af den kommende Teatergade op til Krumport besluttede byrådet 4/7 at købe husene til nedrivning. Ting ta'r tid. 1914 blev parterne enige, 1915 gik købet i orden. Anders Nielsen boede her stadig 1916, nu som lejer. Kommunen var ikke stolt af sin rolle som udlejer, Jens Nielsen i byrådet 8/1 1917: Lejlighederne i Anders Nielsens Hus paa Markedspladsen er af den Beskaffenhed, at jeg skammer mig ved at se dem (SS-D 9/1). Men krigstidens bolignød og forbud med nedlæggelse af lejligheder forsinkede nedrivningen.

Begge blev revet ned 1919-20. Den sidste sandbanke blev gravet væk 1939 som forarbejde til det store nybyggeri: rådhus med brandstation.

Til hverdag havde stedet et blakket ry. 1904 klagede Næstved Tidende: Granplantagen, Næstveds såkaldte "Lystanlæg", er i øvrigt mere til Ulejlighed end til Glæde. Den kan kun blive en Tumleplads for vilde Drenges Løjer og et Tilflugtssted for mislykkede Samfundsmedlemmer. Og 29/12 1911: Granplantagen bag Industribygningen har efterhaanden udviklet sig til at blive et Samlingssted for "løse Eksistenser", der optræder i Flok og antaster Folk, der passerer Plantagen, for at bede om "Hjælp til Rejsen". "Rejsen" vil i dette Tilfælde sige fra Plantagen til det nærmeste Værtshus, hvor der sælges Brændevin.

Men det var også hjemsted for større friluftsarrangementer: Stævner, fester, cirkus og rundskuedage. "Dansk Arbejde"s udstilling 1926 "Den gamle By" var et højdepunkt. Kulisser og arbejdende værksteder simulerede fortidens købstad. Med den unge arkitekt Urban Hansen-Reistrup* som arrangør blev den en generalprøve på jubilæums- og landsudstillingen 1935 der modsat udstillingen her var fremtidsrettet. Da kommunismen kom til Næstved en novemberdag 1931, var det også her det skete; Næstved Tidende: Det kommunistiske møde på markedspladsen samlede ca. 100 tilhørere. På taget af en bil holdt forfatteren Broby Johansen en voldsom protesttale mod dommene over urostifterne ved Nakskov og krævede amnesti for de dømte.

Begivenheden er ukendt. A. Simon angiver: Granbakken 1890, men hans årstal er notorisk upålidelige. Der var ikke mange friluftsarrangementer så tidligt på foråret. Mit gæt: Hustømrernes Fagforenings faneindvielse og 10-års stiftelsesfest 24/4 1898 (ann. i NT 17/4).

sprøjtehus

1888 fik Næstved sit vandværk nede ved Suså, efter at dr. Hansen*, læge og byrådsmedlem, havde ført en energisk kampagne mod byens uhygiejniske brønde og for en moderne vandforsyning. På toppen af Granplantagen anlagdes en vandbeholder, hvortil vandet pumpedes op fra værket af gasdrevne pumper.

1898 flyttede brandvæsnets materiel- og sprøjtehus fra Skomagerrækken op i en del af kvægtorvsbygningen. Brandmændene var tjenestepligtige, udskrevet på brandsession. Den årlige sprøjtemønstring var populær blandt byens drenge. 1907 blev der bygget en ny brandstation nedenfor i Teatergade bag Industribygningen, Huse heroppe blev solgt til nedrivning dec. 1919.

brandstation

Teatergade 3, bygget 1907 for Næstved Kommune, om- og tilbygninger 1917-18, 1922 og 1932, nedrevet 1965 for FDB til fordel for det nye Comus, senere Kvickly

Tømrermester A.P. Jørgensen* var brandinspektør - død 1910. Han rådede over et fast, uniformeret korps på 22 deltidsbrandmænd, for det meste håndværkere - det nye hus havde lejlighed til en af dem med familie, senest 1921 - 1932/33 smedesvend Olaf Hansen - og et tjenestepligtigt reservekorps på 600 mand, udskrevet ved brandsession. Arkitekt Ludvig Beldring* blev ny brandinspektør 1911-49. 1912 blev reservekorpset afskaffet og det faste korps forhøjet til 35 mand. 1927 blev korpset reduceret til 22 mand der fik en moderne motorsprøjte (fotoet) og ca. 2 km slanger der kunne tørres i slangetårnet der ses i baggrunden. 1928 købte Næstved Kommune Kattebjerg 11 hvor lejlighederne skulle udlejes til brandmænd for at forkorte udrykningstiden.

Redningskorpset Zonen ved vognmand J.P. Jensen boede her 1932-37, tilflyttet fra Jernbanehotellet, fraflyttet til Præstøvej. Vognmand Jensen boede her også privat med et skiftende antal chauffører. Samarbejdet med kommunens brandkorps var vel noget uortodokst; Lorenzen* i byrådet 13/6 1932: man kunde faa en Følelse af, at Zone-Redningskorpset fik en Præferencestilling uden at at man naturligvis turde sige, at det blev saadan. (SS-D 14/6).

Fra 1937/38 boede her igen en brandmand, Harald Nielsen. I efteråret 1940 flyttede brandstationen over gaden til det nybyggede nr. 6. 1942 gav byrådet fællesorganisationen forkøbsret til ejendommen med henblik på fremtidig nedrivning, vel til udvidelse af Bygningen eller dens have.

Motorsprøjten der ses på fotoet, var en Chevroletbil med en Jungersen Pumpe fra Meisner & Jensen, København (SS-D 30/8 1927). Den kørte ind i Næstved 13/9 1927, ført af Brandinspektør Beldring* og med Blikkenslager Reitz* paa Mandskabssædet (SS-D s.d.).

Under begge verdenskrige var her folkekøkken. Under den første delte det hus med brandstationen, under den anden fik det endda en mindre tilbygning ved arkitekt (og brandinspektør) Ludv. Beldring inden det åbnede.

Derefter boede Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening, senere Dansk Metal, her indtil 1964, fraflyttet til Krumport 3. Sadelmager P. Person havde værksted her o. 1949-60, tilflyttet fra Østergade 12; privaten var skråt overfor i Krumport 6.

Munkebakken

I mellemkrigsårene blev resten af Granplantagen kultiveret af gartner Folmer Madsen på initiativ af Næstved Turist- og Forskønnelsesforening. Til Næstveds 800-års-dag opstillede foreningen en mindesten for Peder Bodilsen der. Ved samme tid omdøbtes Granplantagen til Munkebakken, vist efter forslag fra lokalhistoriker Rasmus Nielsen, skønt der aldrig har været munke her. Vandreservoiret afløstes 1938 af Sjølundstårnet længere ude på Sandbjerget og genanvendtes 1965 som fundament for et udsigtstårn, udført af smedemester Aage Christiansen. 1944 afsløredes billedhugger Arne Bangs betonmonument Trolden ved den nye repræsentative indgang til anlægget, over for det nye rådhus, hvorved Munkebakken fik sin egen mytologi.