Nestved Kommunes Udvikling i de sidste 15 Aar.
Foredrag af Fysikus Knudsen i Nestved Industriforening den 17de Decbr. 1884.

Nestved Tidende 19/12 1884

[..] hvad jeg selv har oplevet; [...] 1ste Januar 1869 indførtes den nye kommunale Ordning [...] Foredraget vil derfor også væsentlig beskjæftige sig med Byraadets Forhandlinger [...] efterhaanden som tiden gaaer, vil Byraadet mere og mere forstaae at værne om Byens Tarv [...]

Byen i 1870 fik Jernbanen. I 1869 taltes der næsten ikke om Andet end Jernbanen; men Byen var jo ogsaa interesseret i denne med 30.000 Kr., som den skulde betale for at faae Stationen, hvor den nu ligger, og for at faae Sandbanken gjennemgravet. Banens Aabning gjorde en stor Forandring i Omsætningsforholdene, og det varede ikke længe, før Mange, som havde længtes efter Banen, fik en anden Mening om denne. Mangfoldige Mennesker fik et saa alvorligt Smæk ved de med eet Slag forandrede Forhold, at de ønskede: Gid vi aldrig havde faaet Banen! Men dette er nu ogsaa forsvundet, saa der nu næppe er nogen, som ønsker Dagvognenes og Fragtmændenes Dage igjen. Indførselen ad Søveien fik et ordentlig Smæk ved Banen. Medens Havnepengene i 1869 udgjorde 13.000 Kr., sank de fra de Dage, vi fik Jernbanen, saaledes, at de i 1874 kun udgjorde 7000 Kr. Derefter vil man kunne forstaae, at naar Skibsfarten omtrent var sunket ned til det Halve, saa maatte de Handlende og de Folk, som ernærede sig ved Havnen, lide et betydeligt Knæk. De Handlende kæmpede efter bedste imod, og efter 1874 er der igjen skeet et Opsving, saa at Havnepengene i de sidste Aar have udgjort omtrent 10.000 Kroner. Da de have holdt det samme Beløb i en Aarrække, viser det sig, at den Omsætning, der nu er naaet, er den, som bør holdes, og som kan holdes, naar man ikke lægger Skibsfarten utilbørlige Hindringer iveien [...]

Indbyggertallet. Dette udgjorde i 1870 4260 og i 1880 4792. Altsaa er Indbyggertallet i disse Aar steget med 12 pCt. [...] Nestved er ikke nogen Industriby; den lever udelukkende af Omsætningen med Landboerne og har et begrændset Opland [...] Landmændenes Produkter ere forøgede, saa vi ere tilførte større Masser, saa at der i det hele har været en større Omsætning. Et af de vigtigste Kjendetegn paa Fremgang er Husenes Indretning. Den, som trives vel i økonomisk Henseende og har Raad dertil, vil boe bedre - det seer vi tydeligt heri Nestved. Man kan bedømme det deraf, at Huusskatten i 1869 var 4000 Kr., i 1884 over 6000 Kr.; men mere synligt bliver det, naar vi kommer til Assurancen. I 1869 var Eiendommenes Antal heri Byen 333, i 1874: 348, i 1879: 378 og i 1884: 412. Men vil heraf see, at Eiendommenes Tal er steget omtrent i samme Forhold som Befolkningen; denne var jo steget med 12 pCt. - hine omtrent med 14 pCt. I 1869 var Bygningsassurancen her for Byen 3.400.000 Kroner, i 1884: 5.500.000 Kroner. Assurancebeløbet er saaledes steget langt betydeligere end Eiendommenes Tal og Befolkningen. Grunden herti er at Eiendommene ere blevne ny opførte i rummeligere Skikkelse og gjort 2-Etages [...] Imidlertid er det Tegn paa at man er gaaet frem, naar man boer dyrere og har bedre, mere rummelig Plads.

Det er naturligt, at Udgifterne, navnlig til Skole- og Fattigvæsenet, stiger med Indbyggertallet. [...] i de første 10 Aar var Skatten stærkt stigende, mens den har holdt sig i de sidste 5 Aar paa samme Stade [...] Udgifterne til Fattigvæsenet steg stærkt i de første 10 Aar, medens de i de sidste 5 Aar har holdt sig paa samme Størrelse. Skoleudgifterne ere derimod stegne i de sidste Aar ved Overtagelsen af den nye Bygning m.m. Man seer heraf, at de første Aar vare en Stilstands- for ikke at sige Tilbagegangs-Periode: der var Arbeidsløshed, og Fattigufgifterne steg, saa det blev ligefrem truende, da det ikke nær stod i Forhold til Folkemængdens Stigen [...]

Det var almindelige Bemærkninger, nu gaaer jeg over til en mere detailleret Skildring, hvorved jeg benytter Byraadets Forhandlingsprotokol for de sidste 15 Aar [...]

I de første 10 Aar seer man af denne, at der har hersket en overordentlig trykket Stemning: man vendte og dreiede Skillingen flere Gange, før man gav den ud.

En af de første Sager, som forelaae, var udbetalingen af de 30.000 Kr. til Jernbanen; Alle sagde, at det beløb kunde vi have sparet, Kritiken gjorde sig gældende, og Byraadet trykkede sig ved at lukke op for Pungen. Det nægtede at betale Beløbet. Saa anlagde Jernbanen Sag, som varede i 2-3 Aar, og Byraadet blev dømt til at betale de 30.000 Kr. Heldigviis var der en Feil ved Jernbaneveien, saa at man slap for at betale Renter, hvilket kunde gaae lige op med Proces-Omkostningerne [...]

I Oktober 1878 vedtoges det at optage paa Budgettet en Sum til Kjøb af Brosteen til Omlægning af Kindhestegade, Viinhuusgade og Brogade. Ved "Foreningen"s Stiftelsesfest i Novbr. Maaned blev der udbragt en Skaal for at der endelig var truffet en Foranstaltning i Byens Favør. Saa sagde En: Men er I viis paa, at Gaderne bliver brolagte? Det vakte Latter - men det varede 2½ Aar, inden Brolægningen kom, før fik man ikke Raad til at gjøre Neget ved Sagen! [...]

Saa kom vi til de sidste 5 Aar. Skolevæsenet begyndte disse med Rum saa slette og overfyldte, at det er ubegribeligt, Børn og Lærere have kunnet finde sig tilrette i 2 af de mørkeste Rum. Fattigvæsenets Lokaler er ligeledes kjendte, og man veed, at det var et Dagdriverliv, der førtes i disse; ligeledes var Fattigvæsenets Sygestue saa daarlig, at man i alvorlige Tilfælde maatte benytte Amtssygehuset. Ved Begyndelsen af de 5 Aar forestod ligeledes Kirkerestaurationen; Brolægningen var begyndt, men man var endvidere begyndt at tale om et Kloakanlæg. Et saadant kunde ganske vist være nødvendigt for Grønnegades og Nygades Vedkommende, i det hele for de Eiendomme, som ligge paa den tidlige Munkesøes Plads.

Det var nødvendigt at optage Laan for at faae alle disse Foretagender løst [...] De forskjellige Sager bleve nu forelagte.

1) Skolesagen; den gik temmelig glat [...] Naar man nu seer Skolen, som den staaer - er den saa ikke altfor rummelig og luxuriøs udstyret? Det kan være man kunde have sparet nogle faa Tusinde - men jeg mener, at naar det Offentlige bygger, skal det bygge saaledes, som en Privat vilde have gjort i lignende Tilfælde, og at Bygningen seer saa imponerende og pyntelig ud, skyldes særlig Stilen [...] Skolen blev bygget med 8 Klasseværelser; da vi har Halvdagsunderviisning, er der altsaa Plads til 16 Klasser. Fra Nytaar har vi 14 Klasser, saa der kun er Plads til 2 til. Om disse ville blive tagne i Brug, mener jeg beror paa, om vi faaer større industrielle Anlæg, da Nestved ellers ikke kan faa nogen synderlig Udvidelse, uden at de materielle Kaar forringes.

Naar man var bleven enig om, hvormange Personer Fattiggaarden skulde bygges til, var dennes Størrelse dermed ogsaa givet, idet Loven foreskriver, at der skal være 500 Kubikfod Luft til hver Person samt 750 paa Sygestuerne og 1000 Kubikfod for de epidemiske Syge. Der var et enkelt Medlem, som havde stillet sig kjøligt til en ny Fattiggaard, og ved de nye Valg i 1882 kom der 3 Medlemmer til ind, som vare imod en saadan. Det gjordes gjældende, at den foreslaaede Fattiggaard var for stor og for dyr, og Følgen heraf var, at den Mand, som havde baaret Fattiggarden frem, faldt ved Valgene. Heldigviis var der kort efter Suppleringsvalg, saa han kom ind igjen. Der er ogsaa sagt om Fattiggaarden, at den var for kostbar, og vi kjende jo alle Anekdoten fra Delegeret-Mødet, da et Medlem, omend i Spøg, sagde, da han saae Fattiggaarden, at han troede, det var Gaunø. Men den væsentlige Grund hertil var igjen Stilen. Arkitekten havde vidst ved smaa Midler at faae noget Imponerende frem.

Der blev udarbejdet en fuldstændig Plan for et Kloakanlæg, men denne Sag faldt for det Argument, at man ikke havde Vand til at skylle Kloakerne ud med.

Endelig er der Kirkesagen [...] der var kommet en Stemning op for at foretage en fuldstændig Restauration af St. Peders Kirke, saa den blev bragt tilbage i den oprindelige Skikkelse. En Plan blev udarbeidet ved Herholdt paa 55.000 Kr., og Stemningen i Byraadet var eenstemmig for at tage Sagen op, men man tog den Reservation, at Byraadet, naar det skulde garantere de 55.000 Kr., forbeholdt sig Indflydelse paa Arbeidets Ledelse og hele Ordningen ved dette. Imidlertid gik det op, at 55.000 Kr. ikke slog til; inden man vidste et Ord af det, løb Udgifterne op til 63.000 Kr., og flere tvivlede endda, om dette slog til. Denne pille blev forsødet for Byraadet ved at Kirkeministeriet lovede at skaffe de 8.000 Kr. som en Gave fra andre mere velhavende Kirker, men paa Betingelse af, at Byraadet frafaldt sin Reservation. Et Medlem foreslog da at nægte at betale Pengene, men med 8 Stemmer imod 5 vedtoges at staa ved Garantien og tilbyde Kirken Pengene, med den Henstilling, at det forventedes, at Byens Haandværkere fik Leilighed til at forhandle med Arkitekten om Overtagelse af Arbeidet. Saa gik et halvt Aat, inden Kirken kom og forlangte Pengene - og uheldigviis havde man i Mellemtiden haft nye Valg, ved hvilket Byens Haandværkere havde sat nye Mænd ind, saaledes at der blev Majoritet for at nægte at betale Pengene. Indenrigsministeren skrev da til Byraadet, at det kunde ikke gaae, at Byraadet forkastede den ene Dag, hvad det havde vedtaget den anden - men det hjalp ikke - Byraadet holdt fast ved sin Nægtelse. Senere kom Skrivelse fra Kirkeministeriet, hvori det, omend ikke ganske bestemt, lovedes, at Ministeriet skulde sørge for at dække Alt, hvad Udgivten vilde overstig 55.000 - men det blev ogsaa forkastet. Ministeriet spurgte da, hvorfor dets Tilbud blev forkastet, og der svaredes det, at Grunden var den, at der ikke blev taget hensyn til Byraadets Reservation om, at Byens Haandværkere skulde have Leilighed til at deltage i Konkurrencen om Arbeidet, ligesom man fandt det uheldigt, at Herholdt kom til at staae baade som Bygmester og Tilsynshavende. Saa en skjønne Dag kom en Stævning til Fmd. om at møde til Forlig ang. Udbetalingen af de 55.000 Kr. - og ved at Kniven saaledes blev sat Byraadet paa Struben, bestemte det sig heldigviis til at betale Pengene til Kirkeministeriet imod at dette paatog sig hele Arbeidets Udførelse [...]

Byen ofrer nu ikke saa lidt paa Realskolen, idet den tilflyder lige saa meget som Skolepengene udgjør; men der er ogsaa 1 Friplads for hver 11 Elever [...]

Ved Skrive- og Tegneskolen forestod der ogsaa en Udvidelse, saa den blev indrettet i Smag med de tekniske Skoler andre Steder. Det var klart, at denne Udvidelse ville koste mange Penge, og da Byraadet havde skjænket Grunden til den nye Bygning og ganranterer for et Laan til denne, med andre ord havde sagt A., maatte det ogsaa sige B. og tilskyde de fornødne Penge.

Dernæst havde vi ogsaa faaet et Svendehjem, som det lod til vilde trives.

Ifjor havde vi Vandmangel, hvilket jeg meente maatte stamme fra Mangel paa Nedslag, medens andre meente, det stammede fra Magle Mølle. Flere tænkte da paa Vandværk, men jeg mener, at er saadant ikke er nødvendigt, da det i 1884 har viist sig, at Vandmængden beroede paa Nedslaget. I Eiendommene ved Sandbanken havde man godt Vand.

En vigtig Sag for Nestved er jo Vandveien, der nu i 1883-84 med en Bekostning af 17.000 Kr. er opmudret til 12 Fod i Karrebæksminde og 7 Fod fra Karrebæksminde Havn til Nestved. Som man veed, har Byraadet jo bevilget 3000 Kr. til Undersøgelse af Muligheden for at faae opmudret til 12 Fod heelt op til Nestved; men hvis den forøgede Skibsfart ikke kan betale Omkostningerne, kan der ikke være Tale om at indgaae herpaa. -

Udgivterne til Fattigvæsenet vare, uagtet de nye Bygninger, blevne lidt mindre, og man spørger ganske naturligt: Hvorledes kan det være? Det kommer af, at Kommunen tidligere ikke havde Plads til alle sine Fattige, saa den maate leie til dem, ligesom den maatte lægge de Syge ind paa Amtssygehuset - hvilke Beløb nu spares. Dernæst var man tidligere nødt til at lade Mandfolkene gaae og drive, medens de nu anvendtes til Mark- og Havearbeide, hvilket gav lidt Indtægt. Endelig blev Døgenigtene borte, da de ikke vilde bestille Noget. Ligeledes faaes der jo Indtægt af de gamle Bygninger [...]

------
Peter A.C.J.E. Knudsen (1819 - 1903) var medlem af byrådet siden 1873. Han var fysikus, dvs. embedslæge, og dermed sygehusets chef 1869-99.

Mine forkortelser er angivet med [...]. Som det var skik er artiklen skrevet uden afsnit, inddelingen i afsnit er min. Det samme gælder fremhævelserne og selvfølgelig linkene.