Løveapotek

Løveapotek
19/4 2006 kl. 12.15, © pelo

Axeltorv 12, forhus, bygget eller genopbygget efter brand 1722, helt ombygget ved arkitekt M.G. Bindesbøll 1853 for apoteker Frantz Joachim Langsted*. Han finansierede byggeriet ved at udstykke grunden: Hjultorv 1-5 og 2. Men han beholdt gårdens jordlod i byens mark, ca. 43 tdr. land.

Det gamle hus var i bindingsværk i to stokværk. Side- og baglænge står stadig.

Bindesbølls facade stod i rå mursten med pilastre og bånd i cement, der imiterede sandsten. 1. sals pilastre fortsatte op gennem tagudhænget og havde kugler på toppen. Samme små søjler kronede gavlene. Princippet kan ses på hans tre år yngre Råd-, Ting- og Arresthus skråt overfor, men udførelsen her var enklere. Genoplivet nederlandsk renæssance. Se den oprindelige facade nedenfor.

Opr. stod der APOTHEK i imiteret sandsten over døren. Vel i forbindelse med at Næstved Apothek i 1902 efter etableringen af Næstved Ny Apotek skiftede navn til Løve Apotek, erstattedes indskriften med dette forgyldte kræ, signeret Alma Piaff (?) 1897. En ombygning 1950-51 ved arkitekt Orla Dietz med arkitekt Gliim som konduktør for apoteker Hakon Christens fjernede søjler med kugler og gjorde facaden lys gul, beklædning med sandsten nederst, puds øverst. Restaurering 1982 ved arkitekt Jørgen B. Rasmussen for apoteker Preben Rejnhold Jørgensen lod de særprægede kviste formere sig fra 2 + 3 til 2 + 7. Resultatet ligner nu mere sydtysk barok end nederlandsk renæssance. Som afslutning på en lang og prisværdig restaurering af hele Apotekergården genetableredes Apotekerkælderen 2004 - en hilsen til den tid, da kælderlokalerne udnyttedes til forretninger torvet og byen rundt.

Pa skilt og markiser apotekets bomærke, tegnet af Claus Acton Friis.

Apotekeren boede gennemgående på 1. sal, fx. 1916 Carl Christens med frue, kokkepige og to stuepiger; en farmaceut og en discipel boede i stueetagen, en karl i baghuset.

Næstved Apothek
senest 1898, starbas.net N-B 11767, udsnit

Løveapoteket i Bindesbølls opr. udgave: blank mur, bånd og pilastre i imiteret sandsten, pinakler, få kviste, skorstenspiber. Nederlandsk renæssance.

Apotekere her:

Apotekeren hørte til byens spidser. Langsted jun. og Hansen lå i skatteydernes top 5.

receptkuvert
receptkuvert

Næstved Apothek blev først Løve Apotek 1902. Men allerede i Baagøes tid (1876-90) brugte det løven som bomærke.

Løveapotek
13/6 2004 kl. 13.35, © pelo

Af disse fire kviste er kun to (bagest og helt t.h.) Bindesbølls originale, de to nærmeste er resultat af ombygningen 1982. I alt fire af ni kviste nybyggedes som led i udnyttelse af tagetagen. Det er ikke til at se forskel.

Løveapotek
19/10 2003 kl. 11.06, © pelo
Løveapotek
19/10 2003 kl. 11.06, © pelo

vrængmasker

er en tradition der går tilbage til middelalder og renæssance, se fx. Apostelhuset. Disse 4 smykkede oprindelig stueetagens facade indtil de ved skalmuring 1950-51 for apoteker Hakon Christens blev monteret her. Efter sigende kommenterede torvets øvrige forretningsdrivende gerne de selvportrætter han havde sat op.

Historicismens dekorationer er i reglen også symboler. Ifølge Næstved Tidende 10/12 1951 symboliserer de medicinens vidunderlige virkninger. Der sigtes nok til humoralpatologien, den klassiske lære om de 4 legemsvæskers betydning for sundhed og sygdom:

De 4 kardinalvæsker eller humores er blod (sanguis), slim (flegma), gul galde (xanthe chole) og sort galde (melaina chole). Til dem svarer de 4 temperamenter: det sangvinske, flegmatiske, koleriske og melankolske; de 4 elementer: luft, ild, jord og vand; og de 4 smagskomponenter: bitter, salt, sur og sød. Sygdom forklaredes med ubalance i de 4 legemsvæsker, som medicin så søgte at afhjælpe. Humoralpatologien går tilbage til oldgræsk medicin. Kort efter at huset med symbolerne blev bygget, var den på retur til fordel for en mikrobiologisk sygdomslære.

Løve Apotek
Hans-Otto Loldrup (red.): Næstved Løve Apotek, Næstved 1992

222(a), gl. 128