Grønnegade 5

• 1878 forhus i 1½ etage for amtsvejinspektør Anders Bruun (d. 1883) der købte grunden af tømrermester og brandkaptajn S.F. Hoffmann*
• 1884 sidehus med snedkerværksted for enkefru Johanne H. Bruun - senere nedrevet
• 1900 forhus forhøjet med 1 etage ved arkitekt Frederik B. Wilsbech* for sønnen, snedkermester Jens H. Bruun*
• 1980 stuefacade i imiteret bindingsværk for Bo og Bjarne Nielsen
• senere kviste (ikke vist).

Snedkermester Jens H. Bruun havde ligkiste- og møbelmagasin her fra 1884, fra 1900 med forretning i stueetagen og bolig ovenpå. Han ejede huset senest 1890. 1901 boede han her med familie, 3 lærlinge, blandt dem sønnen Carl, tjenestepige, stuepige og butiksjomfru. 1906 indgik en kokkepige i husstanden, måske fordi fru Madsea 1904 - død 1919 forpagtede banegårdsrestaurationen. 1909/10 overdrog de forretningen her til sønnen Carl Bruun og flyttede til Farimagsvej 35 (nedrevet). Andre videreførte værkstedet 1915-33:

• 1915 - død sidst i 1920'erne Johannes Hansen, i kompagni med O. Nielsen - dennes død 1919, så ved enkefru Karen Marie Hansen -1930
• 1930-33 Henrik Nielsen, tilflyttet fra Brandtsgade 5, fraflyttet til Østergade 9.

Siden ca. 1910 har her været beværtning, i begyndelsen afholds-

• o. 1910-23 Johan Vilhelm Johansen, vist også med pensionat
• 1933-49/50 Louens' Iskonditori, tilflyttet fra Sct. Mortensgade 8, ved Louis Louens - død 1947, så ved enkefru Karen M. Louens
• 1950-73 Café City ved Chr. "Nyhavn" Nielsen. Han averterede den i vejviseren for 1960 som Restauration og Konditori, men Svend L. Rasmussen, der som indehaver af Harboe-depotet kom her regelmæssigt, nægter nogen sinde at have set bagværk der. Menuen var flydende. Chr. Nielsen flyttede fra lejligheden ovenpå til en villa på det mondæne Bøgebakken
• 1973 tog hans sønner Bo og Bjarne Nielsen, Næstveds festbrødre, over. Februar 1980 lagde de stilen hårdt om, til Landsbypubben, nu med denne facade i imiteret bindingsværk - et supplement til deres Landsbyen skråt overfor
• 17/8 1984 solgte de Landsbypubben her til Ivan Nielsen. Den lukkede 1997, men genåbnede 13/3 2004 ved tidligere medarbejder Conny Christoffersen. I de 7 års pause var her andre, mindre holdbare beværtninger, også med fast føde.

en bombe

Under besættelsen spillede Louens' Iskonditori en tvetydig rolle: Kommunisterne brugte baglokalet til illegale møder, serveringslokalet var som flere i branchen populært blandt Værnemagtens soldater og også kendt for sortbørs. Sønnen Frede flirtede med modstandsbevægelsen, men var stikker og sad inde for falsk anmeldelse og ulovlig våbenbesiddelse august 1942 - august 1943; efter tilbagekomsten til Næstved blev det kendt at han skulle overtage faderens iskonditori. 17/2 1945 blev konditoriet og privaten ovenpå raseret af en bombe; der skete ingen personskade idet sprængningen var varslet. Modstandsbevægelsens ledelse tog offentligt afstand fra den uautoriserede sabotage. Den var udtryk for les delices de l'anarchie, anarkiets fryd, der herskede i krigens sidste måneder. Det fulgtes af et omstridt retsopgør der 1947 indbragte Frede Louens en dom på 12 års fængsel.