Sct. Mortensgade 2, Jernbanegade 1

Jernbanegade 1
13/9 2005 kl. 13.31, © pelo

grundmur på naturstensfundament, bygget 1875 for malermester Christian Petersen*, der på auktion året før havde købt stedet af kommunen:

NT 11/4 1870
NT 11/4 1870

Det var et vilkår at køber skulle rive ned og bygge nyt. Huset er bygget på en matrikel under den gamle købstad, erstattede et hus med facade til Gaasegade, fra 1879 Sct. Mortensgade som det nye hus også fik port ud mod (foto nederst). Men det er samtidig Jernbanegades første hus: Grundens dybde op mod Sandbjerget tillod bygherren at vende forhuset ud mod den nye gade. Petersen skulle de flg. 10 år blive Jernbanegades store bygherre, ikke for sig selv men for organisationer.

Huset har gennemgået flere ændringer:

Chr. Petersen* flyttede december 1875 hertil fra Østergade 13. 1880 boede han i stueetagen med kone, tjenestepige, 3 svende og 3 lærlinge. I 1885 afstod han malerforretningen, men han ejede gården til sin død 1893 og boede 1890 på 1. sal med kone og tjenestepige.

Petersens efterfølger, stedsøn og tidligere svend, malermester Rasmus Kruse*, boede de første mange år også i stueetagen, o. 1888-1916 med en større husstand, hvoraf 3 lærlinge; 1901 boede han i sidehuset (nedenfor), fra ca. 1910 på 1. sal med familie og en tjenestepige. Han arvede gården 1897. 1915 afstod han virksomheden. Ved sin død 1918 var han formand for Industriforeningen og for Industribankens direktion. malerværkstedet fortsatte - mindst 1933. Gården gik i arv til enkefru Anna Kruse der boede her -1937/38 med en husassistent, 1939 til sønnen Ejnar Kruse der var dyrlæge i Roskilde. Han ejede den -1952.

Peder Waaddegaards Beklædningsmagasin for herrer, også kaldet Kontomagasinet, begyndte 1935 i hjørnebutikken, privaten var skråt overfor i nr. 4. Under vareknapheden 1942 flyttede begge op på førstesalen. Ved hans død 1944 overgik forretningen til enkefru Maren og sønnen Jørgen Waaddegaard der stadig boede her privat 1956; forretningen flyttede 1952 igen ned i gadeplan, nu øverst mod Jernbanegade (t.h.) hvor den fortsatte til 31/7 1986, dog videreførte Flemming Lydolph, mangeårig medarbejder og medejer siden 1981, den yderligere et par år under navnet Mingo. 24/10 1990 åbnede Perron 1 med kunsthåndværk og damemode i lokalet.

7/10 1942 åbnede Egil Scheibel (1910-85) Teknisk Materialhandel på hjørnet. Han blev kendt også uden for Næstved med Scheibels Tobaksaroma der skulle lindre tobakshungeren under rationeringen, og som medstifter af kæden Matas 13/11 1949. Forretningen videreførtes under kædenavnet Matas til 1999 eller kort før og findes for så vidt endnu, som Matas i Ringstedgade 2 blev drevet af Egil Scheibels datter Jette og hendes mand, Scheibels tidligere disponent Finn Normann. Siden 2013 er her café; hermed er der servering på alle 3 hjørner nord for Sct. Mortens Kirke.

Her var også

Ovenpå var der erhvervslejligheder

og beboelse

Reiffs butik 1885
ann. i Næstved Avis 13/6 1885 og senere

Reiffs* butik 1885

og huset før det blev forlænget 1911-12

De første 5 år var der urtekram i forretningen på hjørnet. 1880 - mindst 1930 drev Andreas Reiff* tobaks-, især cigarforretning i hjørnebutikken. Han boede her også med familie, men ingen tjenestefolk, først i stueetagen, fra senest 1921 på 1. sal. Forretningen vakte opmærksomhed i 1908: Nyt for Næstved er Gade-Cigartænderne, en slags Rør med en Gasflamme, ved hvilken man paa en nem Maade kan tænde sin Cigar. Cigartænderne er naturligvis en Følge af 8-Lukningen, Rygerne maa jo nu i langt højere Grad end hidtil ty til Automaterne, men her mangler man jo den elskværdige Ekspedient med Tændstikken. Det første Sted, vi har set Tænderen her i Næstved, er hos Cigarhandler Reiff (SS-D 28/10).

Jernbanegade 1
1/7 2008 kl. 15.57, © pelo

sidehus og gård mod Sct. Mortensgade i delvis bindingsværk, også fra 1875. Malerfirma R. Kruses* Eftfl. boede her fra 1915, ved Kruses tidligere svend V. Haurum (d. 1930) med skiftende partnere. Malerfirma Haurum & Jensen var her stadig 1933.

tak til Otto Waaddegaard
85, gl. 49