oppositionen

offersagen

Højtidsoffer var indtil 1919/20 en ydelse borgene betalte til præst, kordegn og kantor. I begyndelsen af 1865 gennemførtes på initiativ af borgerrepræsentationens formand malermester H. Bischoff* en Afløsning: Offeret blev fremover pålignet sammen med kommuneskat. Eksempel fra Næstved Avis 23/4 1866:

.. Kommuneskatter i Næstved for Aaret 1866 ..

1865-66 protesterede en del borgere kraftigt mod ydelsen af offer. I foråret 1865 afholdt man en rådstueforsamling (af kommunalbestyrelse og borgere) om problemet, uden resultat. Ved et møde 9/1 1866 valgtes en Comitteen for de Offerpligtige med buntmager A.J. Michelsen* som ankermand, dertil

alle solide håndværksmestre. Comitteen anfægtede over for kommunalbestyrelsen og amtet og på et nyt rådstuemøde at opkrævning af offer var lovlig. Nogle nægtede at betale og lod sig udpante. Jeg ser 3 strømninger i balladen:

16. dec. 1866 godkendte ministeriet ordningen. Protesten døde ud for kun at poppe sporadisk op de flg. år. Men 20. jan. 1866 havde de samme mænd stiftet

Den Kommunale Forening

med Michelsen som formand. Sådan en forening fandtes i mange byer. Navnet lød neutralt; ligeledes formålet som gengivet i Næstved Tidende: at bidrage til at fremme Erkjendelsen af Borgerpligt og Borgerrettighed og holde Øiet aabent for hvad der kan tjene til Kommunens Gavn (11/1 1866). I kommunal sammenhæng var politik et fy-ord, Venstre endnu værre. Et eksempel fra Tidende 8/11 1889:

Skomager C.C. Nielsen* har tilstillet Næstved Avis en Skrivelse, hvor han "paa det bestemteste protesterer imod Næstved Avis' Redaktions Ret til at stemple ham som politisk ... Næstved Avis har alt tidligere stemplet mig som Venstremand, hvilket havde uheldige Følger for min Forretning, og jeg finder derfor nu Anledning til at erklære, at Avisen har hverken Ret eller Grund til at stemple mig som Venstremand, da jeg holder mig uden for og borte fra al politisk Væsen".

Foreningen selv var tydeligere i sin indkaldelse til stiftende møde: Grundet paa, at den Meddeelagtighed, som Lovgivningen tilsteder enhver fri dansk Mand med Hensyn til de mangesidige Valg og Beslutninger, der forefalde i det communale og offentlige Liv, hidtil her i Communenen er bleven saa lidt paaagtet (NA 30/1 1866). Politikken var uændret. Vi kan følge den i Michelsens virke i byrådet 1870-87:

Streng sparsommelighed med skatteydernes penge. Det gælder anlæg: nej til den nye fattiggård (1882), til gasforsyningens forlængelse ud ad Ringstedgade (1883, fordi udvalg ikke kan bevilge på egen hånd), til nyt fattighus i Møllegade (1884), til vandværk (1883, 1887). Og det gælder drift: afvisning af eller tilbageholdenhed med lønforhøjelse til kommunalt ansatte, sociale ydelser og tilskud til foreninger. Lidt mere imødekommende var han over for skolevæsen, Aand er Magt: ja til ny kommuneskole (1880) men nej til stakit om skolegården, skolen havde været dyr nok endda, og nej til støtte til skole for bedre stillede Folks Børn (1883). Og over for garnisonen: ja til kommunegaranti for Brandts Kaserne, men nej til leje af stald & lo i Østergade 2 (1884). Bekæmpelse af at at byrådets medlemmer uddelte entrepriser og andre fordele til hinanden og venner, altid licitation. NT 5/9 1885: Michelsen, Byraadets vaagne Samvittighed. Modstand mod afgørelser for lukkede døre. Borgerinddragelse: 1880 ønske om Raadstuesamling i lånesag. Forsvar for kommunalt selvstyre mod styring ovenfra; garveri i Vinhusgade 1874, restaurering af Sct. Peders Kirke 1878-82.

Som Venstre og senere Socialdemokraterne dannede foreningen netværk af organisationer: 1866 Industri- og Sparebanken, 1870 egen Alderdomskasse. Til byrådsvalget 3/1 1882 opstillede den kandidater fælles med Venstre og Håndværkerforeningen. 1888 opstillede den selv 7 kandidater, men 4 af dem var også på Venstres liste.

Med årene blev den politiske profil rundere. 1893 var jernstøber Henrik Hermansen* foreningens formand. Til valget 4/1 1894 opstillede den sammen med Håndværkerforeningen 7 kandidater, heraf 4 også opstillet af Venstre, 4 af Højre (idet alle 3 lister støttede Hermansen).

Venstre

med skiftende fraktioner sad tungt på Folketinget, -1906 også på Næstved-kredsen. Næstved Tidende støttede partiet 1873-. Landspolitisk profilerede bladet sig skarpt. 12/1 1886 annoncerede det: Ved Henvendelse til nærværende Blads Kontor faaes gratis Veiledning til Skattenægtelse. Red. Regnar Petersen* gik selv i spidsen: -1893 lod han sig regelmæssigt udpante for statsskat af byfoged Salicath* med følge af fuldmægtig og uniformeret betjent.

Men i købstaden stod partiet svagt. Landsorganisationen Femtejuni-Folkeforening havde sin tyngde på landet men fandtes også i Næstved. 1886 oprettedes Den liberale Forening for Nestved og Omegn med en bestyrelse der rakte fra sagfører Wæver* til den radikale skomagermester C.C. Nielsen. 1887 fandtes også Nestved Fremskridtsforening. Partiets faste mødested var hos gæstgiver Carl A. Søllegaard*, 1891-1914 Bendtsen*, Vinhusgade 11. Riffelmødet her 15/3 1885 endte i ballade da højreaktivister kom i klammeri med deltagerne (NT 17/3).

Venstre lænede sig længe op ad Den Kommunale Forening. Tidende omtalte den altid rosende og støttede Michelsen til det sidste: Vi er som bekjendt ikke al Tid enig med Hr. Michelsen, men vi kan aldrig nægte ham vor Agtelse ... han ogsaa gjør sin store Nytte ved at lægge en dæmper paa Flothedslyster ... Saa fremt Hr. Michelsen vil modtage Valg, anbefaler vi derfor varmt hans Gjenvalg, og vi er overbeviste om, at han vil blive valgt med det største Stemmetal (9/12 1887).

Socialdemokraterne

koncentrede sig om at opbygge fagforeninger, 1890 samlet i Fællesorganisationen af Arbejderforeninger for Næstved og Omegn. 1885 blev den lokale partiafdeling stiftet. Den havde længe svært ved at finde mødesteder. Byrådet 5/9 1889 sagde enstemmigt nej til brug af skolens gymnastiksal; if. fysikus P. Knudsen* var Socialisterne et saa samfundsopløsende Parti, at han ej paa nogen Maade vilde eller kunde være med til at støtte det. Efter noget omflakken fik den fast mødested hos Bendtsen i Vinhusgade.

Socialdemokraterne støttede Venstres kandidater. Venstre lovede til gengæld at støtte 1-2 eventuelle arbejderkandidater. Sydsjællands Social-Demokrat udkom i Næstved fra 2/1 1899. Til valget 5/1 1900 stillede socialdemokraterne første gang med egen liste, 3 af de 7 var Venstremænd, af 4 socialister manglede skrædder H.N. Jensen kun ganske få stemmer. Ved suppleringsvalg 21/10 1904 præsenterede Tidende den socialdemokratiske kandidat: Redaktør Josef Hansen*, der vil gøre Byraadssalen til Agitationssted for socialistisk Skraal (16/6). Han blev valgt men døde 24/8 1905.

Op til valget 5/1 1906 kørte Sydsjællands Social-Demokrat en hård personlig kampagne mod Venstres byrådsmedlem L.P. Søllegaard, som socialdemokraterne tidligere havde støttet, og mod hans påståede bagmand jernstøber Henrik Hermansen. Af 3 genopstillede borgerlige genvalgtes kun maskinfabrikant C. Paulsen*, socialdemokraterne tog de øvrige 6 mandater.