6/6 2008 kl. 19.15, © pelo
Jernbanegade 14A-C, bygget 1876 ved arkitekt Charles Abrahams for Vaabenbrødrenes Byggefond i Næstved
I udgangspunktet 18 små lejligheder: 2 i kælder, 8 i stuen og 8 på 1. sal.
Indskriften på fløjenes facader monteret 1905: Vaabenbrødrenes Stiftelse og Opført i Aaret 1876.
Veteranerne fra treårskrigen skulle ikke gerne ende under det hårde fattigvæsen. Derfor grundlagde de deres foreninger, Vaabenbrødreafdelingen i Næstved 30/3 1862 af 29 mænd, som havde deltaget i fædrelandets forsvar i krigsårene. Formand var kaptajn, malermester Christian Petersen* - død 1893. Formålet var at støtte trængende og syge våbenbrødre, at give dem en hæderlig begravelse, når de have udstridt, og at hjælpe deres enker. Den anden slesvigske krig 1864 gjorde dette endnu mere påtrængende. 13/3 1870 dannedes stiftelsen der skulle skabe en byggefond til rejsning af en fribolig for våbenbrødre og enker efter disse. Midler kom fra våbenbrødres kontingent, gaver, indsamlinger og basarer. 28/4 1872 nedsattes et byggeudvalg, med bl.a. murermester P. Hansen der udtrådte da han vandt hovedentreprisen. Næstved byråd stillede i møder 9/4, 2/9 og 11/12 1875 byggegrunden til rådighed på meget favorable vilkår: 7.000 kvadratalen for en samlet leje af 25 kr. årligt og et engangsbeløb på 50 kr. til flytning af den planteskole Forskønnelsesforeningen drev her. Chr. Petersen kontaktede arkitekten som han vel kendte fra hans opførelse af banegården skråt overfor 6 år tidligere.
Næstved Avis 10/10 1876:
Bygningen, der efter Tegning af Arkitekt Abrahams er opført af røde Muursteen og prydet med talrige Zirater, har i sin Heelhed været taget i Entreprise af Hr. Muurmester P. Hansen heraf Byen, som har megen Ære af dette Arbeide. ... Til hver Leilighed hører et Kjælderrum og Bygningens Loft er inddeelt i 30 adskilte Tørrelofter. I Kjælderen findes desuden en Vadskestue med muret Kjedel samt en Stryge- og Rullestue. Stiftelsens Grund strækker sig saa langt, at der vil blive en lille Have til hver enkelt Leilighed ...
Huset havde fra begyndelsen egen brønd.
Veteraner og deres enker havde fortrinsret til disse billige og centralt beliggende boliger. Vejvisere 1904, 1910 og 1920 angiver enslydende:
tilhører Vaabenbrødrenes Byggeselsk. og bestyres af 11 Medlemmer af dette Selskab, p.t. Fmd. Fabrikant H. Hermansen* (R*). Indeholder 18 Boliger, hvoraf 12 Friboliger for Vaabenbrødre eller Enker efter saadanne, endvidere 1 Favn Brænde.
Behovet viste sig mindre end forventet, og veteranerne døde ud. 1913 udvidedes kredsen med efterkommere. Senere formænd:
Endnu ved midten af 1970'erne havde Vaabenbrødrene i Næstved mere end 100 medlemmer, foreningen eksisterer endnu. Fra 1900 søgte den flere gange at afhænde huset til Næstved Kommune, men uden held. 1964 averteredes huset til almindeligt salg. 1974 gav kommunen tilladelse til at nedlægge ledige stuelejligheder. Juli 1976 solgte man huset til et konsortium på fem, bl.a. arkitekt Hugo Holkjær, fundatsen bortfaldt året efter, stueetagen ombyggedes til erhvervslejemål og den store grund blev udnyttet til opførelse af et nyt baghus 1980.
Foto taget en meget tidlig morgen i juni eller juli. Det aftryk jeg har kopieret, er indsat i en ramme påtrykt Christensen & Søn, Næstved, Nakskov. Det daterer det til 1886-88. Det har tilhørt Niels Peter Jørgensen, Bonderup, som emigrerede til USA 1888. En amerikansk efterkommer har sendt det tilbage til Bonderup, til Tenna Olsson, der har stillet det til rådighed.
Facaden har gennemgået mindre ændringer: Den udvendige hovedtrappe er gået tabt, måske 1952; 1968 forsvandt de pyntelige små kviste, de kronede skorstenspiber, vel også de to spir på facaden og på taget blev tegl udskiftet med skiffer.
Finanserne rakte ikke til straks at opfylde idealerne. Næstved Avis 10/10 1876:
Stiftelsens Leiligheder, hvoraf foreløbig kun een bliver Gratis, skøndt det er Formaalet med Stiftelsen, at alle Leilighederne efterhaanden skulle blive Friboliger ... Da alle Leilighederne ikke er lige store, er Prisen for dem forskjellig, nemlig 50, 55 og 60 Kr. halvaarlig ... Forholdene have ført med sig, at man ikke er bleven ved den engang tagne Bestemmelse, at leie alle Leilighederne enkeltvis ud. Man har saaledes udleiet 5 Leiligheder til Borgmesteren, hvoraf den ene i Stuen skal benyttes til Byfogedkontor og 4 paa første Sal til privat Brug. Disse fire Leiligheder ere indrettede saa hensigtsmæssigt, som det har kunnet lade sig gjøre, idet man har taget flere af Skillerummene bort mellem Værelserne og tillige taget de 3 Kjøkkener bort, men alt dette er udført saaledes, at det ved en eventuel Flytning i en meget kort Tid og uden store Ulemper kan forandres efter den oprindelige Plan. En anden Leier har leiet 3 Leiligheder i Stueetagen, og en tredie 2 Leiligheder. Resten af de i Stiftelsen værende 8 Leiligheder ere alle indrettede efter Grundplanen, og 1 af dem er, som ovenfor anført, Fribolig. ...
Den foreløbig eneste fribolig var blevet averteret til leje 20/6:
Vaabenbrødrenes Stiftelse. En Fribolig kan erholdes til Oktober Flyttedag
Eneste ansøger var Bolette Olsen, ca. 39 år, enke efter tøffelmager Peter Olsen (d. dec. 1875). Hun fik pladsen. 1880 boede hun i den ene kælderlejlighed med to børn og ernærede sig af tilfældigt arbejde, 1890 med et barn og arbejde som rengøringskone. 1893 søgte hun af hensyn til sit helbred en lejlighed ovenpå, men fik afslag, 1894 søgte hun igen og fik ja. 1901 boede hun her ikke mere.
1885 var man oppe på 6 friboliger, 1904 på 12.
Andre våbenbrødre og efterkommere her:
Aftalen med den nytiltrådte borgmester (1876-77) C.A. Kiær (1825-77), der var kgl. udnævnt og som det var sædvane kom udenbys fra, stødte straks på modstand. Næstved Avis 18/10:
I et privat Møde, hvor alle de valgte Medlemmer af Byraadet vare tilstede for at udvexle Anskuelserne om Ønskeligheden af at Politi- og Borgmesterkontoret vedblivende kunde forblive etableret paa Raadhuset, og hvor et større Antal af de Mødende udtalte sig herfor, blev det efter Forlydende vedtaget, at man for sit Vedkommende var villig til at tilbyde Borgmesteren Brugen af de fornødne Lokaler uden noget Vederlag for disse.
Aftalen blev vel annulleret, også hvad privaten på 1. sal angår, for 22/1 1877 annoncerede Chr. Petersen:
Vaabenbrødrenes Stiftelse. En Leilighed, bestaaende af 8 Værelser og Kjøkken samt 3 Kjælderrum og et Stykke Have, kan faaes tilleie strax eller til April Flyttedag
1880 var der kun 5 beboede lejligheder på 1. sal, så den store lejlighed fandtes nok stadig. Det var antagelig her telegrafbestyrer Christian Frederik Richardt boede med kone og tjenestepige, kort efter fraflyttet til Farimagsvej 32.
21/10 1876 åbnede L. Andersen detailhandel i huset. Det var antagelig den der 7/8 1877 blev overtaget af Ludvig Petersen Søllegaard*. Indtil mindst 1880 var den i den ene kælderlejlighed hvor Søllegaard også boede med kone og to børn, så avancerede den til stueetagen hvor han og konen stadig boede 1890, nu med 4 børn og tjenestepige. Samme år flyttede han til sit nye hus ved siden af, nabo t.v.
